London, Paris, São Paulo, Sydney og Bengalore er alle markeret med små cirkler på kortet. I alt ni byer er fremhævet for deres arbejde med bæredygtig affaldshåndtering i Cities100-rapporten, der samler 100 af verdens bedste klimaløsninger. 

Alle på nær én er enorme millionbyer. Og det ligner måske derfor lidt en - på papiret – afstikker, når lille Næstved også er markeret. Men det er ikke noget tilfælde. Snarere er det et særligt fremragende eksempel på, hvordan cirkulær økonomi kan se ud konkret og i praksis. 

Det er Næstved Ressource City, som har sikret pladsen på den prestigefyldte liste. Projektet startede i princippet som et byudviklingsprojekt, der skulle skabe nyt liv til det gamle havneområde i byen, men efter fem år er projektet endt et andet sted – på verdenskortet.  

- Det er det største, vi nogensinde har oplevet i vores tid med projektet. Den anerkendelse – altså ikke bare til os, men også til byrådet, som har støttet os, ledelsen, virksomhederne – det er det største, vi har oplevet, siger Michael Elgaard, projektleder for Ressource City. 

Men mens verden hylder Næstved, så er det egentlig bare hverdag hos Ressource City. Cirkulær økonomi er noget, man gør hver dag, og cirkulær økonomi behøver ikke at være svært. Tanken er simpel; kan vi bruge hinandens affald til noget? 

Fra skrot til milliongevinst
Ressource Citys eget favorit-eksempel på dette er Glasklyngen, som består af de to virksomheder Reiling Glasrecycling og Ardagh Glass Holmegaard.  

Reiling Glasrecycling indsamler og sorterer omkring 125.000 tons glas om året. Det indsamlede, sorterede og rengjorte glas kan nu blive smeltet om og genanvendt, hvilket sker hos Ardagh Glass Holmegaard. Ovenikøbet går overskudsvarmen herfra til den nærliggende landsby Fensmark, som får mere end halvdelen af sin fjernvarme fra fabrikken. Med tiltagene sparer Glasklyngen 15.000 tons CO2 om året.

Førhen kendte de to virksomheder selvfølgelig godt til hinanden, men samarbejdet er blevet intensiveret med hjælp fra Næstved Kommunes Ressource City, så det i dag fungerer som en symbiose mellem de to virksomheder. 

Et nyt skud på den cirkulære økonomi-stamme er genbrug af glasstøv, der tidligere blev smidt væk, da det ikke kunne genanvendes til glasproduktion. Nu laves det om til durapor, som bruges til isolation i fjernvarmeledninger eller som vejfyld. Det kan lede til et lavere varmetab og i sidste ende en besparelse på 4 mio. kr. årligt for varmekunderne. Alt sammen fordi man bruger hinandens affald. Og med de gode eksempler følger en bedre forståelse af, hvad cirkulær økonomi kan give til virksomhederne.

- Cirkulær økonomi er et kæmpestort, mærkeligt og diffust begreb, som mange har svært ved at fange. Hvad betyder det for den enkelte virksomhed? Her kan vi bryde det ned til, at det handler om, at min overskydende papirmasse eller noget kan indgå i en anden virksomheds produktion. Det er blevet til: hvad er cirkulær økonomi for jer, fortæller Søren Nielsen, teamleder for Ressource City.  

De lokale netværk er fundamentet

En del af hemmeligheden, som Søren Nielsen og Michael Elgaard gladeligt deler ud af, er at skabe de lokale forbindelser. Netværk er vigtigt, når man skal binde sløjfer på de økonomiske baner. 

Igen er Glasklyngen et yndet eksempel, da det er let for de to virksomheder at se, hvordan de kan få gavn af hinanden. Men andre gange er det ikke lige så nemt at få startet samarbejder mellem virksomheder. Derfor forsøger Ressource City at skabe forbindelserne som en anden Kirsten giftekniv. 

- Vi kigger på deres ressourcer, deres affald, deres forretningsmuligheder og så videre, og så matcher vi dem, holder nogle events. Det er vigtigt, at vi kan skabe en platform, hvor virksomhederne kan få en konstruktiv dialog med hinanden, siger Michael Elgaard. 

Men før man kan skabe kontakten mellem virksomhederne, skal man skabe kontakten til den enkelte virksomhed. Og det kræver tid og tillid. 

- En del af den læring vi har gjort, er, at det er meget vigtigt at være tæt på de lokale virksomheder. Det kræver rigtig meget tillid fra virksomheder at åbne ind til deres produktion. Det er tillid, som man ikke bare har. Man skal gøre sig fortjent til den, siger Søren Nielsen. 

En del af arbejdet for Ressource City har derfor bestået i at skabe de nære forbindelser til virksomhederne i først nærområdet, dernæst kommunen og senere i resten af regionen. Et nyt projekt, Baltic Industrial Symbiosis, kigger desuden ud over både region- og landegrænsen og skal udbrede tankegangen om samarbejder og cirkulær økonomi på tværs af Østersøen.

Idéen er den samme: Det handler om at matche virksomheder, der kan indgå i hinandens ressource- og affaldskæder. Projektet udføres med støtte fra blandt andre EU’s regionale udviklingsfonde i samarbejde med blandt andre Kalundborg Kommune, der ligesom Næstved er førende inden for cirkulær økonomi med Kalundborg Symbiosen. 

- Vi skal screene seks-otte virksomheder, og det skal de også i Kalundborg, så der har vi 10-15 regionale virksomheder, og lur mig, om vi ikke kan matche sammen med nogle af de virksomheder fra andre lande. Det bliver ikke tosset, siger Michael Elgaard. 

De screenede virksomheder skal matches i foråret 2020.   

Politisk vilje er første skridt på vejen
Det gode arbejde med cirkulær økonomi kommer dog ikke kun fra virksomhedernes side. Der skal politiske støtte og engagement til. 

- Når byrådet vil, så kan man. Man skal ikke være bange for at træde ind på den her scene. Der er meget arbejde, men det giver rigtig god feedback. Det her er en rigtig positiv historie – også på det politiske niveau, siger Søren Nielsen. 

Ressource City i Næstved har til huse i en række opstillede containere inde i de store lagerhaller. På væggen i ankomsthallen hænger navne på en række samarbejdspartnere på væggen. De kan sagtens flyttes et andet sted, hvis en dag bygningerne skal bruges til noget andet, og Ressource Citys erfaringer og know-how kan ligeledes flyttes eller overføres til andre. 

Derfor er et andet projekt i huset ‘Videnscenter for Cirkulær Økonomi’. Den viden, der kommer her i Næstved, skal deles med resten af de danske kommuner. 

På centret ser man meget gerne, at andre kommuner kommer med lignende tiltag som Ressource City. 

- En idé kan sagtens være noget i stil med det, vi render rundt og laver her, og vi hjælper meget gerne med at komme i gang. Vi kan ikke være alle steder. For os er det ikke et spørgsmål om at vinde verden, men at verden vinder, siger Søren Nielsen. 

Binder fortid og fremtid sammen
Ressource City har hjemme i de henlagte lokaler, efter at Maglemølle Papirfabrik lukkede i 1992. Den gamle papirmølle blev grundlagt tilbage i 1875, og Ressource City har derfor fat i både byens historie og dens fremtid. 

- Med sin beliggenhed er Ressource City med til at fortsætte Næstveds historie, og den er med til at videreudvikle vores erhvervsliv og er en del af vores større branding-, bosætning- og jobstrategi. Det hele er stadig nyt, men vi følger spændt udviklingen, fortæller Tina Højlund Pedersen (S), medlem af Plan- og Erhvervsudvalget i Næstved.

Ressource City er et partnerskab mellem kommune, erhvervsråd og en række andre aktører og har et bredt netværk, der står klart med 64 samarbejdspartnere, der er rammet ind på den ene væg. Ressource City spiller da også ind i Næstved Kommunes strategi, der vil gøre Næstved til en foregangskommune for grøn omstilling og cirkulær økonomi.

Blandt kuriøse tiltag på affaldsfronten er et biografspil, hvor gæsterne skal sortere affald, inden filmen begynder, samt reklamefilmen ’Miraklet i Næstved’, der sender byen på verdenskortet. Og der er en klar mening med strategien, for som filmen slutteligt siger: ’Der er penge i skidtet’.