Fremtidens stormfloder truer danske kyster
Fremtidens stormfloder truer danske kyster
Stormfloder og vandrelaterede skader på lokalområderne langs de danske kyster kan blive et langt større problem i fremtiden, end det er nu.
Ifølge nye tal fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) kan flere kystområder i slutningen af dette århundrede blive truet flere end 100 gange årligt på grund af forhøjet vandstand, hvis den nuværende udledning af drivhusgasser fortsætter. Tallene kommer fra DMI's klimaatlas, som netop er opdateret, og som giver et bud på fremtidens klima.
Klimaforsker Mark Payne er faglig leder af klimaatlasset. Han understreger alvoren:
- Lokalområder har en høj risiko for, at der kommer oversvømmelser på grund af højt vandniveau fra havet og stormfloder, siger han.
Det er især kystområderne i det sydlige Kattegat og Lillebælt, som kan komme til at opleve, at vandet hyppigt overstiger det kritiske niveau. På Fyn ved Lillebælt kan det ske 120 gange om året. Det svarer til hver tredje dag.
Nordfyns kyst er blandt de mest udsatte for forhøjet vandstand i fremtiden.
Nordfyn forbereder sig
Ifølge Morten Andersen (V), borgmester i Nordfyns Kommune, er klimasikringen i fuld gang.
- Det er en problematik, vi absolut er bekendt med. Og vi har også sat midler af til at undersøge, hvor vi får mest klimasikring for pengene.
- Det handler i høj grad om, at når vi skal ud at lave klimasikring, at vi får lavet det rigtige og de mest nødvendige løsninger fra start af, siger han.
Det er et alvorligt problem, og det kan skabe utryghed for mennesker, der bor på de udsatte kyststrækninger.
Allerede i dag oplever Nordfyn vandtruslen "hyppigere og hyppigere", siger borgmesteren.
Ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) sætter det nye klimaatlas en tyk streg under, at kyststrækningerne kan blive udfordret.
- Det er et alvorligt problem, og det kan skabe utryghed for mennesker, der bor på de udsatte kyststrækninger, siger hun i en kommentar.
Hun peger på, at der derfor blev sat 350 mio. kr. af til kystbeskyttelse på sidste års finanslov.
Usikre forudsigelser
Tallene er dog behæftet med usikkerhed, fordi fremskrivningen bygger på, at den høje globale udledning af drivhusgasser fortsætter.
I det scenarie giver udledningen en forventet global opvarmning på 4,3 grader i slutningen af århundredet sammenlignet med perioden 1850-1900. Derfor er der mulighed for at ændre på situationen.
Mark Payne henviser til Parisaftalen, hvor 200 lande har aftalt, at den globale opvarmning bør begrænses til 1,5 grader sammenlignet med niveauet før industrialisering. Den blev indgået i 2015.
- Skruer vi ned for vores udledning eller opnår Parisaftalens mål, kan vi faktisk forvente markant færre varslinger om høj vandstand, end vi ellers ville have set, siger han.
Drivhusgasser får havniveauet til at stige
- Ifølge FN's klimapanel vil havniveauet stige med mellem 0,44 og 0,76 meter frem mod 2100, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter på samme niveau som nu.
- Hvis verden primært baserer sit energiforbrug på fossile brændstoffer, vil vandstanden i verdenshavene stige med op til 1,01 meter frem mod 2100 og med op til 1,88 meter frem mod 2150.
- Der er dog mulighed for, at havniveauet stiger med op til to meter frem mod 2100 og fem meter frem mod 2150, hvis eksempelvis indlandsisen og isen i Det Arktiske Hav smelter hurtigere end ventet.
- Gletsjere vil fortsætte med at smelte de kommende årtier eller århundreder, og havniveauet vil fortsætte med at stige på verdensplan i de kommende århundreder - og måske i flere tusind år.
Kilde: Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
