Vi skal have flere bestøvere, træer og vilde blomster, mener Europa-Parlamentet, som for nylig stemte ja til en ny naturgenopretningslov. 

Loven kan få store konsekvenser for kommunerne, da en væsentlig del af udmøntningen kommer til at foregå lokalt.  

Men der går altså lige lidt, før kommunerne skal hive spade og blomsterfrø frem. Naturgenopretningsloven er lige nu i en såkaldt trilogforhandling, hvor parlamentets ønsker til ændringer skal drøftes. Her mødes Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen i et forum, hvor de kan forhandle sig frem til kompromisløsninger.

KL er stærkt bekymret for, hvordan den endelige lov kommer til at se ud, og har tidligere meldt ud, at sagen prioriteres højt, og at der arbejdes på, at kravene lempes. Men KL ønsker ikke at kommentere sagen, før den endelige lovtekst er klar. 

Selvom kravene endnu ikke er på plads, er der allerede uro i kommunerne. Flere af dem fortæller, at de allerede er godt i gang med at udarbejde planer for at få mere vild natur, men samtidig er der nervøsitet for, hvor stramme de endelige krav bliver. Kommunerne spår dog alligevel, at den største udfordring bliver at få de privatejede arealer med. 

I EU-Parlamentet kalder Asger Christensen (V) det oprindelige forslag fra kommissionen dybt urealistisk og mener, at det vil blive en umulig opgave for kommunerne at løfte. Modsat mener Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Nikolaj Villumsen (EL), at det ændrede forslag ikke er ambitiøst nok, og at kommunerne godt ville kunne bære opgaven.

Galimatias  

Asger Christensen har været særligt kritisk over for, at det oprindelige forslag ikke indeholdt beregninger af potentielle konsekvenser for landdistrikterne. 

- Med et forslag af sådanne dimensioner og de betydelige konsekvenser, det ville have for kommunerne, især landdistrikterne, er det helt uacceptabelt, at der ikke blev udarbejdet en konsekvensanalyse, siger han. 

Asger Christensen kalder lovforslaget for helt ’galimatias’, men endte alligevel med at stemme for loven, da det lykkedes centrum- og højrepartierne at få vedtaget ændringsforslag, der væsentligt lempede kommissionens oprindelige forslag. Lempelserne inkluderede blandt andet, at naturgenopretningen umiddelbart kun skal finde sted i Natura 2000-områderne.

Når det kommer til de danske kommuner, forventer Asger Christensen, at en af de største udfordringer vil være at registrere grønne områder, især da der mangler klare definitioner for, hvad der betragtes som ’grønne områder’ i en dansk kontekst. 

Dette er afgørende for at opfylde lovens krav og opnå en balance mellem naturbevarelse og bevarelse af fødevareproduktion, mener han.

- Jeg er selv landmand, og jeg ejer ti hektarer, hvor der udelukkende er biodiversitet i form af natur og andre elementer. Men i statistikkerne bliver disse områder klassificeret som gårdspladser og ikke som grønne områder. Hvis det ikke bliver omregistreret, risikerer vi at miste vores jord, da vi vil skulle opgive meget mere, fortæller han. 

Et af de mest kontroversielle aspekter af loven var det oprindelige forslag om at omlægge 3-5 pct. af områderne klassificeret som ”byer, mindre byer og forstæder” til natur. Kommissionen ville så stå for at definere, hvad der hørte ind under denne kategori, hvilket ville betyde, at en kommune som Hillerød skulle omlægge, hvad der svarer til 900 fodboldbaner til grønne områder.

- Jeg kan konstatere, at der var stor modstand mod procentsatserne i Ministerrådet. Men jeg kan slet ikke forudsige, hvordan den endelige tekst vil se ud, og om der vil komme yderligere krav, siger Asger Christensen.

Katastrofalt forslag

Biolog ved Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson er også meget bekymret for den nye naturgenopretningslov - dog på en helt anden måde end Asger Christensen.

- Hvorfor var det så problematisk, at kommissionen satte ambitiøse mål, når både staten og kommunerne allerede har erklæret, at biodiversiteten skal øges, spørger han.

Bo Håkansson påpeger, at tiltagene fra det oprindelige forslag stod til at ville blive gennemført via frivillige aftaler. 

- EU forudsætter, at landmænd og skovejere mere end kompenseres for at medvirke til at nå målene. Så der vil ikke være tabere, siger Bo Håkansson.

Derudover fremhæver han også den betydelige opgave, som kommunerne vil stå overfor med at implementere loven, især hvad angår aftaler med landmændene.

- Det er uafklaret, om det rent faktisk ender med, at initiativerne kun skal gennemføres i Natura 2000-områderne, som parlamentet ønsker. Uanset hvad står kommunerne over for en enorm udfordring med at øge mængden og kvaliteten af naturen, siger han.

Han påpeger også, at kommissionen har præsenteret betydelige økonomiske fordele i det oprindelige forslag. Undersøgelserne viste, at for hver euro investeret i naturgenopretning kunne der opnås mellem otte og 38 euro i afkast.

Men den danske regering accepterer ikke denne beregning. Tidligere på året kritiserede miljøminister Magnus Heunicke (S) kommissionens undersøgelse og fremhævede især manglen på beregninger vedrørende havområder som et kritikpunkt.

Samtidig afviste han også, at den danske regering ville udføre egne beregninger. Dette får Bo Håkansson til at stille spørgsmålstegn ved regeringens holdning. Han mener, at regeringen generelt er  imod naturgenopretning og har været det i lang tid.

Han opfordrer derfor regeringen til at udføre egne beregninger, så de danske kommuner kan være mere ambitiøse, end den endelige lovtekst sandsynligvis vil være.

- Det ville være en katastrofe, hvis den tekst, som parlamentet foreslår, ender med at blive den endelige. Den er slet ikke ambitiøs nok, siger han.

Gør grin med biodiversiteten

Nikolaj Villumsen (EL) er enig i kritikken fra Danmarks Naturfredningsforening. 

- Det er næsten at gøre grin med de biodiversitetsmål, vi ellers var blevet enige om én gang allerede. Det eneste, der havde været værre end den tekst, vi har nu, ville være slet ikke at have haft nogen tekst, siger han.

Han er enig i, at det kommer til at påvirke kommunerne så meget, at de gør klogt i allerede nu at forberede sig på, at naturgenopretning skal tænkes ind i alle politikker. 

Man skal som kommune tænke over, hvad man kan gøre for at få flere grønne områder, bedre biodiversitet og sikre flere træer i byerne, mener han. Derudover foreslår han, at kommunerne bør tænke på at genskabe naturlige vandløb eller støtte private og virksomheder i at skabe bedre natur på deres områder. 

- Mange af de nødvendige tiltag vil selvfølgelig komme fra statslig side, men det er klart, at der også skal tænkes kreativt lokalt - og det er trods alt også her, man kender de konkrete forhold og muligheder bedst, siger han. 

Kommunerne skal forberede sig

Kira Marie Peter-Hansen (SF) er også meget utilfreds med, hvordan forslaget  ændrede sig under parlamentets bearbejdning. 

- Det endelige resultat bliver meget langt fra den livreddende førstehjælp, som EU’s natur har så desperat brug for, siger hun. 

På trods af sin skuffelse over det udvandede forslag er hun dog blot glad for, at der overhovedet er vedtaget en lov.

-  Det er en kæmpe sejr, at vi overhovedet får en naturgenopretningslov, siger hun. 

Hun opfordrer allerede nu kommunerne til at begynde at overveje potentielle områder til naturgenopretning og indlede en dialog med borgere og interessenter for at sikre inklusion og lokal forankring af naturgenopretningsprojekter.

- En stor del af implementeringen kommer i sidste ende til at ligge i kommunerne, når loven engang er færdigbehandlet, siger hun.