For næsten fire år siden blev de første skitser tegnet til, hvad vi nu kender som Barnets Lov. Under statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale i 2020 bekendtgjorde hun, at hun ville skrive et nyt kapitel i børnenes danmarkshistorie. 

Ved årsskiftet fire år senere er det kapitel trådt i kraft. Landet over skal sagsbehandlere navigere og læres op i de mange nye paragraffer, samtidig med at de skal hjælpe de udsatte familier og børn. 

Hos Dansk Socialrådgiverforening har man ventet længe på Barnets Lov. Mange medlemmer har glædet sig til, at børnene skulle have deres helt egen lov, og at regeringen ville reformere området. Men opstarten er også fyldt med bekymring, lyder det fra forkvinde Signe Færch. 

- Vores bekymring er, at hvis man politisk ikke har øje for og følger, hvor mange børn vi socialrådgivere har ansvaret for, og hvor pressede kommunerne er økonomisk, ender man ikke med at kunne indfri Barnets Lov, siger hun. 

Højt på prioriteringslisten

Dansk Socialrådgiverforening er ikke alene om sine bekymringer for implementeringen. 

I flere debatindlæg har forskellige organisationer betonet, hvor vigtig implementeringen er. Børns Vilkår har i et interview med mediet Socialmonitor sat det højt på sin dagsorden for 2024. 

- Et af de store spørgsmål er, om man ude i kommunerne har de rette kompetencer. En af grundstenene i loven er jo børneinddragelse i et helt andet og mere ambitiøst omfang, end det var tilfældet i den hidtidige lov – og her var det svært nok at få børneinddragelsen til at fungere, siger direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl. 

- På samme tid er der i forbindelse med den nye lovgivning ikke afsat penge til at efteruddanne sagsbehandlerne i at lave reel børneinddragelse, så det bør være øverst på dagsordenen, så man fagligt set er i stand til at udmønte den lov, som politikerne har vedtaget.

Signe Færch fortæller, at Barnets Lov sætter ambitionerne højt ude i kommunerne. For der skal sættes hurtigere ind, og børn skal i højere grad inddrages i egen sag. Men implementeringen kan risikere at blive forpurret. 

- Vi er sat i verden for at skabe social forandring. Men ressourcerne i kommunerne har stor betydning. Vi har et område, der er ramt af besparelser. Kommunerne er ramt på pengepungen, og socialrådgiverne løber så stærkt, at mange bliver syge af det. Det er for tidligt at sige, hvordan det lander, siger hun. 

- Mit indtryk er, at mange steder er godt på vej. Men det ændrer ikke på, at hvis man ikke har de tilstrækkelige ressourcer, så kan man ikke trylle. Vi har indtryk af, at der bliver prioriteret midler til de ekstra opgaver, som vi har fået i loven, men at de ikke får en effekt, når kommuner samtidig er ramt af sparekrav. 

For hvis der samtidig med, at der bliver tilført midler, mens forvaltningen skal spare, så er man lige vidt. Signe Færch anerkender, at forvaltningerne  kan ende i den situation. Men det bør håndteres politisk.

- Jeg kan sagtens forstå, at det er der, kommunerne ender. Det synes jeg bare ikke, at socialrådgiverne og de udsatte familier skal betale for. Det er en politisk opgave at afgøre, om de rette ressourcer er til stede. Hvis man ikke har dem, kan man heller ikke indfri formålet med loven, siger hun. 

Tømmerflåde

Mens overgangen til de nye lovparagraffer er brat, så skifter arbejdsgange og kultur ikke løbende. Derfor må de mange sager om udsatte familier ikke nedprioriteres, mens kommunerne omstiller sig, siger Signe Færch.

- Loven betyder utroligt meget for vores måde at arbejde på. Vi modtager hver eneste dag i kommunerne underretninger om børn med trivselsproblemer. Dem kan vi ikke bare ignorere, mens vi implementerer loven. Der må ikke være børn, der venter på hjælp i overgangen til den nye lov. 

- Når man ændrer på et stort velfærdsområde, som man har gjort med barnets lov, kræver det meget og tager tid. Store dele af lovgivningen er den samme som før, men der bliver ændret på de arbejdsgange, vi har, siger hun.

Anja Fallesen, der arbejder i Vejen Kommunes Børn og Ungeenhed, er en af de mange socialrådgivere landet over, der skal navigere i overgangen til den nye lov. 

Hun fortæller, at det har været en speciel og udfordrende oplevelse, at man efter jul mødte ind til en helt ny lov med nye arbejdsgange. 

- Det er som at bygge tømmerflåden, mens man sidder på den. Det er en meget speciel situation, fordi både kommuner, Ankestyrelsen og Socialstyrelsen løbende skal finde ud af fortolkningen sammen. Det kræver en del at få vores faglighed over i den nye lov, siger hun. 

Anja Fallesen fortæller, at afdelingen i Vejen ligesom så mange andre steder i landet har oplevet stort arbejdspres og mange sager. Forberedelsen har været kompliceret, for helt op til, at lovgivningen blev vedtaget, var der mange forslag om ændringer, og det har gjort det svært at orientere sig i god tid. 

-Det er ikke nok at læse loven. Vores arbejde beror på faglige vurderinger, som lovgivningen er en ramme for. 

Hun har været en af blot seks ansatte i hele afdelingen, der har fået plads på Socialstyrelsens kursus i den nye lov. Styrelsen har kvoter på, hvor mange ansatte fra hver kommune der kan undervises i den nye lov. I løbet af året kommer flere til, men i øjeblikket må sagsbehandlere følge en lov, som de ikke nødvendigvis har fået kursus i, forklarer hun.

- Jeg kan godt undre mig over, at vi har en ny lovgivning, og at vi kommer løbende til kursus, og at der er ansatte, der måske skal arbejde i flere måneder med den først, siger hun. 

Anja Fallesen håber, at familier og børn vil opleve en mere dynamisk proces og får en bedre forståelse af egne sager og sagsgangen.

- Vi kommer til at arbejde mere inddragende med børnene, de unge og familierne om, hvilke indsatser der giver mening. Vi vil få en mere dynamisk sagsgang, og det håber jeg, at de kommer til at opleve, siger hun. 

Efterlyser diskussion

Helle Støve, der er med i bestyrelsen hos Børne- og Kulturchefforeningen og formand for Børne- og familienetværket, pointerer, at det så kort efter ikrafttrædelsen er svært at bedømme status på implementeringen. 

Men i foreningen er den største bekymring kompetenceudviklingen af deres børne- og ungerådgivere. Hun mener, det er problematisk, at alle rådgivere først har gennemført Social- og Boligstyrelsens kursus til sommer. 

- Den udvikling kunne være tilrettelagt bedre, så alle kunne komme afsted. Kompetenceudviklingen handler jo om, hvad vi skal være særligt opmærksomme på i loven, men det får nogle rådgivere først at vide, et halvt år efter at loven er trådt i kraft. Derfor har flere kommuner også lavet deres egne kurser, siger hun.

Flere store områder såsom plejefamilieområdet og efterværn til børn og unge er stadig ikke på plads, og Helle Støve ser frem til, at det sker. Det samme gælder definitionen af, hvad kvalitet i indsatserne egentlig er. 

I loven står der for eksempel, at indsatser skal iværksættes straks. Men straks kan tolkes meget forskelligt, afhængig af hvem man spørger, og hvilke indsatser der er tale om. 

- Der er til kommunerne ikke givet ekstra ressourcer til indsatser, men primært til myndighedsopgaverne. Så vi er spændte på, hvad det kommer til at betyde. Der er ikke mange ledige ressourcer. Meget få kommuner overholder budgetterne. 

Helle Støve nævner, at barnets lov definerer kvalitet i sagsbehandlingen, men hvad kvalitet på et anbringelsessted eller i en familiebehandling repræsenterer, er ikke defineret. 

- Der er meget lidt viden om, hvad der er god kvalitet i indsatserne. Det savner vi. Er det relationerne, socialpædagogikken, noget tredje? Der er også her brug for en definition af kvalitet. 

Helle Støve nævner desuden, at der er klar evidens for, at skolegang er den mest betydningsfulde faktor for de mest udsatte børns ungdomsliv. Men samtænkningen af foranstaltninger og det at skabe et relevant skoletilbud mangler i loven. 

Dog er Helle Støve glad for, at Barnets Lov rykker hele mindsettet omkring inddragelse af børn og unge, og at flere processuelle krav er blevet skåret væk i loven. 

Signe Færch tror ligeledes, at loven kommer til at have en større positiv effekt på området, der har været plaget af mange fejl, lovkrav og frister, der ikke bliver holdt, og flere påbud fra Arbejdstilsynet om for højt arbejdspres og kommunale besparelser. Det kræver dog, at socialrådgiverne kommer væk fra skærmen og får ansvaret for færre sager. 

- Vi efterlyser en diskussion om, hvor mange børn vi egentlig skal have ansvaret for. Det er børns liv, det handler om, og det er alvorligt. 

Første skridt er at følge implementeringen det næste halve år og sikre, at man overholder målene om at være hurtige. Og i højere grad at inddrage og få to rådgivere over på de komplicerede sager. 

- Jeg håber, det kan lykkes at holde fast i intentionen om den hurtige indsats, for sociale problemer bliver sværere at løse og dyrere, hvis man venter, siger hun.