Sundhedsreformen forandrer sundhedsvæsenet, som vi kender i dag. Det nære sundhedsvæsen skal spille en markant større rolle og styrkes betydeligt.

En omfordeling af opgaverne mellem regioner og kommuner er blandt andet på tapetet. Det skaber både muligheder og udfordringer og kræver, at kommunerne gentænker deres rolle. 

Svaret er selvfølgelig ikke endimensionelt. 

Men vi opfordrer til at bruge omstillingen til at styrke borgernær sygepleje og skrue op for ambitionerne om stærke sundhedsfaglige kompetencer.

For selvom regionerne får ansvaret for akutsygepleje, er der stadig mange specialiserede opgaver i kommunerne som sårbehandling og palliation. Opgaver der som udgangspunkt ikke er af akut karakter, men som fortsat kræver sygeplejersker med specialiseret viden.

Med andre ord: behovet for sygeplejefaglig ekspertise forsvinder ikke i kommunerne. Tværtimod er forventningerne til høj kvalitet samt forebyggelse og tidlig opspring af sygdom kun blevet højere. 

Skal det kunne lade sig gøre, er det nødvendigt at kommunerne investerer i fagligt attraktive miljøer med gode karrieremuligheder for sygeplejersker, og hvor der laves forskning, som kan bruges i praksis.

Værktøjerne findes, men de skal bruges

Borgerne vil med sundhedsreformen kun få øgede forventninger til det nære sundhedsvæsen. Hvis det skal imødekommes, må kommunerne prioritere sygeplejerskernes kompetencer højt.

Det kræver målrettet kompetenceudvikling og special- og videreuddannelse og kommuner, der tænker langsigtet. 

I 2018 blev specialuddannelsen i borgernær sygepleje etableret for at forbedre sammenhæng og kvalitet. Desværre prioriterer alt for få kommuner at sende sygeplejersker på uddannelsen. Det er bekymrende, da behovet for specialiserede kompetencer kun vokser i takt med den demografiske udvikling og kravene til det nære sundhedsvæsen.

Udviklingen må vendes. Det er nødvendigt både for borgernes skyld og som potentiel gulerod for arbejdsgiverne.

Vi ved, at når flere sygeplejersker har en specialuddannelse, fører det til bedre sygepleje og mindre udskiftning i personalet. Specialuddannede sygeplejersker bliver ofte længere på arbejdspladsen, arbejder flere timer og går senere på pension. Samtidig oplever de sig bedre rustede til at håndtere komplekse problemstillinger. Det viser en undersøgelse, Dansk Sygeplejeråd foretog i 2024. 

På samme måde kan den relativt nyetablerede APN-videreuddannelse fra 2019 (Advanced Practice Nurse) være med til at højne niveauet i kommunerne. 

APN-sygeplejersker er uddannet   til at koordinere de mest komplekse patientforløb og skabe sammenhæng på tværs. Både borgere og sundhedsvæsnet får gavn af, at sygeplejersker laver undersøgelser og planlægger indsatser tæt på borgere.

 Det viser eksempler fra bl.a. Aalborg Kommune. 

Ingen fremtid uden investeringer

Investeringer i sygeplejerskers special- og videreuddannelse er ikke blot nødvendige. Det er kommunernes mulighed for også fremover at kunne levere en sygepleje af høj kvalitet.

En opgave, der i stigende grad udfordres af, at en del af kommunerne kan have svært ved at rekruttere uddannet sundhedspersonale, og at man derfor tyr til at ansætte ufaglærte i stedet for eksempelvis uddannede social- og sundhedsmedsarbejdere. 

Når antallet af ufaglærte kollegaer stiger, så stilles der endnu større krav til sygeplejersker i frontlinjen. Det handler blandt andet om at kunne sikre den høje kvalitet og varetage det kliniske lederskab i eksempelvis de faste tværfaglige teams. 

Alle kommuner bør derfor prioritere special- og videreuddannelse for deres sygeplejersker og samtidig fremme en kultur for praksisnær forskning, der sikrer en evidensbaseret tilgang til pleje. 

Sygeplejersker med højt viden- og kompetenceniveau spiller en nøglerolle i kommunernes fremtid.