“Alarmerende” forhold i grønlandsk lokalpolitik: Manglende tillid til kommuner
“Alarmerende” forhold i grønlandsk lokalpolitik: Manglende tillid til kommuner
Borgernes tillid til lokalpolitikerne i Grønland er i krise.
En rapport fra i år om borgernes tilfredshed med kommunerne og forvaltningen af den nære velfærd sætter spot på en stribe udfordringer for det lokale demokrati i Grønland.
Der er en “gennemgående lav tilfredshed med kommunalbestyrelsernes arbejde på tværs af Grønland”, og så er tilliden til, at lokalpolitikerne kan repræsentere borgernes interesser og løse lokale problemer, “alarmerende lav”.
Særligt i byer og bygder uden for hovedbyerne i de fem kommuner er det en problematik, at borgerne føler sig overset af politikerne, og ifølge undersøgelsen vil en større del af adspurgte grønlændere gå på kompromis med både velfærdsniveauet, og hvor meget de skal betale for det, hvis beslutningerne bliver truffet tættere på dem.
Det forklarer samfundsforsker og emeritus Birger Poppel fra Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet. Han har været en del af rapportens referencegruppe og mener, at politikerne må handle oven på de alvorlige resultater.
- Det ser ikke særlig godt ud. Der er en meget klar tendens til, at tilliden ligger på den dårlige side hos borgerne. Det er alvorligt. Og der skal gøres noget for at rette op på det, siger han.
Forskel på by og bygd
Rapporten, der er udarbejdet på baggrund af en tilfredshedsundersøgelse udsendt til 4.274 repræsentativt udvalgte borgere, viser, at der er omfattende problemer i nærdemokratiet i Grønland.
Undersøgelsen er bestilt af indenrigsdepartementet og har fået svar fra 762 personer på tværs af kommuner, byer og bygder i Grønland.
Særligt opsigtsvækkende er konklusionerne om borgernes manglende tillid til og følelse af repræsentation i kommunal-bestyrelserne.
På landsplan mener under 10 pct., at kommunalbestyrelserne i høj eller meget høj grad repræsenterer deres områdes interesser, mens blot 11 pct. mener, at deres evne til at løse lokale problemer er god eller meget god.
Tilliden til kommunalbestyrelsernes arbejde er særlig alvorlig uden for hovedbyerne, hvor vurderingen er endnu lavere end på landsplan.
Grønlandsk nærdemokrati
Der er fem kommunalbestyrelser på tværs af Grønland.
Desuden er der lokaludvalg, der skal varetage hovedbyers og byers lokale interesser og disponere over midler til at støtte lokalområdet.
De grønlandske bygdebestyrelser kan anbefale forslag til kommunalbestyrelserne vedrørende forhold i de bygder, bestyrelsen omfatter.
Birger Poppel forklarer, at tallene i høj grad afspejler den årelange diskussion, der har været om kommunerne i Grønland. En større del af folk i de mindre byer og bygder oplever nemlig at blive overset i de politiske beslutninger.
- Der er en oplevelse af at blive hægtet af udviklingen i Nuuk, og det bliver samtidig forstærket af, at mange kan opleve sociale problemer og manglende erhvervsudvikling i de små samfund.
- Hele diskussionen om vandkantsdanmark og salonerne i København er lidt den samme problemstilling. I Grønland er det helt åbenbart, at der er en række områder, hvor beslutningerne bliver truffet meget langt fra de lokale borgere, siger han.
Rapporten konkluderer ikke noget om årsagerne til den lave tillid, men værd at bemærke er, at borgerne generelt set ikke ved nok om, hvad kommunalbestyrelserne laver, og flere oplever også, at det kan være svært at komme i dialog med kommunerne.
Blot 7,7 pct. af borgerne føler sig velinformeret om kommunernes beslutninger og aktiviteter.
“Den ineffektive kommunikation fra kommunalbestyrelserne kan skabe afstand mellem borgerne og beslutnings-tagerne, hvilket er problematisk for nærdemokratiet,” lyder rapportens dom over tendensen.
Utilfredshed med flere områder
Undersøgelsen har blandt andet målt på borgernes tilfredshed med kommunernes forvaltning af en række områder. Her konkluderes det, at andelen af tilfredshed og utilfredshed næsten er ligeligt fordelt på landsplan. Der er dog markante forskelle i, hvordan de enkelte serviceområder bliver vurderet, samt hvordan borgere fra henholdsvis hovedbyer, byer og bygder vurderer områderne.
For eksempel er kommunernes håndtering af vejnettet det område, som møder den største utilfredshed blandt borgerne i Grønland. Her er hele 57,9 pct. af borgerne utilfredse. Blot 16 pct. er tilfredse. Også handicapområdet og udviklingen af bostederne (hovedbyernes, byernes og bygdernes udvikling) bliver vurderet negativt af mange borgere. Folkeskole og kultur- og fritidsområdet vurderes mere positivt, lyder det i rapporten.
Hovedbyerne er generelt mere positive end byer og bygder.
Og her giver afstanden til hovedbyen i kommunen en opsigtsvækkende dynamik. En større gruppe af respondenterne er nemlig villige til både at gå på kompromis med velfærden og lade udgifter stige, hvis de kan rykke flere af beslutningerne ind i egen baghave i de mindre byer og bygder.
På landsplan vil 30,6 pct. acceptere lavere velfærdsydelser mod flere nære beslutninger, mens 28,2 ikke vil. I byerne og bygderne er det henholdsvis hele 41,8 og 43 pct., der vil acceptere mindre velfærd.
- Det er tankevækkende, at mange kunne leve med en lavere kvalitet af velfærd og en højere pris. Det mener jeg ikke er noget, man skal benytte sig af politisk, men det viser, at folk mener det alvorligt, siger Birger Poppel.
Tilfredshedsundersøgelsen har også arbejdet med et hypotetisk scenarie. For hvordan ser borgerne på en fremtid, hvis deres eget lokalområde bliver en selvstændig kommune?
Her er der generelt en forventning om, at lokalområderne vil opleve forbedringer, hvis scenariet en dag skulle blive til virkelighed. Et flertal af de adspurgte mener, at der både vil være flere penge til at udvikle deres bosted, og at serviceniveauet og sagsbehandlingens kvalitet vil blive højere.
“De entydige resultater, hvor borgerne forventer forbedringer, kan være en indikator på utilfredshed med den nuværende situation,” vurderer rapporten.
Birger Poppel mener også, at den nuværende utilfredshed kan have stor indflydelse på folks svar. Men der gemmer sig også en mere positiv historie i svarene.
- Den gode historie er, at der stadig er forventninger og håb. Og det kan politikerne bygge på.
- Det gælder for os i Grønland, og det gælder også i Danmark; Ting tager tid. Hvis du reelt skal have folk med, så skal de have fornemmelsen af, at man lytter til dem, og der skal reelt være tid til diskussion. For mange kan godt leve med, at beslutningerne ikke bliver, ligesom de havde ønsket, hvis bare de bliver inddraget og oplever processen som respektfuld.
Historien kort
- En ny rapport viser alarmerende lav tillid til kommunalbestyrelserne i Grønland, især i mindre byer og bygder uden for hovedbyerne.
- Grønlandske borgere føler sig overset i beslutningsprocesser og er villige til at acceptere lavere velfærd for mere lokal indflydelse.
- Forsker Birger Poppel mener, at der er brug for politisk handling
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.