Når regeringen har snakket om hockeystaven i den grønne omstilling, er CO₂-fangst bladet på hockeystaven. Med storskala CO₂-fangst kan det gå rigtig stærkt med at reducere Danmarks CO₂-udledninger, fordi det vil være muligt at opfange drivhusgasserne i skorstenen, før de ender i atmosfæren.

Argo og ARC har sammen med blandt andre HOFOR, Copenhagen Malmö Port og Ørsted fundet sammen i en ny klynge, C4 - Carbon Capture Cluster Copenhagen. De ni virksomheder i C4-klyngen vurderer, at de vil kunne skære tre mio. ton CO₂ fra Danmarks samlede udledning med hjælp af CO₂-fangst, hvilket er godt 15 pct. af det samlede 2030-reduktionsmål.

Men blandt andre den grønne ngo Concito har advaret om, at en konkurrenceudsættelse under de forkerte præmisser vil sætte pres på eksempelvis CO₂-fangstprojekter.

“Et ensidigt fokus på liberalisering (kan) risikere at underminere økonomien i en hurtig omstilling til en klimaneutral affaldssektor. Samtidig kan liberalisering på de forkerte præmisser udskyde eller helt forhindre de nødvendige investeringer i CO₂-fangst,” skriver Concito i et indlæg om den kommende liberalisering.

“Hvilke affaldsenergianlæg tør og kan låne til at udbygge med et anlæg til CO₂-fangst, som skal afskrives over 15 år, når det øger prisen på bortska elsen af affaldet og dermed skaber risiko for, at a aldet sendes andre steder hen?”

Argo-bestyrelsesformand Niels Hörup (V) er dog ikke bekymret for, at en kontrolleret liberalisering vil ramme CO₂- fangst, men medgiver, at man som selskab ikke ser let på at påtage sig en risiko eller investering, som man ikke har vished for at kunne afskrive over en lang årrække.

- Men indtil det modsatte er bevist, har jeg en tro på, at det vil være muligt med CO₂-fangst med en ny aftale, siger Niels Hörup.

Brug for national plan

I Klimarådets statusrapport for regeringens klimaindsats var en CCS-strategi (Carbon Capture and Storage) blandt rådets fem anbefalinger.

“Der er mange barrierer, der skal overvindes, hvis CCS skal bidrage til målopfyldelsen i stor skala,” skriver Klimarådet og understreger blandt andet, at “de økonomiske rammevilkår skal fastlægges, så der er et incitament til at fange CO₂ og lagre den i undergrunden”.

Selvom CO₂-fangst fortsat er i sin spæde start, er der store projekter undervejs. ARC er i gang med et projekt, som skal fange ca. 500.000 ton CO₂ om året fra 2025, og har modtaget 30 mio. kr. fra Energistyrelsens udviklingsmidler. Senest har Vestforbrænding o entliggjort en ambition om at fange 450.000 ton CO₂ om året fra 2030. Forbrændingsanlæg og tung industri er netop særligt egnet til CO₂-fangst. De har mange årlige driftstimer, en høj CO₂-koncentration fra punktkilderne, lange levetider og en høj CO₂-udledning.

Men for at CO₂-fangst skal blive en succes, er det vigtigt, at der bliver skabt det rette økonomiske incitament, påpeger C4-klyngen. Det kan både være støtteordninger og/eller en høj CO₂-afgift, som vil gøre det for dyrt at slippe udenom CO₂-fangst.

Klimarådet har beregnet den samfundsøkonomiske pris for at udlede et ton CO₂ til 1.500 kr., som man derfor mener, at en afgift bør ligge på. ARC forventer, at det vil koste under 1.000 kr. per ton indfanget CO2. Regeringen forventes at præsentere en konkret strategi for CO₂-fangst og lagring senere i år, og Skatteministeriet nedsatte for nylig en ekspertgruppe, der skal være med at udforme en ensartet CO₂-afgift.