De er opstået i asken fra stridigheder i lokalforeninger, har været et opgør med blokpolitik, er blevet holdt ude af andre byrødder, har fundet fodfæste og snuppet borgmesterposter, mens andre er forsvundet igen. 

De danske lokallister er blevet kaldt mangt og meget.

Fælles for dem er dog, at de er blevet spået døde og borte i adskillige år. 

Alligevel gik de frem ved det seneste kommunalvalg, og i en tid med en kløft mellem Christiansborg og lokale partiforeninger og borgmestre tilbyder de fortsat et alternativ til de etablerede partier.

Anders Gerner Frost er selv en udbryderpolitiker, der var med til at danne lokallisten Nyt Gribskov efter sit exit fra De Konservative. En liste med stabile mandattal igennem tre valg og borgmesterkæden i én periode. 

Som formand for foreningen Lokallisterne i Danmark mener han, at lokallisterne udfylder en vigtig rolle i nærdemokratiet, som der fortsat vil være brug for. 

Lokallisterne har klare fordele, mener han. 

- Vi har ikke en ideologisk partibog i lommen. Vi er mere manøvredygtige i arbejdet med byrådet, og derfor kan vi også gå med i stort set alle budgetter og politiske sammensætninger. 

- Vi har dygtige lokallister, og jeg har en klar tro på, at vi kan få et valgresultat, der ligger tæt på det, vi fik sidst. Jeg har svært ved at se, hvorfor vi ikke skulle, siger han.

I medgang og modgang

Ser man historisk på lokallisternes mandattal og indflydelse, går udviklingen imidlertid i den forkerte retning. Kommunalforsker ved DMJX Roger Buch har flere gange pointeret, hvordan lokallisterne har tabt indflydelse over årene.

Efter det seneste valg forklarede han over for DR, hvorfor lokallisterne i et historisk lys fik et overraskende valg med deres 91 mandater. 

- Lokallisterne har generelt set været i en 110 år lang nedtur. Over de seneste 20-30 år og især i forbindelse med kommunalreformen er lokallisterne blevet færre og færre både mandat- og vælgermæssigt. Vi så også op til det her valg, at der var færre steder i landet, hvor lokallister stillede op – derfor er det et meget overraskende resultat, sagde han.

Men lokallisterne er ikke døde.

Ved seneste kommunalvalg blev 48 lokallister valgt ind i 37 kommuner. Set på antallet af mandater repræsenterede kommunalvalget både fremgang og succes. Anders Gerner Frost affejer de utallige gange, lokal-listerne er dømt døde, og siger, at ”dommedagsprofetierne ikke er gået i opfyldelse”. 

- Jeg tror ikke, lokallisterne er døde. Jeg tror, at de var døde, siger han og tilføjer: 

- Tilbage i tiden var der nok mange lokallister, der opstod på baggrund af at bevare en skole eller lave en vej. De kunne måske få et markant valg, og så var de ude igen. Særligt ved  kommunesammenlægningen var der nogle, der kravlede højt op i træer i de nedlagte kommuner og kørte på enkeltsager. De lokallister er døde. Hvis man havde holdt fast i den tilgang og retorik, så havde der nok været væsentligt færre medlemmer i dag.

Men mange lokallister er noget andet i dag, mener han. 

At lokallisterne dermed samlet fik flere stemmer end De Radikale og blev danmarks sjettestørste kommunale “parti” er interessant at fremhæve, mener formanden for Lokallisterne i Danmark.

- Det fortæller mig, at lokal-listerne har forstået, at der bliver sat højere krav, og at de skal udvikle politik. Man skal være dygtig til at komme ud i lokalsamfundet og være lige så professionel som de andre partier. Det er opskriften, siger Anders Gerner Frost.

Må spænde bredt

Karina Vincentz, borgmester for Nyt Odsherred, tror, at der altid vil være brug for lokallister som alternativ til de etablerede partier. Men om en lokalliste får succes afhænger af, hvor bredt man kan spænde og samarbejde. 

- Dem, der dannes af sure folk i opposition, spår jeg ikke store chancer. Heller ikke dem, der bare er bundet op på enkeltsager. Det har betydning, at man har holdninger, der kan spænde bredt, og at man vil noget i fællesskab, siger hun. 

Erik Bo Andersen, formand for lokallisten Østbroen i Randers, er stifter af en lokalliste, der netop har slået sig stort op på én mærkesag og er kommet i byrådet med to mandater. Siden er endnu én hoppet til. 

Han understreger, at det har været vigtigt at udvikle politik på andre områder end enkeltsagen. 

- Hvis ikke borgerlisterne får fat i borgerne på den store klinge, så bliver det virkelig vanskeligt at være ny lokalliste. Hos os gjorde vores ene mærkesag, at vi fik 7,8 pct. af stemmerne. Vi har siden brugt tre år på at vise vores ansvarlighed i byrådet. Vi har markeret os på alle områder i forhold til politisk stillingtagen. Vi får dyb anerkendelse for at sprede vingerne ud, siger han.

Manøvredygtige og god rekruttering

Anders Gerner Frost mener grundlæggende, at lokallisterne har en fordel ved, at de ikke er bundet af en partibog, når de skal samarbejde i byrådet. 

- På konstitueringsnatten vil nogle tænke, at det er umuligt at sætte sig sammen med Enhedslisten eller Dansk Folkeparti. Hos lokallisterne er det ikke svært. De lokallister, der har fyldt meget igennem årene, er dem, der har arbejdet ud fra at være manøvredygtige. 

Han mener desuden, at de lokallister, der har fået større indflydelse, kan bryste sig af at have været bedre til at rekruttere end de andre partier. 

- I det øjeblik man vil gøre noget for kommunen og siger, man er konservativ, socialdemokrat eller venstremand, skal man også stå til ansvar for alt, hvad der foregår på Christiansborg. Men når man er lokalliste, så er det mere frit, og man bliver ikke sat i bås. 

Udfordringer er der dog også. Anders Gerner Frost peger på, at det for nogle lister kan være svært at holde organisationen kørende i fire år ad gangen mellem valgene. En problematik, som er lidt nemmere hos de større partier.

- Der er selvfølgelig fordele i en stor organisation, der kan hjælpe i valgkampen. Der er klart hjælp at hente markeds-føringsmæssigt, når man er et stort parti. Så vi skal arbejde noget ekstra, siger han.

Der er også en risiko for, at glansen ved det nye falmer for en lokalliste efter første periode i byrådet. Men ligesom med nye partier kræver det, at man får udviklet politik og kommer ud til borgerne, forklarer han. 

- For vores vedkommende blev vi blandt andet valgt på at være et frisk pust, og det holder hurtigt op, når man sidder for bordenden. Men jeg ser det ikke som en værre situation for lokalisterne end for dem, der har lovet for meget i en valgkamp, siger han.

Støtte og styring

Et argument, der ofte går igen, når lokallisternes fremtid bliver diskuteret, er, at de står uden en stor partiorganisation i ryggen. 

Det kan både være en politisk velsignelse og en forbandelse, lyder argumenterne fra blandt andre Karina Vincentz. 

- Mange af de landspolitiske partier er topstyrede, og der er ikke meget plads til diskussion og inddragelse af baglandet. Der har lokallisterne en fordel; de skal ikke synes det samme som Christiansborg. Det er nok de færreste mennesker, der er enige i alt fra et enkelt parti. Det er en befrielse, at man kan løsrive sig fra det, siger hun.

John Brædder, der er 1. viceborgmester i Guldborgsund for Guldborgsundlisten og tidligere borgmester gennem et årti, mener ligeledes, at lokallisterne har den fordel, at de kan være manøvredygtige og samarbejde på tværs uden at skulle rådføre sig med partibogen først. 

Men omvendt kræver det også meget af listerne, der ikke har en stor organisation i ryggen, når der skal holdes styr på valgkampen, politikken og det daglige virke. 

- Når man er med i en lokal-liste, så vil man virkelig politik. Man står for det hele selv, og det er også fint, for så kan man få det, som man vil have det. Men det stopper mange lokallister. Man er desuden mere afhængig af spidskandidaterne, som trækker et stort læs. Det betyder også, at det kan blive svært at overleve, når en spids stopper, siger han. 

Enmandshære og større lister

Flere steder i landet får lokal-lister ved flere valg i træk valgt et enkelt medlem eller måske to. Ofte er det den samme person, som borgerne i kommunen har sat deres lid til.

Og det er i virkeligheden ”flot”, siger Anders Gerner Frost. 

- De vil tilsyneladende fortsat have en rolle i lokaldemokratiet, og det er jo egentlig flot, at de har faste vælgere, der tror på, at han eller hun er den rigtige at stemme på. 

Som formand for Lokallisterne i Danmark har Anders Gerner Frost holdt møder med en række lister forud for KV25. Særligt nogle af de store og mere erfarne lister kan få gode resultater, tror han. 

- Generelt har jeg en god fornemmelse, siger han. 

John Brædder har også en fortid som formand for foreningen for lokallister i Danmark. Han mener, at lokallisterne fortsat vil spille en rolle i nærdemokratiet flere år frem. 

- Mange vælgere kan være i tvivl om, hvor de politisk hører hjemme. Lokallisterne er frie for ideologi, og det kan  flere borgere se sig selv i. Lokallisterne har en stor fremtid. Vi skal nok overleve, siger han.