- Begrebet udkantsdanmark kulminerede i 2010. Siden da er brugen faldet meget blandt journalister og medier, og den negative diskurs har generelt været faldende. Udtryk som den rådne banan bliver stort set ikke nævnt længere, for der har været et oprør – og en moddiskurs – fra udkanten

Sådan siger Gunnar Lind Haase Svendsen, professor ved Syddansk Universitet og stedfortrædende leder af Center for Landdistriktsforskning. Når han kigger tilbage på de seneste 10 år, er det hændelser som moderniseringen af planloven, ønsket om flere arbejdspladser og ændrede behov for infrastruktur, der kommer på tale.

Han fortæller, at særligt italesættelsen af yderkommuner fyldte meget i årtiet, der gik. Men på trods af, at medier og politikere i dag bruger de mere neutrale udtryk landdistrikter og ’på landet’, er der fortsat mange udfordringer med affolkning og centralisering.

- Vi er gået fra ‘småt er godt’ til ‘stort er velgjort’. Den udvikling har egentlig været i gang siden 1965, da man for alvor begyndte at tale om de såkaldte ’strukturændringer’ indenfor landbruget. På samfundsplan kulminerede centraliseringsdiskursen så med kommunalreformen i 2007.

Og urbaniseringen stopper ikke lige foreløbig, forklarer Gunnar Lind Haase Svendsen.

For fra 2010 til i dag har der været en tilbagegang på lidt over fem pct. i befolkningen i landdistrikterne (områder med mindre end 200 indbyggere), og det samme fald skete i landsbyer med 250-499 indbyggere.

Til sammenligning oplevede Danmark en generel befolkningsfremgang på knap fem pct. i samme periode. Det skete særligt i de store byer med mere end 100.000 indbyggere. Her var der en fremgang i befolkningen på hele 12 pct. fra 2010 til i år.

Sådan en udvikling sætter et kraftigt aftryk rundt i landet.

Det moderne stavnsbånd
2010’erne var nemlig en tid, hvor der kom fokus på det stigende antal forfaldne huse i landsbyer og på landet. Størrelsen på landsbypuljen, populært kaldet nedrivningspuljen, var oppe at vende flere gange, og den bliver stadig debatteret heftigt med jævne mellemrum.

For tusindvis af huse har fået lov at forfalde til skændsel for deres nabolag, og der kommer stadig flere til. Blandt andet på grund af en tendens, Gunnar Lind Haase Svendsen kalder ’det moderne stavnsbånd’.

- Det moderne stavnsbånd er, at det er næsten umuligt at sælge sit hus, hvis man bor i yderligt beliggende landsbyer eller landområder. Det skyldes, at potentielle købere har svært ved at optage lån i kreditforeninger.

- Det har der været meget debat om, og det har været med til at skræmme folk fra at flytte ud på landet. På den måde bliver de, der bor der, også holdt fast i en bolig, de måske ønsker at fraflytte, men som de ikke kan sælge, siger han. Alle er bange for at sidde tilbage med sorteper, siger han.

Centraliseringens konsekvenser
Det peger ind i en stigende udvikling, hvor dele af befolkningen i landdistrikter føler, de bor på Danmarks losseplads. Gunnar Lind Haase Svendsen forklarer:

- Der kører for eksempel en heftig debat om elmaster i øjeblikket, hvor man diskuterer, om der ikke var mulighed for at grave kabler ned i stedet for at have master stående gennem store dele af Jylland. For man ønsker ikke at være en ‘junkyard’ for resten af landet, siger han.

- Her kan man også nævne de mange vindmøller, for hvorfor kan de ikke stå i København eller andre steder i landet?

Samtidig er det næppe gået nogen forbi, at der er lukket butikker, lægehuse og meget andet i de dele af Danmark, hvor der er langt til en større by.

Siden 2010 er antallet af folkeskoler faldet med 27 procent på landsplan, heraf en 25 procents tilbagegang i de 16 yderkommuner og en 36 procents tilbagegang i de 30 landkommuner. Og også antallet af biblioteker er gået voldsomt tilbage, ikke mindst i landdistrikterne.

-  Det er noget, der har gjort rigtig ondt på mange lokalsamfund. Det er samlingssteder. Vigtige samlingssteder. Og nu er der stort set kun kirken tilbage, siger Gunnar Lind Haase Svendsen.

Lokkemaden mangler
Et af de områder, yderkommuner kommer til at fokusere på i 2020’erne, bliver at få de unge, der flytter væk, til at komme tilbage.

- Udfordringen bliver først og fremmest at få de veluddannede unge tilbage. Det er klart, at mange unge flytter til større byer og studerer, men problemet er at få dem tilbage igen. Det er en kæmpe udfordring. Også selvom mange unge har en hjemstavnsfølelse og fx kan identificere sig som en vestjyde, siger Gunnar Lind Haase Svendsen.

Her kommer udflytningen af statslige arbejdspladser på tale. Siden 2015 er 4.800 statslige arbejdspladser flyttet som et forsøg i en større vækstplan, der tilgodeser landdistrikterne.

En af dem er Skattestyrelsen i Ringkøbing, hvilket Gunnar Lind Haase Svendsen i øjeblikket laver et projekt om, som han forventer at færdiggøre i 2021.

Udflytningen af sådanne arbejdspladser kan nemlig få en positiv betydning i de kommende år:

- Det at unge får en reel karrieremulighed kan være med til at lokke dem tilbage. Karriere er nærmest det vigtigste for de unge, men hvis der ikke er nogle muligheder i en kommune, kan det blive virkelig op ad bakke at lokke de unge tilbage igen.