- Jeg var nødt til at gøre det - jeg havde fået nok. Det her ville jeg ikke bruge min tid på.

Sådan beskriver Anders Brandt Sørensen sit farvel til lokalpolitik i 2021. 

Han var udråbt som Social-demokratiets kronprins i Frederikshavn, den kommende arvtager for bydronningen Birgit S. Hansen (S), der ved KV17 havde sat rekord for personlige stemmer. Men sådan skulle det ikke gå. I hvert fald ikke i første omgang. 

- Det var hårdt at være i. Jeg følte, at jeg havde svigtet, siger han, da han fortæller om sin sidste tid i byrådet, hvor der hverken var tid nok til politik, gymnasielærerjobbet eller familien derhjemme. 

Dengang forestillede han sig ikke, at han nogensinde ville stille op igen.

Det var ikke kun over for familien og jobbet, at Anders Brandt Sørensen følte skyld. Også over for Birgit S. Hansen, som han efterlod. Noget, han har haft dårlig samvittighed over lige siden. 

Men han blev nødt til det. Han kunne ikke længere svare på, hvorfor han var i politik, eller hvad hans intentioner med det var. Og det havde han svært ved at leve med. 

Den frederikshavnske fynbo

Efter at have sagt stop befandt den fynsktalende vendelbo sig endnu engang udenfor forhandlingslokalets vægge i Frederikshavn, præcis på samme måde som før han startede i politik. 

I 2005 flyttede en yngre Anders til byen sammen med sin gravide kone efter endt studie i Aarhus. Medlemskabet af den lokale partiforening havde han trukket med sig fra den midtfynske fødeby til det nordjyske ligesom den verbale trang til at sige sin mening, når noget ikke var, som det skulle være. 

Som han selv siger, så er han ikke en af dem, der tænker “ej, jeg skulle lige have sagt det der” i mødet med folk. Tværtimod. 

- Især da jeg var yngre, havde jeg måske lidt for travlt med at sige min mening, og jeg kom nok også lidt på kant med det etablerede politiske system, som jeg senere blev en del af. Jeg var meget målrettet i forhold til det, jeg arbejdede med. 

Efter at have sagt socialdemokraterne i byrådet imod - i en sag om utilpassede unge - blev han spurgt, om han i stedet for at tisse ind udefra ikke skulle komme ind og tisse ud. Altså om han i stedet for at kritisere systemet udefra ikke skulle være med. Og sådan blev det til, at Anders Brandt Sørensen stillede op til byrådet i Frederikshavn i 2013.  

- Jeg var på det tidspunkt blevet tilstrækkeligt optaget af, hvad der skete i lokalsamfundet, og jeg syntes ikke, at tingene kørte, som de skulle. Jeg tænkte, at der var et eller andet, jeg kunne hjælpe med. 

Det var efter selvsamme valg, Birgit S. Hansen for første gang satte sig i borgmesterstolen i Frederikshavn Kommune. Hun fungerede som læremester for Anders og de andre nye socialdemokratiske byrødder. 

I løbet af sine otte år i byrådet i Frederikshavn nåede Anders at sidde for bordenden både som formand for Plan- og Miljøudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget. 

Altså lige indtil han måtte sige stop. 

Historikeren ser nuancer

- Jeg har aldrig været i politik for at mele min egen kage, men jeg blev beskyldt for det; at der var ufint trav, at jeg gjorde noget uden for spillereglerne eller var magtfuldkommen. Det må jeg indrømme, det gjorde sgu ondt lige der, da jeg stod i det. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med det, og jeg syntes virkelig, at det var uretfærdigt.

Samme kompleksitet og nuancerede tilgang til livet, som han faldt for ved historiestudiet, opdagede han også i starten i lokalpolitik. 

Den indre historiker gav ham nogle perspektiver og svar, der almindeligvis så verden ikke i sort/hvid, men i nuancer af grå, og som kunne forstå bevæggrundene bag menneskers valg. En grund til, at han også holder sig fra sociale medier, der fremstår firkantede. En anden grund er, at det bliver - som han siger med et tillært nordjysk ord - lidt ‘kawt’, når han gør det. 

- Det bliver den der sort/hvid-kommunikation, der foregår derinde. Er du på det ene hold eller det andet? Jeg kan simpelthen ikke genkende den verden, når jeg står op om morgenen, går over i min fodboldklub, eller når jeg tager på arbejde. Jeg ser ikke en sort/hvid verden, jeg ser en grå verden - en verden med mange nuancer.

Midt i virvaret, skyldfølelserne og beskyldningerne havde han mistet overblikket til at se tilværelsen gennem historikerens analytiske briller og de mange nuancer. Den kraftige vendsysselske vind havde sløret synet, og han var nødt til at sige stop. 

I bagklogskabens lys og gennem efterrationalisering ser Anders i dag klarere på sin afgang fra politik:

- Jeg vidste egentlig ikke, at det var det, jeg var i gang med, men jeg skulle lige kalibrere: Var jeg bare i politik, fordi jeg havde relativt nemt ved det, var det, fordi min far gjorde det, eller gjorde jeg det, fordi jeg egentlig havde lyst til det? Det var en knude, der lige skulle filtres ud.

- Jeg skulle finde mig selv, er det ikke det, det hedder? 

Politikeren vender tilbage

På byens grønsvær i sommeren 2023 støder Anders endnu engang ind i Frederikshavns borgmester, denne gang i kraft af sin rolle som formand for den lokale fodboldklub. På sidelinjen satte de to sig ned og fik en snak henover en pølse. En snak om både sorger og glæder i politik. 

- Og der kan jeg bare huske, at jeg mærkede, at jeg havde lyst til at være med igen. Jeg kunne mærke på hende, at der var mange opgaver, og der var meget at tage fat på. Så jeg sagde til hende, at jeg ikke længere kunne udelukke, at jeg ville stille op igen. 

På det tidspunkt troede han, at Birgit ville gå efter en periode mere som borgmester, så han selv blot kunne stille op på listen som menigt byrådsmedlem. Men et lille års tid efter snakken på stadionet blev der rusket op i den plan, da Birgit S. Hansen meddelte, at hun ville stoppe som borgmester. 

- Det havde jeg mange snakke om efterfølgende. Det er en ret ansvarsfuld opgave at være borgmester for så mange mennesker. Mange ting er i sidste ende dit ansvar. Hvis man vil det, så skal man også kaste sig helt og holdent ind i det. 

Anders Brandt Sørensen blev den 10. juni i år valgt som spidskandidat for Socialdemokratiet med 75 pct. af stemmerne. 

Trække i en kedelig uniform

Selv siger han, at det ikke er hans stærkeste side at tale om personlige ting. Allerhelst ville han faktisk tage personen Anders ud af valgkampen. Men han ved også udmærket, at man ikke kan tage mennesket ud af ligningen. 

- Det handler selvfølgelig om mig, og hvad jeg vil. Men i min optik handler det først og fremmest om mit parti og så derefter mig, der står i spidsen for det, som vi mener og vil. Selvfølgelig er der en tillidsfaktor i forhold til mig. Altså, har man tillid til, at jeg kan løse den her opgave? 

Anders Brandt Sørensen er via valgene i sit liv endt med at træde nogle af de samme spor som sin far. Grænsen mellem, hvor hans far slutter og Anders selv starter, synes til tider diffus og sammensmeltet. 

Selvom han forsøgte sig på jurastudiet, endte han alligevel som historie- og samfundsfagslærer præcis som sin far. Pladsen i byrådet for Social-demokratiet er også noget, de har haft til fælles. Han har sågar også skrevet en undervisningsbog - ligesom sin far. 

Selvom Anders mener, at man skal være påpasselig med at have helte, at sætte mennesker op på en piedestal, så kalder han sin far for et forbillede - noget, som Anders tror, at han vil være træt af at høre.

- Grundlæggende tror jeg ikke, at der kommer noget godt ud af at udråbe hinanden som helte eller gøre sine modstandere til skurke. Det er der ingen, der er. Den måde at tænke mennesker på, at tænke samfund på, det kan jeg i hvert fald ikke være med i. 

Da han igennem 16 år trådte ind på Frederikshavn Gymnasium som historie- og samfundsfagslærer, ville han heller ikke stjæle billedet fra undervisningen. Hvad havde han på, var han soigneret nok, havde han fået nye sko? Det var ikke det, det skulle handle om. 

På samme måde ønsker han heller ikke at flytte fokus fra den politik, som han sætter i højsædet. 

- Man skal være tilstrækkelig kedeligt klædt på, for ellers handler det om mig, og det skal det ikke. Jeg vil ikke gøre andre folk usikre ved at møde op i havetøj til budgetforhandlinger. Det kan være, at jeg bliver nødt til at gå med slips, selvom det altså ikke er min favoritbeklædningsgenstand, siger han.

Det er det her, det handler om

Når man spørger ham, om det bliver en stor udfordring at løfte arven efter Birgit, kan han kun sige “Ja. Ja for pokker”. 

Sammen med en lærer- og byrådskollega har han skrevet en undervisningsbog om byrådet, og på et statistisk plan kender han tallene bag, hvad det vil sige, at partiet er i modvind landspolitisk, og at de ikke længere vil have en “borgmester-effekt” til hjælp. Men på trods af det har han faktisk ikke helt forstået, hvor stor en opgave der ligger foran, siger han.

Den tidligere frederikshavnske borgmester satte danmarksrekord i personlig stemmeprocent ved KV17. Ved de seneste to valg har Socialdemokratiet i Frederikshavn fået næsten 60 pct. af stemmerne, og hendes egne stemmer står for omtrent to tredjedele af dem svarende til, at hhv. 42 og 40 pct. af kommunens borgere stemte på hende. 

- Jeg er nødt til at have et hold. Vi er nødt til at gøre det her sammen i Socialdemokratiet, og det kan alle godt se. De andre kan jo tælle, hvor mange stemmer de selv fik ved sidste valg.

- Vi er nødt til at gå ud og gøre os fortjent til hver eneste stemme, hun har fået. 

Selvom han erkender, at det er en stor opgave, der ligger forude, så giver det ham også en ro at sige, at det netop er det her, der er hele dna’et i, hvorfor man stiller op som politiker. 

- Hvis vi ikke kan overbevise nogen om at stemme på os, så skal vi heller ikke have vælgerne. Så har vi ikke fortjent dem. Hvis vi sætter det som mål, at vi skal have lige så mange stemmer som Birgit, så virker det faretruende, men på den anden side kan jeg også finde roen ved at sige, at det netop er det, politik handler om.