Kommunerne skal spare tre mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen, heriblandt mindst en halv mia. på uddannelsesindsatsen. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S) forsvarede på KL's Jobcamp de tre mia. kr. med, at det var et benspænd, der skulle sikre, at regeringen var ambitiøs nok. 

Men hvis regeringen holder fast i sparekravet, risikerer man i sidste ende at øge den strukturelle ledighed, advarede Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, på KL’s Jobcamp. 

- Hvis man skærer i indsatser, der virker, kan det blive verdens dyreste tre milliarder, lød det på scenen i en opfordring til regeringen. 

Jakob Roland Munch, vismand i Det Økonomiske Råd, er enig.

- Altså i virkeligheden peger den nyeste forskning på, at man faktisk burde udvide ordningerne, i stedet for at skære dem ned, siger han og tilføjer:

- Vores resultater viser rimelig klart, at der er en temmelig stor effekt af uddannelsesaktivering - en positiv effekt på både beskæftigelsen og indkomst.

Foruden at ledige, der har været i uddannelsesaktivering, arbejder 30-40 timer mere om måneden to år efter indsatsen og har en indkomst, som er 30 pct. højere end før, er der et samfundsøkonomisk overskud, der giver 2,7 gange indskuddet igen.

Nye data om ledige og deres sagsbehandlere

Det Økonomiske Råd har tidligere advaret om, at hvis man fjerner eller skærer i uddannelsesaktiveringen, koster det på beskæftigelsen. 

Humlen i det hele er, at ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har taget udgangspunkt i et studie fra 2008, der viser, at uddannelsesaktivering har nuleffekt. Det har - logisk nok - ført til anbefalingen om, at man burde skære på området. 

Men nyere forskning, som vismand Jakob Roland Munch selv har været med til at lave, afkræfter den hypotese og nuleffekt.

- Var der noget galt med den gamle forskning, spørger Jakob Roland Munch sig selv:

- Ja, vi har rimelig klart fået bekræftet, at der var et problem.

Den nye forskning var bredere funderet end den gamle. Hans ene medforfatter, Mette Rasmussen, var ansat ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og havde dermed adgang til sagsbehandlernes tildeling af uddannelsesaktivering. Noget man ikke havde haft før. 

Adgangen gav dem indblik i, at det oftest var ledige med særlige eller flere problematikker, der blev tildelt uddannelsesaktivering. Det var altså en selektion af de ledige, der fik indsatsen til at se effektløs ud.

- Problemet med størstedelen af den tidligere forskning er, at den ikke tager højde for, at det ikke er tilfældigt, hvilke ledige der kommer i aktivering. Hvis du ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at det er de mindst beskæftigelsesparate ledige, der kommer i uddannelsesaktivering, så får det et negativt billede.

- Men hvis vi analyserer med de nye data, hvor vi bedre får løst selektionsproblemet, så flippes det fuldstændig rundt. Når vi mere grundigt tager højde for selektionen - at det er de dårligste ledige, der kommer i uddannelsesaktivering – så viser resultaterne at uddannelsesaktivering har en klar positiv effekt, siger Jakob Roland Munch. 

Også nyere svensk forskning peger i samme retning, tilføjer han. 

Målret det de rigtige

Forskningen viser desuden, at det særligt er ledige, der kommer fra stillinger, som er i risiko for at blive flyttet til udlandet, der har fordel af at komme i et opkvalificerende forløb.

- Hvis man har været beskæftiget i en stillingsgruppe i lang tid, som nu med fordel kan flyttes til Polen, så står man måske tilbage med nogle kompetencer og evner, som ikke længere er eftertragtet på arbejdsmarkedet. Og det er jo lige præcis der, hvor det giver god mening med omskoling, så man igen får nogle kompetencer og evner, som er efterspurgte på arbejdsmarkedet, siger vismanden.

Kunstig intelligens er en af de ting, Jakob Roland Munch nævner, som formentlig også vil rykke rundt på arbejdsmarkedet. Det samme med den grønne omstilling, hvor der vil blive efterspurgt en anden type arbejdskraft. Men også i tilfælde af arbejdsskader, hvor man ikke kan være i samme stilling længere, vil det give mening at blive omskolet, så man fortsat kan bruge sine kompetencer.

- Der vil stadigvæk i fremtiden være behov for, at arbejdstagere og ledige bliver omskolet, siger Jakob Roland Munch. 

Tilbage er der kun at vente på, at regeringen kommer med en fremtidig reform af beskæftigelsesområdet. Noget hvor Jakob Roland Munch håber, at de har lyttet til både sin egen forskning og Det Økonomiske Råds råd. 

- Jeg håber, at de tænker grundigt over ikke at nedlægge ordninger der virker, som øger beskæftigelsen og i det hele taget er med til at reducere ledigheden, herunder uddannelsesaktivering. Hvis man målretter det til de rette ledige, kan man få endnu mere ud af det.