Christian Bro (S) er født i Fredericia i 1963. Opvokset i Snoghøj, fra han var seks år. Har en lillesøster.

Hans far var officer, sluttede som major, og moren var sygeplejerske.

Har studentereksamen og en bred vifte af kurser inden for fagbevægelsen.

Har været ansat i Postnord i Erritsø. Fuldtidsfrigjort som tillidsmand i mere end 20 år.

Gift med Lotte, som han har to døtre med på 28 og 31 år.

I sin fritid slapper Christian Bro af med sightseeing og gåture i naturen med sin kone og hunden Hector – og med bøger.  

Udvalgsformand i sammenlagt 12 år.

Blev borgmester i april 2024.

Christian Bro - professionelt

Du har boet i Fredericia i mange år, og i april blev du byens borgmester. Har du det som Jeppe på Bjerget, der vågner op i baronens seng og tænker: Drømmer jeg eller er jeg vågen?

Nej, ikke helt. Det var ikke den vej, jeg havde regnet med, at det ville gå, men jeg var ret målrettet, da Steen (Steen Wrist (S), red.) meddelte, at han ikke genopstillede. Det var ikke en post, jeg kom sovende til, vi var igennem en lang proces i partiet. Når det så er sagt, så er det virkelig en omvæltning for mig at træde ind på borgmesterkontoret. Det er helt anderledes, end jeg havde forestillet mig, fordi jeg i så mange år har været vant til at gøre ting selv og skulle klare mig selv. Så det med, at der lige pludselig står en hel forvaltning, der gør alt muligt for mig, som jeg ellers selv ville have gjort, der har jeg da tænkt: Kan det her virkelig være rigtigt? Alene det med, at der er en, der styrer min kalender, det er virkelig omvæltende.

Du og dit parti er netop blevet udsat for et ”budgetkup”. I er som det eneste parti ikke med i årets budgetforlig. Giver det dig lyst til at gå i seng?

Nej, tværtimod. At det blev sådan, gør mig bare mere stålsat. Lige nu er budgettet ikke endeligt vedtaget, så vi er stadig i gang med at forholde os til det og finde ud af, hvad vi kan gøre. Borgmesterposten er jo stadig min, det bliver der jo ikke ændret på, så lige nu handler det om at bide tænderne sammen og arbejde hårdere. Det sidste, jeg ville gøre, var at gå op og lægge mig.

Har det overrasket dig, at spillet i politik er så hårdt?

Nej, det har det ikke. Jeg har nok snarere fået bekræftet mine fordomme, hvis man kan kalde dem det. Og så har jeg jo selv bedt om at være i det, det er meget godt at minde sig selv om, når tingene bliver trælse. Det er bare op på hesten og derudaf.

Du kender byen indefra, dens styrker og svagheder. Hvilket område er allervigtigst for dig at forbedre eller udvikle på?

Fordi jeg har siddet i de tekniske udvalg, så kender jeg byen rigtig godt, ja. Og sammenhængen i byen er meget vigtig for mig. Fredericia har jo været igennem en kæmpe omstilling i den tid, jeg har siddet i byrådet. Vi gik fra at være en stor industriby med meget store offentlige arbejdspladser til at være på vej et helt andet sted hen. For mig er det et con amore-projekt at sikre, at Fredericia kommer godt igennem hele den omstilling. Fredericia har stadig en demografi, der er præget af de her gamle arbejdspladser. Mange af vores borgere har været ufaglærte og har arbejdet fysisk hårdt, og dem skal vi tage hånd om. Og på samme tid skal vi hæve uddannelsesniveauet for dem, der bor her, så vi bliver en ny by, om man så må sige.  

Fredericia er en fæstningsby. En fæstning betyder forsvarsværk. Hvad i politik kan få dig til at gå i forsvar?

Det kan urimeligheder.

Hvad er vigtigst for dig at forsvare?

Så er vi tilbage ved sammenhængskraften. Fællesskabet. At vi hænger sammen. At vi er fælles om det her. 

Er du stolt af Fredericia?

Ja, jeg er super stolt af byen og superglad for at være her. Det er også derfor, min familie og jeg er flyttet tilbage hertil, efter at vi boede nogle år i Rødovre i 1990’erne.

Fredericia var tidligere kendt for at have en del narkoproblemer. Er der kommet has på det?

Når vi taler med politiet, er det deres opfattelse, at der er kommet ro på. Og det er også min egen oplevelse. Men det er stadig qua vores historie noget, vi er opmærksomme på. Vi har en meget tæt bykerne, så vi ser dem jo. Men det er klart blevet bedre. Tidligere havde vi også ry for at være en forurenende industriby, men historierne rykker jo på sig. Noget af det, vi er kendt for i dag, er vores musicals. På den måde har vi prøvet at rykke os op ved hårrødderne og skabe et andet narrativ for Fredericia.

Ligesom Horsens havde held med?

Ja, præcis.

Du har arbejdet i PostNord, som humoristiske sjæle kalder for PostHvor?

Ja, det var en arbejdsplads, som ændrede sig voldsomt i den tid, jeg var ansat. Jeg blev ansat i 1987 og har været hele rejsen igennem, fra at vi i Danmark udviklede de bedste sorteringsmaskiner i hele verden, til at Folketinget vedtog en digitaliseringsstrategi, der lagde os i graven. I forhold til dets ry; når du er en offentlig virksomhed, så har du alle øjne rettet på dig. Sandheden er jo, at den kvalitet, vi leverede, var bedre, end det konkurrenterne leverede, men når du har monopol på brevomdeling, så er du den eneste, der kan måles på.

Hvilke kompetencer har du med fra jobbet i posten, som du kan bruge som borgmester?

Den vigtigste opgave og kompetence for en tillidsmand er jo i virkeligheden at sørge for, at der er ro på arbejdspladsen. Det er så en virkelig dårlig fremhævelse, når nu det lige er kikset med budgetforhandlingerne, haha. Men det er altså der, jeg mener, jeg har min største force. Det at være i berøring med så mange som muligt, snakke med folk, sørge for, at deres hverdag fungerer. Som min yngste datter svarede, når nogen spurgte hende, hvad hendes far lavede: Min far han er sådan en, der går rundt og snakker. Jeg knækkede sammen af grin, da hun fortalte mig det, men det var fuldstændig rigtigt.

Hvad er ellers godt at kunne i jobbet som borgmester?

En god portion is i maven er altid godt. Jeg er påfaldende rolig, hvilket også bliver bemærket på borgmestergangen. Selvom det er et helt andet spil, der foregår i politik. I posten handlede det jo om arbejdstider, arbejdstøj og tjenestetilrettelæggelser. I politik er spillereglerne væsentligt mere komplekse, og du har 17 forskellige vælgerbaser, som du skal please, og sidst, men ikke mindst, så er der et hav af medier, der fortolker hvert eneste ord, du siger, fra du kommer, til du går.

Hvad tænker du, du kan blive bedre til i rollen?

Nu i forhold til budgetaftalen var vores fokus jo at samle så bredt som overhovedet muligt. Så mens vi sad og havde fokus på det, så var der nogle andre, der samlede meget smalt. Dét er der selvfølgelig en læring i.

Hvad kunne du godt tænke dig, der blev sagt om dig, når du ikke er borgmester længere?

At han gjorde det ordentligt. At man kunne stole på ham. At han overholdt sine aftaler.

Christian Bro - privat

Din signatur er dine briller og dit overskæg. Hvad er historien bag det?

Ja. Det er min ældste datters kæreste, som har lavet det logo. Det gjorde han, da han satte min hjemmeside op.

Dit overskæg er det, man kalder for cykelstyr. Det ligner lidt detektiven Hercules Poirots. Er du fan af ham?

Ha ha, nej. Men som barn skulle jeg altid have overskæg til fastelavn, og da jeg så blev gammel nok til at få skæg, så lod jeg det gro. Jeg havde i en årrække, hvor jeg kørte motorcykel og havde langt hår, rumænsk hønsetyv-overskæg, hvis man må sige det? Altså et skæg, der hænger nedad, og hvor der bare er hår over det hele. Det var det skæg, jeg havde, da jeg mødte min kone Lotte, som også arbejdede ved posten, og hvor vi havde en fælles kollega med cykelstyr. Lotte foreslog, at jeg skulle få overskæg som ham. Og det har jeg så haft siden. Det viser jo meget godt, hvor meget vi mænd evner at bestemme over os selv.

Statsministeren har fået ny frisure, som Listen i Politiken beskriver som ’Medina møder russisk natklubejer’, og som vistnok skal signalere den nye, men også gamle Mette. Du har ørering; er det også et statement fra din side?

Nej, jeg fik ørering, mens jeg var sergent. Det var en kvindelig konstabel, der hen over en flok øl lavede hullet med en isklump og en opvarmet nål.

Hvad sagde din far, majoren, til den ring?

Han sagde faktisk ikke noget. Han konstaterede vist bare, at den var der, og kendte mig godt nok til at vide, at det ville der ikke blive lavet om på. Han var meget fjern, min far. Jeg husker ham bedst sidde i lænestolen med avisen foran hovedet. Vi var ikke rigtig i øjenhøjde, ham og mig. Men sådan tror jeg, det er med mange fædre og sønner, særligt i teenageårene. Vi havde også nogle gode oplevelser indimellem, fx havde vi en lille jolle, som vi tog ud og fiskede i på Lillebælt. Men han var godt nok fjern.

Det er ikke nemt at være teenager eller forældre til teenagere?

Nej, det er det ikke. Og det sidste kræver store diplomatiske evner. Det husker jeg, at jeg selv udviklede, da vores døtre var teenagere, og der var en form for borgerkrig i hjemmet, hvor fronterne blev trukket op.

Forblev det en fjern relation mellem din far og dig?

Nej, vi fandt hinanden igen, da jeg blev ældre. Han var jo pavestolt over, at jeg blev valgt til byrådet. Det er synd for ham, at han ikke nåede at opleve, at jeg også blev borgmester. Han døde for et par år siden.

Har dine forældre præget dig politisk?

Nej, de var begge borgerlige, min far ikke hundrede procent, men alligevel. Jeg er mere præget af min mormor og morfar, som vi tit besøgte og var på ferie hos. Min morfar var borgmester i Stenløse. Selvom han var konservativ, så var han nok det mest socialkonservative menneske, jeg har mødt i mit liv. Han kom fra små kår, og han glemte aldrig, hvad han kom fra. Så for ham handlede det altid om dem, der intet havde, uanset at han var konservativ. Både min morfar og mormor var en sjov blanding, konservative, men alligevel socialkonservative. Min mormor afsluttede nærmest alle sine sætninger med ’enhver er sin egen lykkes smed’ samtidig med, at hun serverede natmad for os.  

Og du lagde så ud som socialkonservativ, eller?

Jeg lagde faktisk ud med at være konservativ og blev formand for Konservative Gymnasiaster på Fredericia Gymnasium. Men under gennemgangen af ideologierne på min samfundsfaglige linje fandt jeg ud af, at mine indre kerneværdier slet ikke var konservative, men socialdemokratiske. Så da jeg stillede op til byrådet, var det som socialdemokrat.

Hvad var dine bedsteforældres respons på det?

At begynde at stemme socialdemokratisk, selvom jeg tror, at det var min mormor inderligt imod. Men som hun også altid sagde: Blod er tykkere end vand. Og så kunne det ikke være anderledes.

Nu er du 61 år. Hvilket årti har været det sværeste for dig?

Jeg synes, at 1980’erne var svære at komme igennem. Det var her, alle omvæltningerne skete for mig, gymnasiet, sergentskole, arbejdsløshed. Overgangen fra ung til voksen, den synes jeg sgu var hård. Det med at finde et ståsted. Jeg var faktisk begyndt på at læse statskundskab i Aarhus, men jeg fandt hurtigt ud af, at det overhovedet ikke var mig. Så blev jeg arbejdsløs. Det eneste sted, man kunne få arbejde dengang, det var ved posten – og det blev så der, jeg fandt mig selv. Det var et rent tilfælde.

Hvad har været det bedste årti?

Jeg er næsten nødt til at sige: Alt efter 1980’erne. Det at skabe familie og finde sig selv. Lige nu er der så et lille tilbageslag politisk, men 2000’erne, 2010’erne, jeg synes, de er ret fede. 

Du og din kone Lotte har været sammen i 37 år. Hvad er hemmeligheden bag det lange ægteskab?

Ha! Vi er herregode til at skændes. Vi er meget forskellige, og vi kan være meget uenige om ting, men vi finder altid hinanden. Vi er gode til at finde løsninger. Og Lotte er en klog dame. Det er hende, der binder det hele sammen. Vi mødte officielt hinanden i posten, men vi havde faktisk mødt hinanden et års tid før, hvor hun havde samlet mig op, efter at jeg var kørt galt på motorcykel inde i Fredericia. Det var hun ikke så imponeret over, så jeg måtte arbejde lidt for sagen.

Apropos fæstning og forsvar. Hvem eller hvad har du senest forsvaret?

Hmm, det er et svært spørgsmål. At forsvare noget eller nogen er jo en meget aktiv handling. Altså, jeg bruger pænt meget tid på at forsvare mig selv i politik lige nu, men privat … Jeg har forsvaret mit hjem mod en rotte, men det tæller vel ikke?

Jo, det gør det.

Jeg var hjemme og lægge fliser i går, fordi vi har haft en rotte, der har gravet sig ind under vores fliser, så jeg måtte pille over tre meter herregårdssten op. Og opdagede så også, at herregårdssten ikke er lige store, når man skal lægge dem på plads igen. Det var et større puslespil. Men, vi har ikke set rotten siden, så jeg håber, at jeg har fået generet den nok, eller at den er gået i naboens fælde.

Det lyder næsten som politik?

Ja, det gør det faktisk.