Regeringens udrulning af energiparker kolliderer med kommunernes klimaplaner og borgernes tillid
Regeringens udrulning af energiparker kolliderer med kommunernes klimaplaner og borgernes tillid
Kort før efterårsferien præsenterede regeringen endelig sit oplæg om, hvor de længe ventede større energiparker, eller energiøer om man vil, skulle ligge. Regeringen præsenterede 32 potentielle projekter i 19 kommuner og et oplæg til hurtig og mere fleksibel sagsbehandling – nu skulle der for alvor sættes fart på den grønne omstilling i kommunerne.
Hensigten er svær at være uenig i, og udspillet blev positivt modtaget af blandt andre KL.
I flere kommuner stod man alligevel undrende tilbage. Særligt den nationale screening, som har kortlagt landet i jagten på egnede områder, har fået kritik ude i kommunerne, især på grund af manglende kommunikation.
I en gennemgang af de 32 potentielle energiprojekter oplyser de 19 kommuner, at blot ti af projekterne er blevet indmeldt af kommunerne selv. De resterende 22 projekter er derfor hovedsageligt blevet indmeldt af private selskaber.
Derudover kritiserer flere borgmestre regeringens kurs for at være uklar i forhold til den grønne omstilling i kommunerne:
- Spillepladen er blevet ændret flere gange undervejs, og det har til tider været svært at finde ud af, hvad regeringen vil, siger Kasper Bjerregaard (V), borgmester i Norddjurs Kommune.
Derudover har flere borgmestre fortalt, at de udnævnte energiparker risikerer at komme på tværs af lokale klimaplaner og demokratiske processer:
- Det føles lidt som at blive slået hjem i Ludo. Udmeldingen har skabt en masse mistro, og borgerne spørger, om vi har spillet på to heste. Nu skal vi til at genopbygge tilliden. Det er ærgerligt, siger Ole Vind, borgmester i Hedensted.
Fjerde gang, lykkens gang?
I Holstebro er et enkelt projekt blevet præsenteret, som kommunalbestyrelsen allerede kender godt til – og allerede har afvist tre gange, fortæller borgmester H.C. Østerby (S).
- Hvis man havde gjort sit forarbejde, havde man godt vidst, at det område allerede er blevet afvist tre gange. Derfor var jeg meget overrasket, da jeg så, at området var med på regeringens liste, fortæller borgmesteren.
Holstebro har i de seneste par år været en af de kommuner, hvor der er opsat mest ny grøn strøm i Danmark. I sidste valgperiode stod kommunen bag den næststørste nyopsætning af VE-anlæg, og den er i dag i top-5 over kommuner, der lægger jord til mest grøn strøm.
Vi har haft en god, demokratisk dialog med borgerne, men nu er der vild opstandelse i de områder, som er berørt af de regerings-udpegede områder. Det er ikke godt for lokaldemokratiet.
Kommunen havde i forbindelse med screeningen derfor ikke valgt at melde nye områder ind til staten, da man i forvejen havde gang i en lang række nye projekter, som langt overstiger det projekt på 456 hektar, som var på regeringens liste.
- Vi har allerede fået projektforslag ind for 2.400 hektar solceller, og det har vi brugt det seneste halve år på. Vi er derfor allerede langt med vores egne energiøer, siger H.C. Østerby.
- Hvis man var gået ned i detaljerne i de enkelte kommuner, ville man kunne have set, hvad vi havde sagt nej til, og hvad vi arbejdede videre med. Jeg tænker derfor, at forarbejdet enten ikke har været særligt stort eller er gået for stærkt, siger han.
To skridt tilbage og ét frem
135 kilometer mod øst i Norddjurs er man ligeledes overraskede over udpegningen af to potentielle energiparker. Ligesom i Holstebro er det områder, som man i forvejen kender til, men hvor man har været optaget af at arbejde med andre projekter.
- Det er klart, at det kan blive forstyrrende, fordi vi har en række projekter, som vi arbejder aktivt med, og nu kommer der en række nye ind fra højre. Det kan helt sikkert give udfordringer, men nu afventer vi situationen, siger borgmester Kasper Bjerregaard.
Han er dog glad for regeringens udspil og har taget godt imod de mulige energiprojekter. Ikke desto mindre har borgmesteren undret sig over de seneste to regeringers kurs for den grønne omstilling lokalt.
Tilbage i januar sidste år stod kommunen nemlig på tærsklen til at kunne give grønt lys til et stort solcelleanlæg, men i sidste time nedlagde daværende indenrigsminister Kaare Dybvad (S) veto, da “et større solcelleanlæg vil forringe områdets naturmæssige og kulturhistoriske landskabsværdi”.
Senere ventede kommunen spændt på et kystnært havvindmølleprojekt, men heller ikke det blev til noget, da regeringen valgte at lukke ned for det i forbindelse med lukningen af Åben dør-ordningen.
- Det slider rigtig meget på vores medarbejdere, når de skal lave det samme arbejde om og om igen. Det slider på vores borgere, som må leve i uvished om, hvor projekterne kommer til at ligge. Og så slider det på os politikere, fordi borgerne, der bliver påvirket, selvfølgelig gør modstand, fortæller Kasper Bjerregaard.
- Vi vil rigtig gerne den grønne omstilling, men det er en hård proces, hvis vi hele tiden møder udfordringer, når vi er tæt på mål. Og det giver da helt sikkert en masse frustrationer, tilføjer han.
Regeringen har fx lagt op til et særligt fast-track i forhold til sagsbehandling og en fælles indgang til sagsbehandlingen samt mere lempelige hensyn til VE-anlæg i forhold til fx hensynet til naturmæssige og kulturhistoriske landskabsværdier, som tidligere bremsede solcelleanlægget.
Det er også derfor, at borgmesteren ønsker at se positivt på udspillet, som sætter retning og hjælper flere projekter i mål.
- Det er et must. Vi kan ikke holde til at skulle myndighedsbehandle projekter helt frem til målstregen for at få at vide, at vi skal begynde forfra. Vi bruger virkelig mange ressourcer på det, og det dur ikke, siger han.
Manglende dialog
Klima-, energi- og forsyningsministeriet gør det klart, at det ikke er regeringen, der har udpeget områderne, men at de kommer fra kommuner og virksomheder, der har budt ind, og at man nu vil igangsætte en dialog og høringsproces.
Ikke desto mindre får processen kritik for netop mangel på dialog. Screeningsprocessen blev sat i gang juni sidste år, og borgmestrene hørte efterfølgende først om resultatet, få dage inden de mulige projekter blev præsenteret for offentligheden.
I Hedensted blev der præsenteret to potentielle energiparker i områder, som man ligeledes tidligere havde behandlet og afvist. Derfor var både borgmester og borgere meget overraskede, da de var at finde på kortet over mulige projekter.
- Vi har haft en god, demokratisk dialog med borgerne, men nu er der vild opstandelse i de områder, som er berørt af de regerings-udpegede områder. Det er ikke godt for lokaldemokratiet, og vi har brugt meget energi på at forklare, at det altså ikke er vores idé, siger borgmester Ole Vind (V).
Hvis man havde gjort sit forarbejde, havde man godt vidst, at det område allerede er blevet afvist tre gange. Derfor var jeg meget overrasket, da jeg så, at området var med på regeringens liste.
I Solrød Kommune kunne borgmester Emil Blücher (LA) omvendt ånde lettet op, da de 32 projekter blev præsenteret. Her var Solrød nemlig ikke på listen, selvom flere medier havde beskrevet et muligt kæmpeprojekt, som kunne omfatte godt en femtedel af kommunen. Det var bare aldrig noget, Emil Blücher var blevet informeret om.
- Det var fra TV2 Lorry, jeg fik at vide, at det var på tegnebrættet. Jeg sad med åben mund og polypper, da de ringede til mig første gang, fortæller Emil Blücher.
Plan- og Boligstyrelsen bekræftede overfor TV2 Lorry, at den såkaldte transportkorridor for Ring 5 gennem Greve, Roskilde, Solrød og Køge var i spil som en mulig energipark. Det var bare ikke noget, som Emil Blücher nogensinde blev involveret i, og han måtte derfor nervøst vente på, hvad regeringen ville spille ud med.
- Det er frustrerende. Når det er noget, man hører halvt på rygtebasis og halvt ad andre veje, er det svært at tage med ind i byrådet. Men hvis man venter på, at der er noget konkret, så er det tit for sent at gøre noget, siger han.
Emil Blücher kalder det hele “en meget mærkværdig proces”, som meget passende er karakteriseret af, at han fortsat endnu ikke har været i dialog med nogen fra regeringen om projektet, som var på tegnebrættet og nu ikke er det længere.
- Det er klart, at mange VE-projekter trækker i langdrag, og det kan være nødvendigt at styre processen. Men hvis man ikke inddrager politikere og borgere lokalt, risikerer man, at der ikke er noget medejerskab. Man kan sagtens gribe telefonen først.
Flere gevinster lokalt
Med udspillet har regeringen meldt ud, at man ønsker at øge de lokale gevinster både for kommunerne og for naboerne i forbindelse med opførelsen af VE-anlæg.
Derudover oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at man nu er i dialog med kommunerne om de potentielle arealer. Den forventes afsluttet i første kvartal 2024.
Herefter vil regeringen hurtigst muligt melde ud, hvornår justeringerne af støtteordningerne kan træde i kraft, så både kommuner og udviklere kender til rammerne, ligesom man vil arbejde på en ny lov for energiparker.
Ministeriet henviser til Kirkeministeriet i forhold til kritikken fra borgmestrene. Her har minister for landdistrikterne Louise Schack Elholm (V) ikke ønsket at kommentere direkte på kritikken, men ministeriet oplyser, at det er muligt for kommunerne at “foreslå en ændring af de identificerede arealer eller nye arealer, så energiparkerne kan blive placeret der, hvor det giver mening.”
Derudover skriver ministeriet, at både kommunerne og VE-opstillerne opfordres til at fortsætte planlægningen af igangværende VE-projekter, så udbygningen af VE på land ikke går i stå:
“De initiativer, regeringen har præsenteret, må ikke sætte en stopper for den grønne omstilling,” skriver ministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.