I oktober præsenterede regeringen 32 potentielle områder, som kan huse større energiparker. Et stort skridt på vejen mod en firedobling af strøm fra sol og vind på land, lød det dengang fra regeringen. 

Men det, der kan være et stort skridt i kampen mod klimakrisen og de danske VE-ambitioner, kan være et skridt i den forkerte retning for en anden af tidens kriser, biodiversitetskrisen, advarer Danmarks Naturfredningsforening (DN). 

- Hensigten med energiparkerne er den helt rette, men det er meget uheldigt og et skridt i den helt forkerte retning, hvis det nogle steder sker på bekostning af fredet naturområder, siger Jens Anton Tingstrøm Klinken, afdelingschef hos DN. 

Blot to ud af de 32 arealer, som regeringen har præsenteret som mulige områder for energiparkerne, kolliderer ikke med fredet natur, fremgår det af en gennemgang af høringsmaterialet fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen. 

Ifølge et aftaleteksten til en kommende lov om energiparkerne, som Altinget er kommet i besiddelse af, vil regeringen lempe hensynet til arealbeskyttelse og dermed gøre det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer.  

Men det er  en helt forkert vej at gå, når Danmark i forvejen står i en biodiversitetskrise med 1.844 truede arter i Danmark, mener Jens Anton Tingstrøm Klinken. 

- Hvis vi skal vende den krise, vi står i, skal vi blive bedre til at passe på den natur, vi har og give den mere plads, siger han. 

Presset natur

Tidligere i november udgav regeringens eget biodiversitetsråd sin anden rapport I rapporten opfordrer rådet til, at Danmark matcher EU-ambitionen om, at 30 pct. af Europas areal i 2030 skal være beskyttet natur, heraf 10 pct. som strengt beskyttet. 

Rådet skriver samtidig, at kun 1,6 pct. af de danske landområder nu er såkaldt beskyttet natur. Det er et fald i forhold til rådets første rapport, som viste, at 2,3 pct. af landområderne er omfattet af beskyttet natur.

Danmark har derfor ikke råd til at gå yderligere på kompromis med biodiversiteten, mener Jens Anton Tingstrøm Klinken. 

- Man har ikke været skarpe nok på at beskytte vores naturværdier i den her screening. Vi er derfor også ærgerlige over, at vi ikke er blevet inddraget i screeningsprocessen, selvom vi tilbød det. 

I screeningsarbejdet er der taget hensyn til en lang række interesser, og en række områder er fx droppet, fordi de ikke passer ind med forsvarets aktiviteter, ligger i transportkorridoren, eller ikke har kunnet indpasses i transmissionsnetttet før 2030.

Jens Anton Tingstrøm Klinken roser, at man ligeledes har dumpet områder, der er i konflikt med Natura2000-områder, som nyder en særlig beskyttelse. Han mener dog fortsat, at der ikke er taget nok hensyn til naturen.

- Hvis man havde været lidt skarpere i sine prioriteringer og arbejde, kunne man sagtens have undgået områder med høj naturværdi. Det tyder på, at hensynet til natur og biodiversitet ikke har vægtet højt i udpegningen, siger Jens Anton Tingstrøm Klinken. 

Derudover mener han, at regeringen sender et uheldigt signal til kommunerne, når man tilsyneladende er klar til at gå på kompromis med beskyttede naturområder. 

- Regeringen sender jo et signal om, at det er okay at gå på kompromis med naturbeskyttelse. Det er helt skævt i en tid, hvor man diskuterer i hele Europa, hvordan vi kan sikre mere beskyttet natur. 

Svært at gøre alle tilfredse

Kommunen.dk har tidligere kunne fortælle, at blot ti af de 32 udpegede områder, var indmeldt af kommunerne selv. Der er derfor også flere af de mulige projekter, som overlapper med lokalplaner og kommunale projekter. 

- Udspillet er modtaget meget blandet i kommunerne og er ikke helt landet, som vi gerne havde set det. Man kan omvendt sige, at opstillerne og de private virkelig har vundet her, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s klima- og miljøudvalg. 

Det kan måske også være godt nok, medgiver hun. Det handler nemlig først og fremmest om at få sat skub i udrulningen af vedvarende energi. I en tid, hvor der er stor rift om arealerne,  kommer man ikke udenom at gå på kompromis. 

- Vi ved godt, at de her anlæg er store, og de fylder, og der er mange, som føler sig kaldet til at mene noget om, hvor de skal stå. Det er svært at gøre alle tilfredse, siger Birgit S. Hansen. 

Vi er derfor nødt til at erkende, at også hensynet til naturen kan være nødt til at vige, mener hun.  

- Hvis vi skal lykkes med en firedobling af VE, har det en pris. Men det er ikke os i kommunerne, der skal lave den prioritering, det skal Folketinget. 

Kampen om pladsen

Det skorter ikke på politiske klimaambitioner for Danmarks fremtid. Mere grøn strøm fra vindmøller, flere solceller, mere skov, mere beskyttet natur, udtagning af lavbundsjorde, beskyttelse af grundvand, ligesom der skal afsættes arealer til klimatilpasning. 

Samlet set overstiger de mange ønsker Danmarks samlede arealer. Der er derfor en hård kamp om pladsen i det danske land, hvilket både Birgit S. Hansen og Jens Anton Tingstrøm Klinken medgiver. 

Birgit S. Hansen peger først og fremmest på, at man “ret smertefrit” kan fjerne kirkernes vetoret i forhold til opsætningen af VE-anlæg. 

Men hensynet til henholdsvis klima- og biodiversitetskrisen bør ikke sættesop overfor hinanden, mener Jens Anton Tingstrøm Klinken.

- Det burde ikke opstå en konflikt med en ordentlig planlægning. Tal fra Klimaministeriet viser, at man skal bruge ganske få procent af vores landbrugsjord for at få plads til den vedvarende energi. Man burde sagtens få plads til både naturhensyn og vedvarende energi, siger han. 

Biodiversitetsrådet anbefaler, at der som udgangspunkt ikke bør etableres anlæg til energiproduktion i hverken de beskyttede eller strengt beskyttede naturområder. 

Jens Anton Tingstrøm Klinken håber derfor, at regeringen og kommunerne er villige til at justere på de udpegede områder, så man kan holde den beskyttede natur fri. 

- Vi kan ikke løse den ene krise ved at forværre den anden. Overordnet set er det et positivt udspil, men der er en række steder, hvor man rammer beskyttet natur, og det skal vi have rettet op på.