Fire borgmestre i opråb: Regeringens plan for affaldssektor vil destruere kommunale værdier
Fire borgmestre i opråb: Regeringens plan for affaldssektor vil destruere kommunale værdier
I regeringens forslag til aftale med folketingets partier for ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”, lægges der blandt andet op til:
- Kommunale anlæg til behandling og sortering af genanvendeligt husholdningsaffald skal udfases.
- Krav til kommunerne om udbud af behandlingen af genanvendeligt husholdningsaffald, herunder udbud af forsortering af genanvendeligt affald.
- Krav om udbud af behandlingen af det forbrændingsegnede husholdningsaffald.
Vi kan alle lære nyt, og skal være åbne for nye ideer og nye organisationsformer, men det skal give mening!
Vi er alle enige om, at der skal gøres mere for miljøet, klimaet, herunder reducere CO2 udledning, forøge udsortering og genanvendelse af affald og afbrænde færre fossile brændsler, som eksempelvis plastik.
Alt sammen gode ting, hvor vi som kommune, borgerne og virksomhederne skal bidrage – men hvordan kommer vi i mål og hvem skal gøre hvad?
Regeringen skriver at kommunale behandlingsanlæg skal udfases. Det vil være en direkte destruktion af de kommunale anlæg der er investeret i, da det langt fra er sikkert, at behandlingen vil fortsætte lokalt med private investorer.
Udfasning af kommunale anlæg og tvungne udbud giver tab af lokale arbejdspladser og øgede udgifter for borgere og virksomheder
De tvungne udbud vil splitte de sammenhængende værdikæder, som vort kommunale affaldsselskab Nomi4s arbejder efter. Det vil betyde, stigende priser for borgere og virksomheder.
Vi har i dag et godt, veldrevet og innovativt affaldsselskab Nomi4s. Der er indført nye affaldsordninger hos borgerne, investeret kraftigt i genbrugspladser, behandlingsanlæg og robotsorteringsanlæg. Der er aktuelt aktiver for over 50 mio. kr., hvor værdien er afhængig af at anlæggene fortsat kan anvendes til affaldsbehandling eller afhændes til andre formål.
Når vi sammenligner Nomi4s med andre kommunale affaldsselskaber og kommuner har selskabet en god grøn profil og et attraktivt prisniveau i forhold til borgere og virksomheder, samt lever til fulde op til Statens genanvendelsesmål.
Nomi4s outsourcer i dag de store opgaver til private virksomheder, eksempelvis udgør alene tømning af alle husstandsbeholdere kr. 46 mio. per år.
Regeringen skriver at kommunale behandlingsanlæg skal udfases. Det vil være en direkte destruktion af de kommunale anlæg der er investeret i, da det langt fra er sikkert, at behandlingen vil fortsætte lokalt med private investorer.
Erfaringerne taler meget for, at behandlingsanlæg ikke placeres omkring kommunerne i Nordvestjylland, men nærmere i nærheden af storbyer og områder med stort befolkningsgrundlag. Det vil give tab af arbejdspladser og innovation i vores lokalområde.
Vi kommer til at sende genanvendeligt affald ud af kommunerne til behandling et andet sted i Danmark eller til udlandet.
Tvungne udbud og udfasning af de lokale løsninger går ikke. Det er den forkerte vej!
Tilsvarende vil kunne ske for alt det forbrændingsegnede affald, som Nomi4s hidtil har sendt til Måbjergværket siden 1993. En konsekvens kunne være at dagrenovationen fra Nomi4s skulle leveres på forbrændingsanlæg i Århus eller København, medens Måbjergværket skulle have affald fra Fyn.
Det er ikke logisk og forklarligt, at lokalt affald ikke kan sendes til lokal behandling og energiudnyttelse.Vi risikerer at affaldet nu skal ud på landevejene med stigende CO2 udledning til følge. Det kan da ikke opfattes som særligt miljøbevidst.
Kommunerne – ret og pligt
Et paradigmeskifte på affaldsområdet betyder også at kommunernes og de folkevalgtes indflydelse på affaldsområdet udfases.
Følges regeringens forslag vil kommunerne fortsat have ansvar for de kommunale genanvendelsesprocenter, men mister retten til beslutninger om behandling, sporing af materialer mm. Det betyder at kommunerne kommer til at stå på mål for noget, man ikke har mulighed for at påvirke.
Borgere og erhvervslivet fortjener det bedste i form af en god service, grønne og bæredygtige løsninger samt attraktive gebyrer og takster på affaldsområdet. Det har vi i kommunen konstant fokus på.
Tvungne udbud og udfasning af de lokale løsninger går ikke. Det er den forkerte vej!
I stedet bør de kommunale affaldsselskaber have styrket muligheden for at udnytte deres behandlingsanlæg - også til at omfatte erhvervsaffald i det omfang erhvervslivet ønsker det.
De kommunale affaldsselskaber skal være en del af omdrejningspunktet for den cirkulære økonomi, så arbejdspladser og innovation forbliver i de regionale områder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.