Mandag formiddag kunne politikerne på Christiansborg endelige præsentere en politisk aftale mellem regeringen, SF, Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre om implementeringen af Grøn Trepart. 

Aftalen er kommet på plads efter flere måneders forhandlinger, hvor spørgsmålet om landbrugets udledning af kvælstof længe stod som den store udfordring i forhandlingerne og undervejs også skabte intern uro i Socialdemokratiet.

Den utilfredshed kom blandt andet til udtryk ved, at en række socialdemokratiske borgmester offentligt ytrede deres utilfredshed med, at regeringen tilsyneladende havde lagt sig fast på det mindst ambitiøse reduktionsmål for kvælstofudledningen, det såkaldte scenarie 3.

Men efter pres fra oppositionspartier – og altså også egne borgmestre – måtte minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) og regeringen til sidst give sig og indgå en aftale, der tog udgangspunkt i det mest ambitiøse reduktionsmål i scenarie 1, dog med undtagelse af Bornholm. 

Og det vækker glæde hos et par af de borgmestre, der undervejs har lagt pres på regeringen.

- Jeg er meget tilfreds med, at man nu har hævet ambitionsniveauet i forhold til den landbrugsaftale. Det var netop det, jeg var ude og tale for, og som flere forskere har peget på som nødvendigt, hvis vi skal have liv tilbage i vores kystnære områder, siger borgmester i Syddjurs Kommune Michael Stegger (S). 

Pres fra baglandet

Også borgmester på Ærø Peter Hansted (S) er glad for, at man nu snart kan komme i gang med arbejdet i kommunerne:

- Det er fantastisk, at vi nu har en aftale, som kommer til at være et vigtigt fundament for det arbejde, vi nu skal i gang med. For os ved det sydfynske øhav er vi særligt glade for, at man har valgt at arbejde ud fra scenarie 1, siger Peter Hansted. 

Han havde sammen med sine borgmesterkollegaer Bo Hansen (S) i Svendborg, Hans Stavnsager (S) i Faaborg-Midtfyn og Tonni Hansen (SF) på Langeland tidligere sendt et brev til Jeppe Bruus og opfordret ministeren og regeringen til at gå med scenarie 1. 

Det handler nemlig ikke blot om landmændenes udledninger og CO2-reduktioner, men også om turisme og det lokale erhvervsliv for borgmestrene. 

- Det er klart, at det spiller en stor rolle både i forhold til turisme, men også for borgernes almindelige liv i området. For os som et øsamfund er turisme vigtigt, og det er kvaliteten af vores hav og natur derfor også, hvis vi skal kunne brødføde os selv, forklarer Peter Hansted. 

Netop det sydfynske øhav blev i foråret udpeget som Unesco Geopark – noget som kommunerne i området har arbejdet årevis på at opnå, og som giver nye muligheder for området i forhold til både erhverv og turisme. 

Derudover påpeger Peter Hansted, at man siden 1990 har gennem Havørred Fyn-projektet forsøgt at skabe bedre forhold for havørreder for at kunne tiltrække lystfiskere. 

- Så ville det være rart, hvis der også var liv under havoverfladen, siger han. 

Peter Hansted understreger, at deres opfordring til ministeren først og fremmest handler om et ønske om at få livet tilbage i det sydfynske øhav, og at det vigtigste i aftalen er CO2-reduktionerne.  

Det samme gør Michael Stegger, men også han fremhæver, hvor vigtig aftalen er i forhold til turismen lokalt. 

- Det er ikke kun trist, at man med egne øjne kan se, at vores kystnære områder er udfordret, og at fremtidige generationer bliver frarøvet mange oplevelser ved kysterne, men det er også et samfundsøkonomisk problem. Vi har over 140 kilometers kyst og omkring 1,2 mio. overnattende gæster årligt, og det er selvfølgelig en bekymring, om vi kan fastholde den mængde besøgende, hvis havet omkring os er fyldt med fedtemøg. Det er nok et aspekt, som har fyldt for lidt i debatten. 

23 lokale treparter

Med den politiske aftale på plads, er vi desuden blevet lidt klogere på kommunernes kommende arbejde. 

Som det tidligere har været fremme, kommer de lokale treparter til at tage udgangspunkt i de tidligere vandoplandsstyregrupper. I alt etableres der 23 lokale treparter, hvor kommunerne kommer til at sidde for bordenden med minimum én lokal landbrugsrepræsentant, én repræsentant for lokale naturorganisationer, én repræsentant fra Naturstyrelsen samt én udtagningskonsulent, fremgår det i aftalen. 

Det er endnu ikke klart, hvem der skal repræsentere kommunerne, eller hvorvidt alle kommuner kommer til at være til stede ved forhandlingsbordet. 

De lokale treparter vil ikke stå alene. 

Kystvandsrådene vil bidrage med viden om lokale virkemidler og analyser, en central indgang i Ministeriet for Grøn Trepart skal give kommuner og lokale treparter hurtig og smidig adgang til relevant hjælp, og en taskforce for arealudtag skal hjælpe med at håndtere eventuelle barrierer. 

Derudover har KL også oprustet med sin egen repræsentant i form af tidligere KL-formand for Klima og Miljø, Birgit S. Hansen, som skal assistere kommunerne i forhandlingerne og det forberedende arbejde.

Parterne bag den politiske aftale afsætter desuden yderligere 40 mio. kr. i fra 2025-2028 til at sikre den nødvendige lokale forankring, som ligeledes skal hjælpe kommunerne til at opruste sig til den kommende opgave med fx udtagningskonsulenter. 

I alt afsættes der i alt 448 mio. kr. til den lokale forankring af grøn trepart frem mod 2032. 

Tidspresset vokser

Da parterne i den grønne trepart før sommeren for første gang kunne løfte sløret for resultatet af måneders forhandlinger, stod det klart, at kommunerne kom til at få travlt, da omlægningsplanerne skulle være færdige allerede ved udgangen af 2025.

Dengang var det forventningen, at det blot skulle være en formsag at vedtage en politisk aftale, men oppositionspartierne insisterede til regeringens store ærgrelse på, at der skulle forhandles yderligere.  

Nu er der gået fem måneder, men deadline for kommunerne er stadig udgangen af 2025, og omlægningsplanerne skal være “en fuldt dækkende plan for indfrielse af indsatsbehovet.” 

Der er derfor pres på kommunerne, men KL’s nye formand for Klima- og Miljøudvalget Johannes Lundsfryd Jensen (S) glæder sig over, at kommunerne nu kan komme i gang med opgaven. 

- Det er en kæmpestor opgave, vi har fået i kommunerne, men vi glæder os over, at der nu er en aftale på plads, så vi kan komme i gang med at handle, siger han. 

Han understreger, at det bliver en svær opgave for kommunerne med den forkortede deadline. 

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi håbede på, at en aftale kunne være faldet på plads hurtigere. Derfor er det nu ekstra vigtigt, at Folketinget arbejder hurtigt for, at de sidste rammer falder på plads, og at de nødvendige penge bliver udmøntet, så vi kan gå i gang  med at ansat de nødvendige folk ude i kommunerne, siger Johannes Lundsfryd Jensen. 

Velkendt samarbejdsform

I både Ærø og Syddjurs kommuner ser borgmestrene frem til opgaven, selvom det bliver travlt. 

- Det er klart, at vi får travlt, og det kommer til at stille store krav til vores medarbejdere i forvaltningen. Men det er også en arbejdsform, som vi kender fra tidligere, og som vi har haft succes med, fortæller Peter Hansted. 

Ærø er netop en af de kommuner, der har haft succes med at lave grøn trepart, før det havde fået et navn og sit eget ministerium. Tidligere har man på Ærø, som en af de få kommuner i landet, haft succes med at samle parterne i frivillige aftaler om udtagning af jord for at beskytte grundvandet mod forurening i de boringsnære beskyttelsesområder. 

- Vi har medarbejdere, der tidligere har vist, at det kan lade sig gøre. Så længe det ikke viser sig, at det bliver for bøvlet administrativt, så tror jeg på, at vi kan gøre det igen, siger Peter Hansted. 

Han understreger dog samtidig, at på en ø som Ærø, har man ikke et kavaleri af medarbejdere, der står klar til at løse nye opgaver. 

Det samme vurderer Michael Stegger i Syddjurs: 

- Vi kender ikke den konkrete opgave endnu, og vi er selvfølgelig spændte på, om der er afsat nok midler til opgaven fra Christiansborgs side, men vi har allerede selv afsat penge til at opruste, så vi er klar til opgaven. Det eneste, jeg er sikker på, er, at vi nok skal få travlt.