Efter tre års tilløb, siden Mette Frederiksen (S) først introducerede idéen om at give børnene deres egen lov, er lovbehandlingen endelig i gang. 

Barnets Lov skal give flere rettigheder til børn, sikre bedre inddragelse og rydde op og sikre en mere smidig sagsbehandling af børnesagerne. 

Det er et godt første skridt. Men intentionerne kan slå fejl, hvis ikke hullerne, skabt af højt arbejdspres og økonomisk knaphed, på familieafdelinger landet over bliver lappet. 

Sådan lyder analysen fra Dansk Socialrådgiverforening, der netop har udført en medlemsundersøgelse på børne-, unge- og handicapområdet, som får forkvinde Signe Færch til at kræve handling på Christiansborg.

- Børneområdet befinder sig lige nu i en meget alvorlig tilstand. Det bør Christiansborg lægge mærke til. Det høje arbejdspres og økonomien går direkte ud over kvaliteten og dermed udsatte børn og familier. Det er ikke rimeligt, siger hun og fortsætter:

- Hvis man for alvor vil realisere de virkelig gode intentioner i  loven, så skal man gøre noget ved rammerne på familieafdelingerne.

Højt arbejdspres 

I rundspørgen har Dansk Socialrådgiverforening spurgt sine medlemmer på børneområdet om blandt andet deres arbejdspres, og hvordan økonomi påvirker deres arbejde.

Foreningen har frasorteret blandt andet delvise besvarelser og svar fra socialrådgivere, der ikke sidder i en familieafdeling, eller som sidder i chefstillinger, NGO’er eller andre steder. 

Svarene er indhentet i perioden fra 23. marts til 2. april. Rundspørgen er sendt ud til 3.265 medlemmer, der arbejder med udsatte børn og unge, hvoraf 565 har svaret på alle spørgsmål. 

I rundspørgen vurderer 89,9 pct., at deres arbejdspres er højt eller meget højt. 

Samtidig mener 67,7 pct., at arbejdspres i høj eller meget høj grad har negative konsekvenser for kvaliteten af deres arbejde.

Ifølge Signe Færch kan den manglende tid betyde, at socialrådgiverne ikke har tid til at mødes jævnligt med familierne, at man ikke kan reagere i tide på akutte bekymringer, eller at man laver mangelfuld journalføring, som kan give store problemer, hvis der kommer sagsbehandlerskift. 

Det er nok de færreste brancher, hvor medlemmerne ville svare, at de har lavt arbejdspres. Alligevel mener Signe Færch, at resultaterne viser, at området er særligt udfordret. 

Hvorfor er resultaterne så alvorlige i jeres øjne?

- Det er et sindssygt svært område at sidde med. Det handler ofte om børn, der er udsat for omsorgssvigt, og børn, der er i dyb mistrivsel. Når man arbejder med dem og skal træffe beslutninger for dem og deres familiers fremtid, så er det afgørende, at man kan handle hurtigt og har mulighed for at reagere, inden problemerne vokser sig store, siger Signe Færch. 

Holde dem i hånden

Signe Færch forklarer, at konsekvenserne for mange af deres medlemmer er, at de bliver syge eller siger op. Det er desuden et problem for familierne og børnene, at de bliver udsat for mange skift i sagsbehandlere. 

- Vi ved, hvor afgørende det er, at der ikke er for mange skift. Børnene og familierne har brug for, at der er en socialrådgiver, der kan tage dem i hånden hele vejen igennem. Det skaber tillid og giver bedre beslutninger, at socialrådgiverne løbende får et ordentligt kendskab til familierne. Det er svært med den høje personaleomsætning og det store arbejdspres, vi lige nu ser. 

Rundspørgen viser, at 45,8 pct. af medlemmerne overvejer at søge væk fra børne- og familieområdet. 

Det er langt fra ukendt, at familieafdelinger er ramt af højt arbejdspres. Kommunen.dk har blandt andet skrevet om familieafdelingerne i Holstebro, Næstved og Odense, hvor højt arbejdspres gik ud over arbejdsmiljøet og betød, at afdelingerne i flere sager ikke kunne overholde lovgivningens frister. 

Signe Færch har også i lang tid hørt fra medlemmer, der har råbt op om højt arbejdspres. 

- Vi får bekræftet det billede, som vi har haft. Nu ligger rundspørgen så lige i brydningstidspunktet med Barnets Lov. Den har gode intentioner om fx i højere grad at inddrage børn. Der må man bare sige, at før man kan gøre det, er det nødvendigt, at socialrådgiverne får tiden tilbage. 

Økonomi kan spænde ben

Rundspørgen viser også, at de knappe ressourcer betyder, at de økonomiske hensyn kan stå i vejen for den hjælp, børn og familier får. Det gælder anbringelser, men også særligt det forebyggende arbejde, viser svarene. 

Mere end en fjerdedel (27,1 pct.) mener, at økonomiske hensyn altid eller ofte står i vejen for at iværksætte en fagligt korrekt anbringelse.

Samtidig viser undersøgelsen, at medlemmerne oplever, at særligt de forebyggende indsatser lider under økonomiske hensyn. 

Her svarer næsten halvdelen (47,9 pct.), at økonomiske hensyn altid eller ofte står i vejen for at iværksætte en fagligt korrekt forebyggende og tilstrækkelig indsats. De økonomiske hensyn betyder samtidig, at flere medlemmer oplever, at anbringelser iværksættes for sent, eller at de forebyggende indsatser prøves for længe. 

- Der er så stor en del, der oplever, at økonomien står i vejen for anbringelser eller de rigtige tilbud. Det bør vi tage en politisk snak om, hvorvidt det er rimeligt, siger Signe Færch.  

Mener I, at det er rimeligt?

- Det er det ikke. Vi vil selvfølgelig altid diskutere de bedste løsninger uden at bruge for mange kroner. Men det bør ikke være sådan, at økonomien direkte spænder ben for eller går forud for, hvad vores medlemmer mener, er den bedste faglige beslutning. Det er ikke acceptabelt. 

Signe Færch forklarer, at beslutningen om at iværksætte tiltag ligger på chefniveau og ikke hos den enkelte socialrådgiver. Hun mener, at kompetencen i højere grad skal være tættere på sagsbehandlernes skrivebord. 

Hun peger på, at området flere gange er forbigået, selv om der er råbt op om behov for flere penge. For to år siden bad KL om fem milliarder ekstra til det specialiserede socialområde. 

- Der fik området 0 kroner. Der er et kæmpe behov i kommunerne for ekstra ressourcer. De vender ikke bare hver krone, men også hver øre. Det her kan blive katastrofalt, hvis ikke vi får en ordentlig diskussion om rammerne for arbejdet. 

Barnets lov om lidt 

Barnets Lov blev fredag den 14. april førstebehandlet i Folketinget. En lov, der skal sikre flere af de ting, som Dansk Socialrådgiverforening flere gange har ønsket sig. Færre proceskrav. Mindre tid bag skærmen. Og to sagsbehandlere på de tunge sager. Alligevel mener Signe Færch ikke, at Barnets Lov kommer til at kunne gøre op med de underliggende problemer, som rundspørgen peger på. 

- Barnets lov lægger op til et mere smidigt sagsforløb. Men det løser ikke arbejdsmiljøproblemerne og de økonomiske problemer i sig selv. Det er godt, at der kommer en lov, der giver børn flere rettigheder, men hvis ikke vi har tid til at ringe tilbage eller oplever, at de fagligt rigtige beslutninger bliver spændt ben for af økonomien, så bliver intentionerne med loven ikke indfriet. 

- Hvis de familier og børn, som vi arbejder med, skal opleve reel forandring, så er der brug for bedre arbejdsbetingelser og økonomi, så vi kan sætte ting i værk, som vi fagligt kan stå inde for.