Nogle lokallister popper op og bliver valgt ind for derefter at forsvinde igen. Andre sidder tungt på magten igennem flere valgperioder. Fælles for dem er, at de tilbyder et alternativ til det gængse uden bånd til større partiorganisationer. 

Kommunen.dk har interviewet tre lokallister om deres udvikling og rolle i nærdemokratiet. 

Den ene liste har haft magt i årtier.  Den anden erobrede borgmesterkæden kort efter oprettelsen. Den tredje slog sig op på en lokal mærkesag, og har nu fundet et nyt politisk fodfæste. 

Udbrud gav borgmesterkæde

Nyt Odsherred var blot ni måneder gammelt, da de ved det seneste kommunalvalg kunne vælte Socialdemokratiet af pinden og sætte borgmesterkæden om halsen på deres spidskandidat og medstifter Karina Vincentz. 

En bedrift, som hun selv kalder “helt vild”. 

Nyt Odsherred blev dannet efter et tumultarisk valg af spidskandidat i Venstre. Her var Karina Vincentz selv medlem og ønskede posten som spidskandidat, men endte med at danne en helt ny liste efter Venstre-pilen pegede på en anden. 

Udbruddet gav mulighed for, at hun kunne blive spids- og borgmesterkandidat. Et kandidatur som flere grinte lidt af dengang, husker Karina Vincentz. 

- Vi var en gruppe, der mente, at der var brug for noget andet. Vi havde fokus på optimisme og vækst i kommunen. Byrådet var fastlåst, hvor Socialdemokratiet havde siddet med absolut flertal. Det synes vi ikke var konstruktivt, og derfor ville vi noget nyt. 

- Jeg tror også, at det er derfor, at vi lykkedes. Hos borgerne var der ikke nødvendigvis en direkte utilfredshed, men i hvert fald en træthed omkring kommunens situation. De ønskede nye øjne. Som lokalliste er det en fordel og befriende ikke at definere sig som Venstre eller Socialdemokratiet. Sådan har borgerne det nok også, siger hun. 

Karina Vincentz fandt støtte hos seks partier. Hun nævner, at det formentlig var en fordel, at Nyt Odsherred kunne lægge sig ind i midten og lave brede aftaler. 

- Før vi kom ind, blev der også lavet brede aftaler. Men det var måske ikke alle partier, der fik lige meget ud af det, når der var absolut flertal, siger hun

Socialdemokratiet fik akkurat absolut flertal i midten af 2021, da en løsgænger tilsluttede sig partiet.

Siden valget har Nyt Odsherred lavet flere tiltag for at samarbejde bredt i byrådet, forklarer Karina Vincentz. 

- Som noget nyt til budgetforhandlingerne sidder vi nu hele byrådet sammen og forhandler frem for kun gruppeformændene. Det tager lidt længere tid, men jeg tror at flere kan se sig selv i løsningerne nu, siger hun.

Og Karina Vincentz vil fortsat gå efter borgmesterposten til det kommende valg. 

- Sidste gang var vi lykkelige, hvis vi fik bare ét mandat. Vi havde ikke forudset, at det ville blive til en borgmesterpost.

Går I fortsat efter borgmesterposten?

- Det gør vi, siger hun.

Østbroen 

Randers er en helt særlig kommune set på antallet af lokallister. Her er der hele tre lokallister ved skrivende stund valgt ind i byrådet med fem mandater. Én af dem opstod som direkte modstand af byrådets byudvikling. 

I Randers står man med planlægningen af det største anlægsprojekt i kommunens historie. Byggeriet af  Klimabroen.

Et projekt der har affødt en del debat blandt borgerne, hvor en broforbindelse kaldet Østbroen også tidligere har været på forhandlingsbordet. Og det er også på den baggrund at borgerlisten Østbroen blev dannet, forklarer Erik Bo Andersen, der er formand for listen. 

Først startede en gruppe af borgere at råbe politikerne op, sende høringsbreve og deltage i debatter. Men da det ikke lykkedes, dannede de deres egen liste. 

- Vi møder voldsom modstand blandt de etablerede partier. Vi er blevet kaldt en døgnflue og er ikke taget seriøst. Vores forslag bliver ikke stemt på af de andre partier. Men vi har godt fat i borgerne, siger Erik Bo Andersen. 

For Erik Bo Andersen var valget af navnet Østbroen helt naturligt. 

- Vi blev nødt til at kalde det det, som folk kender til. Vi skal ikke hedde ‘borgerlisten et eller andet’. Vi skal markere os på det, vi vil. Det endte også med at blive et brovalg i ‘21. De etablerede partier var trætte af, at vi havde kuppet valget og drejet debatterne over på broerne. 

Men fra begyndelsen fandt Erik Bo Andersen det nødvendigt at udvikle politik på andre områder. For selvom Østbroen er slået stort op på mærkesagen, så ville det ikke gå kun at have den som politik, forklarer han. 

- De andre [partier red.] var ret skarpe på at gå efter struben på os og sige, vi ikke har andet end broen og er et protestparti. Det var retorikken. Men vi havde fuldt program, og vi kunne lukke debatten ned ved at henvise til det. 

Erik Bo Andersen erkender risikoen for, at borgerne kun forbinder listen med bro-mærkesagen. Men det er man kommet ud over efter en periode i byrådet, mener han.

- Vi har brugt tre år på at vise vores ansvarlighed i byrådet. Vi har markeret os på alle områder i forhold til politisk stillingtagen. Vi får dyb anerkendelse for at sprede vinger ud. Vi har også diskuteret, om navnet er rigtigt. Men borgerne ved godt, hvad vi står for. Vi kommer ikke til at ændre navnet. Men vi tilføjer måske en tekst til det om, at vi er en politisk alliance. 

Men modsat de andre partier, så ligger det i kortene, at Østbroen ikke skal vare for evigt, forklarer han. 

- Det står i vedtægterne, at den dag, der står en østbro, opløser vi os selv, medmindre andre vil overtage. Det er ikke et evighedsprojekt. 

Han mener, at der er grobund for, at Østbroen kan få fremgang. Overgangen fra at være stillet op på en klart defineret mærkesag til at rulle et politisk program ud har givet pote, mener han. 

- Jeg tror, vi bliver et af de største partier i kommunen. Det siger jeg uden at blinke. Det fornemmer vi, for vi har vist vejen til at undgå besparelser og holde hånden under velfærden og forsøge at rulle det her vanvidsprojekt [Klimabroen, red.] tilbage, fordi vi ikke har råd til det. 

Årrække med liste-borgmestre

I Guldborgsund Kommune – og før kommunalreformen, Nykøbing Falster Kommune – har én lokalliste gennem årtier været en konstant magtfaktor. Endda en større magtfaktor i kommunen end de gængse partier, hvis man måler på antal år med borgmesterposten. 

Den socialdemokratiske borgmester Poul Henrik Pedersen blev efter flere år løsgænger og dannede Guldborgsundlisten og blev derefter  genvalgt som borgmester i den lille-by kommune. 

Posten bestred han indtil kommunalreformen, hvor han tabte valget om den nye Guldborgsund Kommune til en socialdemokrat. 

Men efter fire år snuppede lokallisten igen magten. Denne gang med den nye spids, John Brædder, der sad som borgmester de næste 10 år, indtil han ved valget i 2021 blev slået af Simon Hansen (S). 

- Guldborgsundlisten blev dannet af en udbryder, der ikke ville styres af politik fra Christiansborg. Lokallister har den fordel, at vi ikke er låst af ideologi. Vi kigger fra sag til sag og ikke i en partibog, når vi skal vælgeden rette beslutning. 

- Danskerne har jo valgt, at de gerne vil have politik fra midten. I virkeligheden kan man sige, at lokallister i flere år har gjort det som Lars Løkke, Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen gør nu: Er midtersøgende, samlende og benytter flertallet til at træffe beslutninger. Jeg spår, at de lokallister, der følger det princip, vil få god succes, siger han.