Næsten halvdelen af landets borgmesterkontorer har skiftet beboer siden KV21, og intet tyder på, at ud- og ind-trafikken bliver mindre efter det kommende valg. Men er det kun borgmestrene, eller også jobfunktionen, som er i hastig forandring, og hænger de to ting sammen?

Både og, hvis man spørger centerchef i Komponent Kalle Syberg Kjær, der blandt andet arbejder med at forberede de nyvalgte borgmestre og byrådsmedlemmer på arbejdet.

Og nej, fremtidens borgmestre skal ikke nødvendigvis være administratorer gemt på borgmesterkontorerne optaget af konstante spareøvelser, som flere afgående borgmestre har spået. 

Der er fortsat brug for visionær ledelse og borgerinddragelse, rammerne skifter bare form og karakter.

Grundlæggende står en ny borgmester med samme udfordringer som tidligere, men kompleksiteten vokser kontinuerligt, og det samme gælder mængden af opgaver. Fra kommunalreformen i 2007 og frem er der for alvor rykket ved borgmesterens konkrete virkelighed, mener han.

- Erik Fabrin, den tidligere borgmester i Rudersdal, sagde på et tidspunkt til mig: Min vigtigste egenskab som politiker er at afkode folkestemningen og agere på den. Det var vel omkring kommunalreformens tid. Så det er jo faktisk tæt på det samme som i dag: Der er stadig brug for borgerkontakt, måske ikke den samme henover køledisken-kontakt som tidligere,  siger Kalle Syberg Kjær og tilføjer:

- Jacob Bundsgaard siger det på en lidt anden måde. At vi er gået fra at have magt over noget til at have magt til noget. At magten måske er anderledes og blødere end tidligere. Opgaverne er af en anden karakter, og i virkeligheden måske også mandatet.

Borgerinddragelse fylder fortsat

Det har forandret kontakten mellem borgmester og borgere, også fordi sociale medier har fået så stor en rolle i kommunikationen.

Men Kalle Syberg Kjær tror ikke nødvendigvis, borgmestrene isolerer sig mere på rådhuset end tidligere. For borgerinddragelse er stadig et afgørende parameter. Den har bare ændret form.

- Man kan sagtens møde sin borgmester på gaden, men at se det som borgerinddragelse, der  får betydning for den samlede kommunes udvikling og fremdrift, tror jeg ikke på. Men det betyder ikke, at borgerinddragelse ikke fylder i kommunen, for det tror jeg faktisk i mindst lige så høj grad, at den gør i dag. Og jeg tror, at det i fremtiden kommer til at fylde endnu mere, understreger han.

Kunsten er at være i stand til at tage afsæt i hverdagsproblemer. Altså vide noget om, hvad det er, der fylder for borgere, for virksomheder, for foreninger det sted, man er valgt.

- Den moderne borgmesterrolle forudsætter et veludviklet politisk kompas og evnen til at navigere ud fra det. At identificere nogle principielle enkeltsager og tage dem op og skalere på dem, mener Kalle Syberg Kjær.

Det forudsætter “heldigvis”, at borgmesteren tager aktiv del i  lokalmiljøerne, fortsat noget fundamentalt i det lokale demokrati. Det er et sundt udgangspunkt, at man i forhold til, hvor man  er valgt og bor, ved, hvad der er på spil i lokalområderne, som er ens kommune.

Facilitator og diplomat

Kalle Syberg Kjær ser en vigtig del af borgmesterfunktionen i dag som facilitator for samarbejdet med et væld af aktører, som alle tager del i den politiske virkelighed på lokalt plan. Det kræver tålmodighed og diplomati, og det er afgørende for at skabe konkrete resultater.

-  For at få succes som borgmester i dag og i den kommende valgperiode skal man kunne sætte sig for bordenden af processerne og inddrage borgere, faglighed og også politiske modstandere for at sikre sin opbakning. Hvis man ikke lykkes med det, risikerer man at underminere opbakningen ikke kun i  kommunalbestyrelsen, men også i det omgivende samfund og i virkeligheden også til kommunen. Så det er faktisk noget dyrebart, der er på spil, lyder hans analyse.

- Kommunerne skal simpelthen løse langt flere opgaver nu end tidligere, og de skal løse langt sværere opgaver i større organisationer end tidligere. Det skal man kunne håndtere, siger han og understreger, at det er en ufattelig kompleks ledelsesopgave at være borgmester: 

Man skal lede et byråd, være formand for kommunalbestyrelsen. Påtage sig en ledelsesrolle i forhold til partiet, i kommunalbestyrelsen, men egentlig også i baglandet.

Borgmesteren er ofte også en eller anden form for leder af direktionen. Det er selvfølgelig kommunaldirektøren, men borgmesteren har et samspil med direktionen, som kan se meget forskelligt ud fra kommune til kommune.

- Og så er man jo bindeled og ansigtet på kommunen i de relationer, der er til både lokale, regionale og nationale aktører. Og sammensætningen af det hele krydret med graden af transparens i arbejdet: Det er en virkelig kompleks ledelsesopgave, og den er ny  for de fleste, der sætter sig i borgmesterstolen første gang. Graden af kompleksitet  kombineret med, at man ofte ikke har en lang lederkarriere bag sig, gør det ikke nemt, siger Kalle Syberg Kjær.

Vi mangler sprog for politisk ledelse

Det er selvsagt en stor mundfuld at blive kastet ud i. Her er nyvalgte borgmestre ikke godt hjulpet som udgangspunkt, for selv om bestsellerlisterne er fyldt med ledelseslitteratur, handler det sjældent om politisk ledelse. Ofte må de selv prøve sig frem, for der er sjældent meget hjælp at hente hos partiledelse og administration, når først man har vundet valget og taburetten.

Men forarbejdet og planlægningen er med til at afgøre graden af succes i de udfordringer, som vil hobe sig op.

Kalle Syberg Kjær mener, en ny borgmester må gøre sig grundlæggende overvejelser: Hvordan kan jeg trives i det her job? Hvordan hænger jeg sammen? Hvordan får jeg egentlig også det her til at harmonere med, at jeg også har et privatliv? 

Spørgsmål, som let kan drukne i arbejdsmængden. Men man skal have overskud til at lede, og det er administrative ledere og ledere i den private sektor optaget af, men det står ikke i den imaginære håndbog for borgmestre.

- Det går jo ikke, at man bliver slidt ned. Det kan være svært at tale om, men hvis  ikke man har det der overskud, så ender man jo med at brænde ud. Der mangler på en eller anden måde et sprog for politisk ledelse, og derfor søger mange borgmestre sammen i netværk med kolleger for at hente sparring og støtte, siger Kalle Syberg Kjær.

Det er en del af hans eget arbejde at klæde nyvalgte på, og han henviser også til KL’s arbejde og forskningsarbejdet på Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, som bidrager til værktøjskassen.

Stadig brug for visionær ledelse

Men selv om opgaverne er mangeartede, rummer borgmesterposten stadig noget forholdsvis enkelt, nu som før. Der er fortsat plads til og behov for den kreative kraft og inspiration, som altid har drevet kandidater mod jobbet.

- Visionsledelse. At kunne træde op på taburetten og sige, at jeg tror på, at nogle idéer er bedre end andre. Du skal være i stand til at lede innovation, så der bliver bragt ny energi og nye ideer ind i rummet, siger Kalle Syberg Kjær og tilføjer:

- Og være i stand  til at sætte en langsigtet kurs for kommunen, som mobiliserer medarbejdere og borgere til en  fælles vision eller handling. Det, tror jeg, både er og bliver enormt vigtigt.