I 2010'erne gik det for alvor op for os, at penge på et tidspunkt slipper op. På den anden side af 2000'erne og finanskrisen gik sygehusvæsenet fra en højvækst til en lavvækst periode, og fra at have fokus på at producere os ud af problemer gik vi til at fokusere på kvalitet og tage højde for flere børn og ældre.

Flere operationer og undersøgelser skulle ikke mere automatisk give flere penge. Ikke mere produktivitet fremfor kvalitet. 2010'erne blev en tilpasning til en ny virkelighed, hvor demografien, selvom vi havde snakket om den i 100 år, lige pludselig kom:

- Nu havde vi råbt 'ulven kommer!', og så kom den jo faktisk til sidst, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive.

Den økonomiske opbremsning gjorde det nødvendigt at prioritere. For eksempel kommer Medicinrådet til at stå som en institution, der blev skabt i 2010'erne, fordi vi nogle gange må sige stop på grund af penge.

- I årtiet gik vi fra 2000'erne, hvor the sky was the limit, og hvor vi besluttede at specialisere og bygge store, nye supersygehuse, til 2010'erne, hvor de så blev bygget, men hvor vi også fik en ny forståelse af, at hvis vi skal fungere på langt sigt, så skal vi have meget mere ud i det nære sundhedsvæsen, siger han.

Begrebet det nære sundhedsvæsen blev født i 2010'erne, og spørger man Jakob Kjellberg, er det en lettere udefinerbar størrelse, hvor kommuner og almen praksis spiller sammen.

I arbejdstøjet
Det næste skridt og den største udfordring i 2020'erne bliver klart at realisere det sundhedsvæsen, vi har talt så meget om, lyder det fra Jakob Kjellberg, der gennem tiden har gennemført en lang række analyser af sundhedsvæsenet.

- Når folk siger, at det kun går ad helvede til, så er det jo ikke rigtigt. Vi har et godt sundhedsvæsen, og vi har mange gode forudsætninger for at arbejde videre med det. Men når vi går ind i 2020, har vi også et sundhedsvæsen, der er meget centraliseret. Og det er ikke bæredygtigt med demografiudviklingen, siger han.

Han mener, at vi bedst opbygger det nære sundhedsvæsen ved at øge kapaciteten væk fra de regionale sygehuse.

- I løbet af 20 år ansatte vi 6.000 flere sygeplejersker og 6.000 flere læger på sygehusene. Men der kom ikke nogen ud i almen praksis. Og det er jo ikke, fordi sundhedsvæsenet ikke ville fungere, hvis man havde haft et par tusind af dem ude i det nære, siger han.

Underforstået: Vi snakker ikke om noget, der er umuligt. Men fra at snakke om det til at gøre det, skal der lægges en monumental indsats.

- For det er faktisk lidt svært, og patienter og medarbejdere vil gerne være i et specialiseret sundhedsvæsen. Så vi skal gøre det mere attraktivt og interessant at komme ud i det såkaldt nære sundhedsvæsen og i almen praksis, siger han.

Rekruttering
Om det er svært at rekruttere læger og sygeplejersker til det nære sundhedsvæsen, er Jakob Kjellberg ikke så bekymret for.

Ifølge ham skal man huske på, at vi har et udbudsstyret sundhedsvæsen, hvor langt hovedparten af læger og sygeplejersker er ansat af det offentlige på den ene eller anden måde.

- Når vi har fået en skæv fordeling er det jo, fordi vi så at sige selv har skabt den. Så selvfølgelig kan det laves om. Jeg siger ikke, at det er let, men nødvendigheden kan jo tvinge det igennem på et tidspunkt, siger han.

Jakob Kjellberg kalder det et 'helt reelt i-landsproblem', når landspolitikere råber vagt i gevær og antyder krisestemning pga. rekrutteringsproblemer.

- Men i-landsproblemer er altså også problemer i i-lande, det skal man huske på, og der er mennesker i udkantsområder, for hvem det ikke bare er et abstrakt problem. Men vi er jo ikke der, hvor vi ikke får vaccineret vores børn mod mæslinger, siger han.

Pointen er, at vi har en forventning om, at vi kan tilbyde noget andet og mere, og det skal vi ifølge Kjellberg også kunne - og også mere rundt i hele landet, end vi kan nu.

For eksempel er vi blevet enormt gode til at have fokus på nogle diagnoser som for eksempel kræft. 

- Og det er rigtig dejligt. Men vi skal huske på, at det ikke er der, middellevetiden skabes, siger han.

Kunstig intelligens
Et andet stort skridt fremad bliver også at indføre kunstig intelligens, apps og andre teknologier. Vi kommer til at automatisere en række af de ting, medarbejdere går og gør nu.

Det har ikke været nødvendigt endnu, fordi vi stadig trods alt har personalet til det. Det bliver for eksempel i langt højere grad computere, der kigger på billeder.

- Vi kommer nok til at se, at der kommer mere strøm til sundhedsvæsenet. Det er noget af det, vi allerede har rørt ved, men som formentlig bliver noget af det, som går fra at være snak til at være noget, vi rent faktisk gør i 2020'erne, siger han.