I april og igen i oktober sendte en række kommuner ansøgninger om at være med i en ny runde frikommuneforsøg. Her var det oprindeligt planen, at Indenrigsministeriet skulle vælge omkring 20 forsøg, som skal køre til 2023.

Men det bliver svært at vælge så mange. 

For i begge ansøgningsrunder kom der kun 20 ansøgninger, hvoraf fem med det samme blev sorteret fra. De fem handlede om fritagelse fra nationale test i folkeskolen, men det har Børne- og Undervisningsministeriet givet udtryk for, at man ikke ønsker i øjeblikket.

Derfor behandler Indenrigsministeriet lige nu de resterende 15 ansøgninger.

- Det forventes, at ministeriet inden udgangen af december kan give en tilbagemelding til ansøgerkommunerne om det videre forløb, skriver Indenrigsministeriet til kommunen.dk.

Det er dog væsentligt senere end ventet i forhold til ansøgningerne fra april, som kommunerne oprindeligt skulle have haft svar på i sommers. Men i april kom der blot seks ansøgninger, og behandlingen af dem blev forsinket ad flere omgange.

Først kom et folketingsvalg i vejen, så en regeringsdannelse, og siden da sommerferie, lange budgetforhandlinger og senest finanslovsforhandlinger, som alle gjorde, at frikommuneforsøgene røg længere ned på Indenrigsministeriets to-do-liste.

Tålmodighed i Frederiksberg
En af de kommuner, der søgte i april, er Frederiksberg. Her har borgmester Simon Aggesen (K) væbnet sig med tålmodighed og har ikke noget imod den lange ventetid.

- Vi ser naturligvis frem til at få svar på vores ansøgning. Men vi har også forståelse for, at der kan forekomme forsinkelser, ikke mindst i et travlt år med folketingsvalg, siger han i et skriftligt svar til kommunen.dk.

Som kommune tager det lang tid at udforme en ansøgning til frikommuneforsøg og behandle den i forvaltningen, så den lever op til Indenrigsministeriets  krav. Men Simon Aggesen mener, at den tunge indsats er det værd, for et frikommuneforsøg kan give flere gevinster.

- Det giver ganske god mening for os. Og det er grunden til, at vi administrativt og politisk har lagt en del kræfter i at søge. Vi oplever på nogle områder som bæredygtigt byggeri, at vi vil kunne stå stærkere og friere til at løse vores opgaver, hvis vi fik nogle nye redskaber, siger han.

Frederiksberg søgte i foråret om at lave et frikommuneforsøg, som skal give kommunen udvidede muligheder for  at inddrive restancer.

Vanskelig begyndelse
Den nye runde frikommuneforsøg har generelt haft en svær start. For det første har ansøgningen ligget i en periode, hvor en tidligere runde frikommuneforsøg stadig er i gang, og hvor flere kommuner derfor ikke havde lyst til at søge om et nyt forsøg, før de har gjort det andet færdigt.

Samtidig frarådede KL i januar kommuner overhovedet at søge i den nye runde. KL mente, at hele godkendelsesproceduren var alt for tung for kommunerne.

kommunen.dk har forsøgt at få svar fra indenrigsminister Astrid Krag (S) om, hvorvidt der er blevet ændret noget i frikommuneforsøgene efter KL’s kritik. Her svarede kommunikationsafdelingen:

- Social- og Indenrigsministeriet drøfter løbende erfaringer med frikommuneforsøgene med alle relevante parter.

Slappere krav til forsøg
Det er endnu ikke klart, hvor mange af de 15 forsøg der bliver godkendt. Men som noget nyt i forhold til tidligere runder har alle landets kommuner kunnet søge om at være med uden først at skulle udpeges som frikommune eller blive del af et frikommunenetværk. 

Der har dog været et krav om, at en ansøgning skal dække et område med mindst 60.000 indbyggere. Det har betydet, at nogle kommuner må arbejde sammen på tværs af kommunegrænser.

Desuden har Indenrigsministeriet gjort det klart, at ansøgninger om ‘sammenhæng og effektivitet’ vil blive prioriteret, mens også forsøg, hvis succes kan måles, kommer frem i køen i godkendelsesprocessen.