Når vejrudsigterne lover storm og regn, skutter borgerne ved Strøby Egede sig nok en ekstra gang. Byen, der ligger i den nordlige del af Stevns Kommune, er et tidligere sommerhusområde, der nu har vokset sig til et lille vækstcenter i kommunen. 

Men med en beliggenhed mellem Køge Bugt og Tryggevælde Å er området truet på mere end bare én front af vandmængderne. Det er særligt truslen fra Køge Bugt, som presser sig på. De huse, der ligger lavt i terrænet, risikerer store skader selv ved mindre hændelser og særdeles voldsomme skader, den dag der igen kommer en decideret stormflod. Skaderne ved en voldsom hændelse som 1872-stormen kan løbe op i et trecifret millionbeløb. 

Det er selvsagt ikke kun Strøby Egede, der kan blive ramt. På landsplan er knap 470.000 boliger truet ved en 100 års hændelse – som i fremtiden snarere kommer til at være 20 års hændelser. Politikerne på Christiansborg har i mere end et år diskuteret en national klimatilpasningsplan, men lige nu venter vi stadig på en aftale. 

I dag ligger ansvaret derfor stadig hos den enkelte kommune. Vand respekterer dog ikke kommunegrænser, og et tiltag vil kunne sende problemet videre til nabokommunen. 

- Vi kunne i princippet komme til at lave noget kystbeskyttelse, som er skidt for Køge Kommune. Omvendt har vi behov for, at de laver noget kystbeskyttelse ned til kommunegrænsen på deres side, fortæller Bent Hummelmose, kyst- og klimamedarbejder i Stevns Kommune. 

Bent Hummelmose slår hurtigt fast, at de har et godt samarbejde med Køge Kommune og en fælles interesse i at beskytte kysten. Men andre steder risikerer klimatilpasnings- og kystsikringsprojekter dog at blive bremset på grund af manglende samarbejde på tværs af kommunerne. 

Kommunal eller regional opgave

Flere eksperter peger derfor på, at regionerne bør spille en mere fremtrædende rolle i en ny national strategi. 

- Hele klimatilpasningsområdet lider under, at der i dag ikke er mange incitamenter til at fremme tværkommunale indsatser mellem kommunerne, lyder det fra Jarl Krausing, international chef i Concito. 

Jarl Krausing er en af fem eksperter, som i en rapport fra Sustania foreslår, at regioner burde spille en større rolle i forhold til klimatilpasning og kystsikring. Regionerne bør overdrages en tværkommunal strategisk energiplanlægning, og de bør koordinere og strømline kommunernes klimatilpasningsplaner og klimasikre de danske kyster sammen med kommunerne, lyder det i rapporten.

- I dag foregår arbejdet hovedsageligt isoleret og lokalt i de enkelte kommuner, men vand respekterer ikke kommunegrænserne. Problemet, men også potentialet, er større. I stedet for at tænke traditionelt som i barrikader eller diger, så invitér vandet ind og ansku det som en positiv bidragsyder. Se udviklingspotentialet i et større perspektiv, end hvor den enkelte kommunegrænse går. Det kræver samarbejde på tværs, siger hun. 

En svær regning at dele 

Det handler ikke blot om klima, men ofte også om, hvordan man skal fordele regningen. 

- Det er svært at afgrænse, hvilke tiltag der gavner hvem og dermed, hvem der bør betale for dem. Mange projekter strander i dag på grund af det ømtålelige i at fastlægge bidragsfordelingen, siger Lotte C. Breengaard. 

I en rapport om finansieringsmodeller for klimasikring fra Københavns Universitet fra 2021 understreger forskerne, at finansieringen af de små lokale projekter er “relativt uproblematisk”. Det er de større projekter, som omfatter turisme, byområder, industri og infrastruktur, som volder problemer, når regningen skal fordeles. 

- Jo mere og jo bredere værdi et projekt skaber, jo flere finansieringskilder kan med rimelighed inddrages. Hvis tværgående løsninger finansieres kollektivt, kan det sikre os både bedre og billigere, end hvis hver enkelt skal klimasikre sig selv, siger Lotte C. Breengaard. 

Danske Regioner står klar 

Regionerne har i dag ingen formel beføjelse på området, men har i flere tilfælde stået i spidsen for frivillige indsatser. I Danske Regioner er man klar til et større og mere formelt ansvar: 

- Der er mange gode erfaringer med at lade regionerne stå for det koordinerende arbejde og se den større sammenhæng. Det vil falde fint i tråd med de opgaver, vi i forvejen har med fx generationsforurening. Vi skal selvfølgelig samarbejde med kommunerne, men vi skal forpligtes til at lave regionale planer, siger Heino Knudsen (S), der er formand for Udvalget for miljø og ressourcer i Danske Regioner. 

Heino Knudsen anerkender den store indsats, som finder sted i kommunerne, men påpeger også, at kommunerne kan komme i klemme, når udfordringerne går på tværs af kommunegrænser. 

- Man kan ikke forvente, at en kommune vil betale for tiltag, der primært kommer nabokommunen til gode, ligesom det kan give vandproblemer i den næste, hvis man klipper grøde i en kommune. Der er brug for sammenhængende planer, siger Heino Knudsen. 

Regionerne vil ikke fratage kommunerne ansvaret for tiltag i egen kommune, men ønsker blot at styrke den samlede indsats. 

- Vi står med en mere og mere akut udfordring. Det er nu, vi skal finde ud af, hvordan vi skal løse den udfordring, siger Heino Knudsen og tilføjer: 

- Det er i sidste ende op til Christiansborg, som må fordele myndighedsopgaven og pege på, hvordan vi bedst løser udfordringen. Vi ønsker ikke at gå ind i et opgaveslagsmål. Vi mener blot, at vi kan gøre en forskel, men det kræver, at regionerne får et myndighedsansvar. 

En hjælpende hånd 

I sidste ende handler det også om at hjælpe de enkelte medarbejdere ude i kommunerne, der i dag står med den svære opgave, mener Rikke Juul Gram, kreativ chef hos Schønherr, der samarbejder med kommunerne på en række klima- og kystprojekter. 

- Der er nogle meget dygtige folk ude i kommunerne, men det kan blive en meget stor og tung byrde for den enkelte medarbejder, og de savner en overordnet og strategisk planlægning. Problemet er strukturelt. Lovgivnings-, planmæssigt og økonomisk er vi ikke gearet til den udfordring, vi står med, siger Rikke Juul Gram og tilføjer: 

- Kommunerne kender borgerne bedst, men vi skylder kommunerne, at de har adgang til den bedste viden og rådgivning, så vi arbejder i samme retning. 

Mens mange venter spændt på Miljøministeriets udspil, er Bent Hummelmose i fuld gang med at sikre Strøby Egede mod vandet. 

- Det vil da være skønt, hvis man på et tidspunkt fra national side sagde, at vi skal kunne beskytte alle vores byer til en given hændelse. Det kommer forhåbentligt, men vores arbejde kan ikke vente på, at der først lander en aftale, siger han.