Kommunen.dk
MENU

Frikommuneforsøg i startproblemer: Men kommunerne får snart svar

Efter flere forsinkelser er en ny runde frikommuneforsøg nu tilbage på sporet. Kommunerne kan nemlig forvente svar på deres ansøgninger i løbet af december.

Frikommuneforsøg i startproblemer: Men kommunerne får snart svar

Efter flere forsinkelser er en ny runde frikommuneforsøg nu tilbage på sporet. Kommunerne kan nemlig forvente svar på deres ansøgninger i løbet af december.
KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S), har tidligere udtalt til kommunen.dk, at det var både ærgerligt og tankevækkende, at der blot kom seks ansøgninger til nye frikommuneforsøg i foråret. I efteråret kom der flere ansøgninger, men der var stadig for få til at nå indenrigsministeriets oprindelige mål med at udvælge omkring 20 forsøg.
KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S), har tidligere udtalt til kommunen.dk, at det var både ærgerligt og tankevækkende, at der blot kom seks ansøgninger til nye frikommuneforsøg i foråret. I efteråret kom der flere ansøgninger, men der var stadig for få til at nå indenrigsministeriets oprindelige mål med at udvælge omkring 20 forsøg.
Foto: Thomas Borberg, Ritzau Scanpix. Manipulation: Jonas Rue

I april og igen i oktober sendte en række kommuner ansøgninger om at være med i en ny runde frikommuneforsøg. Her var det oprindeligt planen, at Indenrigsministeriet skulle vælge omkring 20 forsøg, som skal køre til 2023.

Men det bliver svært at vælge så mange. 

For i begge ansøgningsrunder kom der kun 20 ansøgninger, hvoraf fem med det samme blev sorteret fra. De fem handlede om fritagelse fra nationale test i folkeskolen, men det har Børne- og Undervisningsministeriet givet udtryk for, at man ikke ønsker i øjeblikket.

Derfor behandler Indenrigsministeriet lige nu de resterende 15 ansøgninger.

- Det forventes, at ministeriet inden udgangen af december kan give en tilbagemelding til ansøgerkommunerne om det videre forløb, skriver Indenrigsministeriet til kommunen.dk.

Det er dog væsentligt senere end ventet i forhold til ansøgningerne fra april, som kommunerne oprindeligt skulle have haft svar på i sommers. Men i april kom der blot seks ansøgninger, og behandlingen af dem blev forsinket ad flere omgange.

Først kom et folketingsvalg i vejen, så en regeringsdannelse, og siden da sommerferie, lange budgetforhandlinger og senest finanslovsforhandlinger, som alle gjorde, at frikommuneforsøgene røg længere ned på Indenrigsministeriets to-do-liste.

Hvad er frikommuneforsøg?

En ordning hvor kommuner i en forsøgsperiode bliver fritaget for love eller regler på områder for at finde ud af, om kommunen kan komme frem til nye eller enklere løsninger.

Hvis forsøget går godt, kan Folketinget lade sig inspirere og ændre lovgivningen til gavn for hele landet.

Danmarks første frikommuneforsøg foregik i 1985-1993 og var en blandet succes. i 2012 genoptog man idéen, og siden da har der været tre runder frikommuneforsøg.

Tålmodighed i Frederiksberg
En af de kommuner, der søgte i april, er Frederiksberg. Her har borgmester Simon Aggesen (K) væbnet sig med tålmodighed og har ikke noget imod den lange ventetid.

- Vi ser naturligvis frem til at få svar på vores ansøgning. Men vi har også forståelse for, at der kan forekomme forsinkelser, ikke mindst i et travlt år med folketingsvalg, siger han i et skriftligt svar til kommunen.dk.

Som kommune tager det lang tid at udforme en ansøgning til frikommuneforsøg og behandle den i forvaltningen, så den lever op til Indenrigsministeriets  krav. Men Simon Aggesen mener, at den tunge indsats er det værd, for et frikommuneforsøg kan give flere gevinster.

- Det giver ganske god mening for os. Og det er grunden til, at vi administrativt og politisk har lagt en del kræfter i at søge. Vi oplever på nogle områder som bæredygtigt byggeri, at vi vil kunne stå stærkere og friere til at løse vores opgaver, hvis vi fik nogle nye redskaber, siger han.

Frederiksberg søgte i foråret om at lave et frikommuneforsøg, som skal give kommunen udvidede muligheder for  at inddrive restancer.

Vanskelig begyndelse
Den nye runde frikommuneforsøg har generelt haft en svær start. For det første har ansøgningen ligget i en periode, hvor en tidligere runde frikommuneforsøg stadig er i gang, og hvor flere kommuner derfor ikke havde lyst til at søge om et nyt forsøg, før de har gjort det andet færdigt.

Samtidig frarådede KL i januar kommuner overhovedet at søge i den nye runde. KL mente, at hele godkendelsesproceduren var alt for tung for kommunerne.

kommunen.dk har forsøgt at få svar fra indenrigsminister Astrid Krag (S) om, hvorvidt der er blevet ændret noget i frikommuneforsøgene efter KL’s kritik. Her svarede kommunikationsafdelingen:

- Social- og Indenrigsministeriet drøfter løbende erfaringer med frikommuneforsøgene med alle relevante parter.

Slappere krav til forsøg
Det er endnu ikke klart, hvor mange af de 15 forsøg der bliver godkendt. Men som noget nyt i forhold til tidligere runder har alle landets kommuner kunnet søge om at være med uden først at skulle udpeges som frikommune eller blive del af et frikommunenetværk. 

Der har dog været et krav om, at en ansøgning skal dække et område med mindst 60.000 indbyggere. Det har betydet, at nogle kommuner må arbejde sammen på tværs af kommunegrænser.

Desuden har Indenrigsministeriet gjort det klart, at ansøgninger om ‘sammenhæng og effektivitet’ vil blive prioriteret, mens også forsøg, hvis succes kan måles, kommer frem i køen i godkendelsesprocessen.

Tre omgange med frikommuneforsøg

2012-2015
Frikommuneforsøg I: Ni kommuner blev udpeget som frikommuner og sendte ansøgninger om at lave 600 forsøg. Der endte med at blive lavet 173 forsøg, som lappede ind over hinanden i forskellige grader, så kun 86 af dem var egentlige unikke forsøg.

Den første runde gav en lang række positive resultater, men det var svært efterfølgende at evaluere og udbrede til resten af landet på grund af den uoverskuelige mængde.

2016-2020
Frikommuneforsøg II: 44 kommuner lavede 79 forsøg. Her skulle kommunerne ikke længere udpeges til at blive frikommuner, men det var et krav, at de arbejdede sammen med andre kommuner i såkaldte netværk.

Forsøgene slutter først i 2020, men allerede nu har et par af dem ført til lovændringer.

2019-2023
Frikommuneforsøg III:
Første ansøgningsrunde havde deadline 1. april, hvor der kun kom seks ansøgninger fra fire kommuner. Anden ansøgningsrunde havde deadline 1. oktober, hvor der kom 14 ansøgninger fra 14 kommuner.

Fem, som handlede om nationale test, fik afslag med det samme. 

I tredje omgang frikommuneforsøg har man droppet netværk igen. Nu kan alle kommuner søge. Det eneste krav er, at et forsøg dækker mindst 60.000 indbyggere. Det betyder, at bykommuner kan lave forsøg selv, mens andre kommuner må samarbejde med hinanden. Det skal sikre, at forsøgene er lettere at omsætte til lovgivning for hele landet, hvis der kommer gode resultater.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR