Det seneste år har været turbulent for den kommunale affaldssektor. Og turbulensen vil fortsætte de kommende år. Sidste sommers klimaaftale om affald, som en stor del af Folketingets partier indgik, lægger desværre op til omfattende privatisering og mere statslig detailstyring af den kommunale affaldssektor.

I Dansk Affaldsforening har vi ikke lagt skjul på, at vi ikke mener, at aftalen trækker udviklingen i den rigtige retning. Men vi er også opsatte på samarbejde med den kommercielle affaldsindustri og centraladministrationen om at skabe de rette løsninger. Udviklingen af en stærkere cirkulær økonomi kræver nemlig netop det; samarbejde mellem det offentlige og private. 

Mere sortering koster mere

For nuværende har kommunerne sat alle sejl til for at rulle nye og flere affaldsbeholdere hjem til borgerne, så de kan sortere i de omtalte ti fraktioner. Men det er stærkt problematisk, når vores kolleger på Christiansborg og i statens styrelser og ministerier lover guld og grønne skove, mens kommunerne ender med aben.

Vi skal være ærlige overfor borgerne: Mere affaldssortering koster mere - endda markant mere end de 55 kr. ekstra om året, miljøministeren har stillet borgerne i udsigt. Vi sagde lige fra begyndelsen, at det måtte være en regnefejl, og at prisen uundgåeligt ville blive højere. Vores tal viste, at stigningen i gennemsnit vil være cirka ti gange så høj. De tal, der nu løbende kommer ude fra kommunerne, viser, at vores beregninger holdt stik. Det kommer til at koste penge, men det er penge, vi investerer i udviklingen af en stærkere cirkulær økonomi. En cirkulær økonomi, hvor flere ressourcer genanvendes og genbruges. 

Urealistisk tidsplan

Da klimaplanen for affaldssektoren blev indgået, havde politikerne på Christiansborg besluttet sig for, at alle kommuner på blot et år skulle rulle i titusindvis af nye spande ud, så alle husstande kunne sortere de nye fraktioner fra 1. juli i år. Vi sagde fra begyndelsen, at det var en meget stram tidsplan, og da centraladministrationen sidenhen brugte et halvt år på at få lovgrundlaget på plads, var der reelt kun seks måneder tilovers til kommunerne. Tidsplanen var dermed komplet urealistisk, når man ved, hvor stor en opgave det er at udrulle nye ordninger: Udbud, nødvendige lokalpolitiske processer og ikke mindst den altafgørende dialog med borgerne tager bare længere tid. 

Der er heldigvis nu givet dispensation for fristen til de kommuner, som har bedt om det. Og udfordringerne med den tiende fraktion, tekstilerne, der helt elementært mangler teknologi til at genanvende, har folketingspolitikerne heldigvis også taget hånd om ved at udskyde deadline til 2023. Vi er glade for, at der blev lyttet, og at der nu foreligger en mere realistisk tidsplan. 

Løsninger skal findes i fællesskab

Til efteråret tager vi hul på diskussionen om affaldsgebyrerne med folketingspolitikere og embedsværket. Allerede nu kan vi dog sige, at yderligere detailstyring fra statens side i form af fx indtægtsrammeregulering og tvangsudbud ikke er vejen at gå. 

Vi er naturligvis helt med på, at der løbende skal effektiviseres, så sektoren løser opgaverne så omkostningseffektivt som muligt. Det er et grundvilkår, når man løser offentlige opgaver for borgernes penge. Derfor arbejder den kommunale affaldssektor også allerede i dag med at effektivisere. Det gælder fx, når selskaber og kommuner på tværs sammenligner priser, laver fælles udbud og løser opgaver i fællesskab. Men det skal være drevet af, hvad der giver mening lokalt.

Vi håber, at det seneste års aha-oplevelser for både folketingspolitikere og centraladministration kan bane vej for en styrket dialog med kommuner og affaldsselskaber om, hvordan vi indfrier målene i fællesskab. Her tænkes ogå på de effektivieringsmål, der skal reducere stigningerne i borgernes affaldsgebyrer.