Når stormfloden kommer, rammer den også nabokommunen
Når stormfloden kommer, rammer den også nabokommunen
I 2015 reddede højvandsmuren i Lemvig byen fra at blive ramt af vandmasserne, da stormen Dagmar kom blæsende. Under stormen nåede vandstanden 195 centimeter over normalen, men muren kunne stå imod med 210 centimeter.
I fremtiden er det dog ikke sikkert, at 210 centimeter vil være nok. Og derfor står borgmester i Lemvig Kommune Erik Flyvholm (V) med en udfordring for, hvordan man bedst skal sikre byen mod fremtidens 100-års hændelser, der ikke længere lader vente på sig hvert 100. år.
Lige nu står valget mellem at bygge videre med højvandsmure, der blev opført i 2012, eller en måske bedre løsning ved at arbejde med en indsnævring af Thyborøn Kanal. Det er den teknisk rigtige løsning, kalder borgmesteren det, men det er ikke så ligetil.
- Vi kan som enkelt kommune godt håndtere de lokale projekter, og kystbeskyttelsesloven fungerer fint her. Det, der kan være en udfordring, er, når man arbejder på et projekt, som rummer hele Limfjorden. Når vandstanden stiger i fjorden, betyder det, at man bliver ramt på tværs af to regioner, syv kommuner og syv forsyningsselskaber, siger Erik Flyvholm.
I 2018 overtog kommunerne rollen som myndighed i sager om kystbeskyttelse, der indtil da havde ligget hos Kystdirektoratet. Men borgmesteren fra Lemvig mener, at de tværkommunale projekter stadig har store udfordringer.
Og det er her, sagen går på grund. Mønstret er det samme, siger Erik Flyvholm. Undersøgelser sættes i gang, man finder igen frem til, at en indsnævring af kanalen kan være den rette løsning, hvorpå eksekveringen strander mellem kommunerne.
- Det ender med, at vi selv kan prøve at starte det op, men vi kan jo ikke lande det som enkelt kommune, siger Erik Flyvholm.
Der er brug for mere end bare højvandsmure i hver enkelt kommune. Man er nødt til at kigge på en helhedsplan, for ellers står kommunerne alene, men spørgsmålene ved en fælles indsats står på række:
- Vi mangler en diskussion om, hvordan de tværkommunale projekter skal finansieres, om vi skal have en klimafond, og hvordan de penge skal prioriteres. Sådan et projekt som det her, der kan sagtens ligge en anlægsudgift på mere end en halv milliard for at komme i gang. Hvordan regner man ud, hvem der har størst udbytte af det?
Det er nødvendigt, at regeringen faciliterer denne diskussion, opfordrer Erik Flyvholm. For som det er nu, planlægger hver kommune hver sin klimatilpasning. Det ville være hensigtsmæssigt at planlægge sammen, men det kræver, at nogen tager roret. Lige nu peger vejrhanen i Lemvig mod Christiansborg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.