Senest 1. april næste år skal alle kommuner have udarbejdet, vedtaget og offentliggjort et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Det følger af Barnets Lov, der træder i kraft efter nytår, og som blev vedtaget i Folketinget 2. juni. 

Samtidig forpligtes kommunerne til at foretage en risikovurdering, inden et barns eller en ungs forældre inddrages i en sag, hvis der er bekymring for, at der kan være tale om æresrelateret eller negativ social kontrol. 

- Vi støder stadig ind i kommuner, der ikke vil anerkende problemerne, siger direktør for RED Center Anita Johnson.

Derfor hilser hun de nye initiativer velkommen, men forudser, at det bliver en stor opgave for mange kommuner.

- Det kommer til at kræve tid og efteruddannelse at arbejde med dem. Det er en særlig viden, man skal have, siger hun.

Automatpilot og berøringsangst

En ung mand betror sig til sin lærer om, at der er meget vold i hans familie. Han får tæsk derhjemme. Læreren laver en underretning, og familien får tilbudt en familiekonsulent. Mens konsulenten er på besøg, holder familien en pæn facade. Når konsulenten går, får den unge mand flere tæv.

Den slags historier har Anita Johnson hørt utallige af. RED Center arbejder med at rådgive om og forebygge æresrelaterede konflikter og driver et rådgivningscenter, to safehouses og landets eneste krisecenter for minoritetsetniske lgbt+ unge med æresrelaterede problematikker. Ifølge hende er især de store kommuner blevet bedre til at håndtere æresrelaterede sager de senere år, men der mangler fortsat viden på området. 

En undtagelsesbestemmelse i Serviceloven giver mulighed for at undlade at inddrage forældrene i underretnings-sager af hensyn til barnet. Alligevel kan nogle uforvarende komme til at udsætte barnet for endnu større risici, fordi de ikke er opmærksomme på at anvende den, fortæller lektor på Københavns Professionshøjskole Sofie Danneskiold-Samsøe, der forsker og underviser i æresrelateret vold og social kontrol. 

Det har hun set eksempler på blandt andet via sin forskning. I et forskningsprojekt berettede unge kvinder på krisecentre om, hvordan de tidligere havde orienteret skole og kommune om, at de blev udsat for vold i hjemmet. I mange tilfælde blev forældrene som det første kontaktet, hvilket intensiverede volden fra forældrenes side. 

- Familiens omdømme er afgørende, så det at fortælle udenforstående om problemer i familien bliver set som meget problematisk og giver anledning til at disciplinere barnet eller den unge i endnu højere grad gennem vold, siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

- Det er virkelig vigtigt, at man ikke agerer, som man gør i en dansk familie, hvor man tager fat i far og mor. Men det er samtidig vigtigt, at volden bliver taget lige så alvorligt.

Lovkravene kan være med til at sætte fokus på problemerne og gøre det legitimt for medarbejderne at have opmærksomhed på dem. Hun oplever, at berøringsangst gør emnet svært at tale om ude i forvaltningerne.  

- Det bliver af nogle anset for at være kontroversielt. Man kommer nemt til at stigmatisere en bestemt gruppe mennesker, og det ønsker man forståeligt nok ikke, siger hun.

Men berøringsangsten kan forhindre en organisation i at tilegne sig den nødvendige viden, påpeger hun.

- Det er problematisk, hvis det betyder, at nogle børn bliver svigtet. 

Alle kan ikke være specialister

Selvom kommunerne forpligtes til at arbejde mere systematisk med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, er det næppe realistisk, at alle medarbejdere bliver uddannet i den specialviden, det kræver at få øje på, om der er ære på spil, vurderer Sofie Danneskiold-Samsøe. 

Så hvis kravet om risikovurdering for alvor skal have nogen effekt, bør der udvikles et screeningsredskab, som er validt og nemt at bruge, mener hun. Det kan både være en støtte for dem, der ikke har stor faglig viden på området, og for dem, der har. 

- Kommunerne får mange underretninger, og i en presset hverdag, hvor man har rigtig mange sager at forholde sig til, kan det støtte socialrådgiverens systematik i at få stillet alle de relevante spørgsmål, siger hun. 

Brug for hjælp

Sikkerhedskonsulent Maria Brandt Avnskjold er enig i, at socialrådgiverne får brug for hjælp til at lave risikovurderingerne. 

- Man kan ikke forvente, at de har dyb viden om det. Nogle unge har meget lidt sprog for, hvad det er, de er udsat for. Når andre unge får lov til at udfolde sig, bliver de pakket meget mere ind og kan ikke sætte ord på, hvad det er, der foregår i familien, siger hun.

- Vi skal væk fra den tid, hvor man tænkte, at det nok er kulturen.

Som en del af den nationale sikkerhedskonsulentordning rådgiver Maria Brandt Avnskjold fagprofessionelle og borgere i Region Hovedstaden i sager om æresrelaterede konflikter. 

Hun er selv uddannet i risikovurderingsværktøjet Patriark, der kræver certificering. Det er kompliceret og tidskrævende at bruge. 

- Hvis man laver en light-version, vil jeg være bekymret for, at man overser ting, siger hun. 

For det kan have alvorlige følger. 

Voldsomme konsekvenser

Særligt risikoen for ufrivillige udlandsophold eller genopdragelsesrejser skal tages meget alvorligt, mener Maria Brandt Avnskjold. 

- Det er der, vi råber mest vagt i gevær, fordi det har så voldsomme konsekvenser, siger hun. 

- De, der kommer hjem igen, er sat fuldstændig tilbage. De har traumer, de er måske blevet tvangsgift og har fået børn. De kommer hjem med dårligere sproglige og sociale kompetencer og mangler skolegang. De bliver sat massivt tilbage. 

Siden sikkerhedskonsulent-ordningen blev etableret i 2018, har konsulenterne modtaget 166 henvendelser om gennemførte udlandsophold og 230, hvor der var angst for eller trussel om det. Sidste år var sikkerhedskonsulenterne involveret i 41 nye sager, hvor en person ufrivilligt opholdt sig i udlandet. 

På RED Safehouse møder de nogle af de unge, det er lykkedes at hjælpe hjem til Danmark igen.

- Det er så store traumer, flere af dem har fået, at mange er i kontakt med det psykiatriske system. 86 pct. af de unge, som bliver indskrevet hos os, har PTSD, siger Anita Johnson.

Ud af de 17, der i øjeblikket opholder sig på RED Safehouse Sjælland, er en lille håndfuld unge lige kommet tilbage, fortæller hun. 

- Lige nu handler det om at give dem ro på. Det næste bliver at afdække, hvordan deres liv skal se ud fremover. Hvordan vi sikrer, at de ikke bliver ensomme, hvordan de kommer i gang med uddannelse og job, siger hun.

Har rakt ud

Inden det kommer så vidt, at en ung bliver sendt på genopdragelsesrejse, har vedkommende ofte rakt ud til skole eller myndigheder. I mange tilfælde har der også været iværksat foranstaltninger, fortæller Anita Johnson. 

- Nogle oplever, at de ikke får den hjælp, de har brug for, når de kontakter socialforvaltningen, lyder det tilsvarende fra Maria Brandt Avnskjold. 

Selvom lovkravene tvinger kommunerne til at forholde sig til problematikkerne, afhænger effekten af, hvordan de bliver implementeret, og det bliver en svær opgave for mange kommuner, forudser Anita Johnson.  

- Der, hvor man kan være bekymret, er de mindre kommuner, hvor man ikke får så mange af de her sager. Der kan jeg godt være bekymret, siger hun.

Hun anbefaler, at man får skrevet ind i beredskabsplanerne, hvor socialrådgiverne kan hente hjælp. 

- Hos politiet, Viso, sikkerhedskonsulenterne eller hos os. Jeg håber, at de små kommuner rækker ud efter vores hjælp. Den er gratis.