“Jeg har truffet et valg,” lød det for to år siden fra Mette Frederiksen på Marienborg 1. januar 2020 under hendes første nytårstale som statsminister. 

Mette Frederiksen ville skrive et nyt kapitel i børnenes danmarkshistorie. Hun ville være børnenes statsminister. 

“Jeg vil altid stå på børnenes side.”

Men to et halvt år efter er hendes store prestigeprojekt, Barnets Lov, endnu ikke vedtaget. Et bredt flertal bakker op om aftalen Børnene først, som Barnets Lov udspringer af. Men med det nyudskrevne folketingsvalg er børnene og det nye kapitel sat på pause. 

Kommunen.dk har spurgt socialminister Astrid Krag (S), hvad  børneområdet og Barnets Lov kommer til at fylde i valgkampen.

- Heldigvis er lovforslaget færdigt og fremsat. Det er et stort og vigtigt resultat, at vi kunne samles bredt i Folketinget om aftalen Børnene Først, der forpligter os. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at Barnets Lov vil blive vedtaget og træde i kraft efter valget. Jeg forventer, at partierne står ved de aftaler, de har lavet.

- Den er jo baseret på en anerkendelse fra de partier om, at vi skal gøre det bedre. Behovet for at løfte området eksisterer stadig efter et valg, siger hun. 

Hvor akut er en reform?

I juni offentliggjorde Ankestyrelsen Børnesagsbarometret. Igennem tre år har styrelsen gennemgået i alt 2.140 sager for at undersøge, hvor gode kommunerne er til at overholde loven i børnesager. 

Resultatet var sønderlemmende for kommunerne. 

På flere områder overholdt kommunerne blot lovkrav i cirka halvdelen af de endevendte sager, der handler om anbringelser og familiebehandling. 

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, fortalte dengang til Kommunen.dk, at den juridiske kvalitet hænger nøje sammen med kvaliteten i sagsbehandlingen. 

- Jeg kan ikke forestille mig, at der er noget andet politikområde, hvor man vil acceptere, at myndighederne i så mange tilfælde ikke overholder lovgivningen.

Udfordringer på området

Astrid Krag mener ikke, det er acceptabelt, at de mange lovkrav bliver brudt i kommunernes sagsbehandling. 

- Der skal selvfølgelig ikke være så mange fejl. Fejlene betyder dog ikke, at der er børn, der er blevet anbragt, som ikke skulle have været det. Børnesagsbarometret er en vigtig pejling for, hvad der er udfordringen på området. Jeg har blandt andet bemærket, at børn i høj grad oplever ikke at blive hørt.

Det er tydeligt, når man taler med nuværende og tidligere anbragte, hvor mange der har fået hjælp for sent. At der har været huller i velfærdssamfundet, noterer ministeren. 

- Børn har kun én barndom. Derfor har vi et ansvar som samfund for at hjælpe i tide. Det er hovedsigtet med loven. Den vil være med til at løfte området, og det er det største løft, som jeg kan huske i min tid, siger hun.

Men hvorfor nåede reformen ikke i mål inden valget? Loven blev undervejs udskudt med tre måneder. I regeringens lovkatalog, offentliggjort den 4. oktober, stod den til at blive fremlagt i samme måned. Men den 5. oktober blev valget udskrevet.

- Der var et bredt ønske fra aktører på området om, at loven blev grundigt gennemarbejdet. Der har været meget kritik af hastighed og tempo på Christiansborg. Nu ligger der en solid og gennemarbejdet lov, hvor en bred aftale forpligter partierne. 

Kommuner bekymrede for implementering

Hverken KL, Børns Vilkår eller Dansk Socialrådgiverforening mener, at man er kommet over målstregen, blot fordi lovforslaget er med i regeringens lovkatalog, og der er en bred aftale om  Børnene Først. 

I KL havde man gerne set, at lovforslaget ville have mere fokus på udsatte børns skolegang. Derudover er  KL bekymret for, hvad der sker, når loven med stor sandsynlighed træder i kraft.

- Vi er også bekymrede for den korte implementeringsperiode fra lovens vedtagelse, til den træder i kraft 1. april 2023. Tre måneder er alt for kort tid til at nå at få kompetenceudviklet ledere og medarbejdere, få tilpasset it-systemerne og samtidig få ændret kulturen og hele mindsettet, så det passer til de politiske intentioner om at sætte barnet i centrum, siger Janet Samuel, kontorchef i KL’s center for Beskæftigelse, Integration og Socialpolitik

Overordnet er KL dog glad for Barnets Lov. Særligt fordi barnet og den unge vil være omdrejningspunktet i alt, der vedrører barnet,  understreger Janet Samuel. 

- Samtidig er det også rigtig positivt, at reglerne forenkles, så der kan bruges mere tid på det socialfaglige arbejde og mindre tid på dokumentation og processer. Det har vi længe efterspurgt. Endelig er det godt, at der nu kommer fokus på både anbringelsen og det forebyggende arbejde i familierne, da begge dele er essentielle for en god indsats for børnene og de unge, siger hun. 

Ditte Brøndum, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, fortæller, at det har været positivt, at der er kommet så meget fokus på udsatte børn i den politiske debat. Der har ikke manglet signaler om, at området har brug for støtte.

- Vi har aldrig set, at udsatte børn er blevet storpolitik på den måde. Børnene Først lægger op til mange gode spor. Men vi føler på ingen måde, at vi er i mål endnu. 

- Vi synes overordnet, at der er nogle rigtigt gode elementer i lovforslaget. Derfor håber vi, at det får en ny behandling, og at et nyt folketing vil tage det arbejde, der ligger klar, alvorligt, siger hun. 

 Ditte Brøndum mener, at en så stor reform som Barnets Lov også kræver ordentlig tid. 

- Vi har selv ønsket, at man brugte god tid på at skrive en god lov. Men for os at se kunne man godt være gået i gang tidligere. Det ville have været et langt bedre udgangspunkt at stemme den igennem inden valget, siger hun. 

I Børns Vilkår er man også ærgerlige over, at loven ikke kom i mål. 

- Man kom for sent i gang med loven. Samtidig er det et komplekst område, der kræver nuancer i udformningen af loven, siger Ingrid Hartelius Dall, juridisk seniorrådgiver.

Hun er ligeledes glad for, at udsatte børn er kommet så højt på dagsordenen på grund af den nuværende regering. Men lovforslaget i sig selv har grundlæggende mangler. Det gælder for eksempel områder såsom efterværn, skolegang og uddannelse. 

- Vi har hele tiden sagt, at der egentlig ikke var noget galt med selve den nuværende lovgivning. Den blev bare ikke forvaltet godt nok. Mange rapporter har vist, at lovgivningen ikke kom børnene til gode. Derfor er det store, forkromede håb med loven, at den vil være nemmere at forvalte, og at det vil være nemmere at sammensætte en indsats for den enkelte unge. 

- Men området er spændt hårdt for, og det halter i kommunerne i øjeblikket. Det bliver svært at gøre loven bæredygtig og levedygtig, hvis man ikke har kompetencerne på plads. 

Derfor venter et stort implementeringsarbejde, efter at loven bliver vedtaget. 

- Jeg vil tvivle på, at Barnets Lov vil være en succes, hvis ikke man også følger op på den. Det at ændre loven betyder ikke nødvendigvis en forbedring for børnene, hvis man ikke understøtter en god forvaltning af den nye lov ude i kommunerne, siger Ingrid Hartelius Dall.