Det skorter ikke på politiske klimaambitioner for Danmarks fremtid. Mere grøn strøm fra vindmøller, flere solceller, mere skov, mere beskyttet natur, udtagning af lavbundsjorde, beskyttelse af grundvand, ligesom der skal afsættes arealer til klimatilpasning. 

Alt efter hvordan man opgør behovet, vil de politiske ambitioner og aftaler omfatte op mod 44 pct. af Danmarks arealer. Det viser en ny rapport fra den grønne tænketank Concito. 

Alene i de politiske aftaler, der allerede nu er vedtaget for en firedobling af grøn energiproduktion på land, udtagning af lavbundsjorde og øgning af skovarealet, kræver det, at 10 pct. af Danmarks areal skal anvendes på nye måder. 

- Vi mangler et oplyst grundlag for, hvad der er på spil, og hvordan vi skal håndtere dilemmaerne. Det er svært at se, hvordan vi skal nå mål om både netto-nuludledning, mere beskyttet natur, klimatilpasning og meget andet, uden at vi har en drøftelse af, hvordan vi skal udnytte vores arealer, siger Jarl Krausing, vicedirektør i Concito. 

Allerede tilbage i 2017 viste en rapport fra Teknologirådet, at politikernes ambitioner overskred Danmarks samlede arealer – og ambitionerne er sidenhen kun taget til. Derfor venter en hård kamp om Danmarks arealer, konkluderer han.

- I regeringsgrundlaget er der masser af politiske ambitioner og hensigtserklæringer, der kræver endnu flere hektar land. Når vi lægger alt det sammen, så kan man være bekymret for, at vi kun gør det ene uden at tænke de andre hensyn ind. 

- Det handler om, at vi skal skabe et Danmark, som vi alle kan se os selv i, uden at det hele ender i kaos, hvor kun de stærkeste interesser og aktører vinder plads, siger Jarl Krausing. 

Risiko mod sammenhæng og klimamål

Uden en klar vision frygter Jarl Krausing og Concito, at ‘svagere’ aktører uden store erhvervs-organisationer i ryggen kommer til at tabe kampen om pladsen. Det gælder særligt de dilemmafyldte udfordringer om fx skovrejsning, som både kan tage udgangspunkt i energi, klimahensyn og biodiversitet – men det er svært at imødekomme alle hensyn på samme tid. 

- Hvem er det, der typisk taber, når man ikke har folk, der taler sin sag? Indtil nu har det ofte været natur og biodiversitet, og vi er meget langt fra at leve op til de EU-bestemmelser og politiske mål, vi har for biodiversitet, siger Jarl Krausing. 

Jarl Krausing er dog forsigtig optimist i forhold til, at man kan finde synergier mellem de forskellige hensyn, og understreger, at vi i Danmark har gode erfaringer med blandt andet landsplaner, der skaber rammerne for udviklingen. 

Når regionerne derfor begynder at lukke busruter i tyndt befolkede områder, bør det være et oplæg til en debat om ikke bare offentlig transport, men om, hvordan vi som land bedst skal indrette os. 

Det bør også være en anledning til en debat om, hvorvidt vi fortsat kan bosætte os, som vi hidtil har gjort på landet – eller om man skal prioritere områderne til fx vedvarende energi eller natur. 

Jarl Krausing advarer mod, at en uigennemtænkt ad hoc tilgang til energi- og naturplanlægning risikerer at gøre omstillingen både dyrere og mere besværlig for borgerne, ligesom man kan ende i situationer som ved landsbyen Hjolderup, som er blevet omringet af solceller. 

- Vi er nødt til at være bedre til planlægge vores energianlæg. Det nytter ikke, at man omringer en landsby med solceller, det giver ingen mening, siger Jarl Krausing og tilføjer derudover:

- Hvis vi ikke får udnyttet vores arealer på bedste vis, er risikoen, at vi ikke når vores klimamål, hverken i forhold til reduktionsmål eller i forhold til biodiversitet. 

Borgerne skal føle sig hørt

En af de helt konkrete udfordringer, som regeringen står med lige nu, er den planlagte firedobling af VE-produktion i kommunerne. Staten bad sidste år kommunerne indsende mulige områder til Planstyrelsen for at kunne udpege 10-15 energiøer på land, så energiproduktionen kan samles i mindre areal-krævende klynger. 

Det arbejde blev sat i gang sidste sommer, og kommunerne skulle oprindeligt have modtaget resultaterne fra screeningen sidste efterår, men et folketingsvalg og en regeringsdannelse har forsinket processen. 

Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm (V) forklarer, at mange hensyn skal gå op, men understreger, at man arbejder “på højtryk” på at kunne give kommunerne en afklaring. 

- Det er enormt vigtigt for os, at vi får firedoblet vores vedvarende energiproduktion, men det er samtidig vigtigt for os, at vi tager hensyn til de mennesker, der bor der. Vi har et tætbefolket land, og vi har natur tæt på vores beboelse. Der er ikke nogen steder, hvor man bare kan firedoble den vedvarende energi, uden at det vil genere enten borgere eller natur, siger Louise Schack Elholm. 

Derfor har regeringen fokus på at finde den rette kompensation for berørte borgere, ligesom borgerne skal føle sig hørt i processen: 

- Man må ikke føle, at man bliver kørt over, bare fordi man bor, hvor den vedvarende energi kan stå, siger ministeren. 

Sætter ingen hensyn over andre

I sin rapport opstiller Concito en række dilemmaer, som politikerne skal forholde sig til, mener organisationen. Det handler blandt andet om, hvilken funktion skov skal spille, hvordan byerne skal udvikle sig, og hvordan borgerne skal leve side om side med fx natur og vedvarenede energi.  

Louise Schack Elholm understreger, at det er vigtigt for hende, at man fortsat kan sikre udvikling, vækst og sammenhængskraft i hele landet samtidig med, at det er vigtigt, at der bliver taget hensyn til borgerne. 

Derudover påpeger hun, at regeringen ønsker at indvie nye naturnationalparker, skabe mere vild natur, rejse mere skov, og øge VE-produktionen, men Louise Schack Elholm ønsker ikke at prioritere på forhånd:

- Man kan ikke sige, at nogle hensyn skal veje tungere end andre. Der er områder, hvor fx vedvarende energi kan komme i karambolage med andre hensyn som natur, Natura2000-områder eller befolkning. Det er svært at lave en fast regel for det hele. Dertil er Danmark for fintmasket et land, siger hun. 

Derfor kommer regeringen heller ikke i første omgang til at præsentere en samlet plan for Danmarks arealer trods Concitos opfordring. 

- Jeg siger ikke, at man kan lade være med at tage de svære beslutninger, jeg siger bare, at vi skal gøre det på en måde, hvor vi tager hensyn til de lokale og sikrer, at man bliver kompenseret. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal gøre det, men et spørgsmål om hvordan, siger hun.  

- Vi bliver nødt til at kigge på de enkelte områder og udfordringer. 

Her kommer kommunerne til at spille en vigtig rolle, fordi det er dem, der kender deres områder bedst, påpeger Louise Schack Elholm, som håber på et tæt samarbejde.

Kampplads venter

Som politiker kan det være let nok at sige, hvad der skal være mere af, mens det straks er sværere at pege på, hvad der skal være mindre af. Hvis der skal være plads til alle de politiske målsætninger, er det nødvendigt, at man tager et kritisk blik på, hvordan danmarkskortet ser ud i dag, og hvordan det skal se ud i fremtiden, mener Jarl Krausing fra Concito. 

- Det er en stor risiko, at vi ender uden en klar plan. Partierne har hver især deres værdigrundlag, og det er enormt svært for politikerne at løfte sig op på den helt store klinge. 

- Man kan sagtens tale om, at vi skal reformere sundhedssektoren, eller at Danmark skal være grøn, men det at udpege en retning for, hvordan vi skal bruge vores arealer, den diskussion er der ingen politikere, der har lyst til at tage, siger Jarl Krausing. 

Risikoen er derfor, at modsatrettede interesser mellem alt fra bosætning til vedvarende energiproduktion, biodiversitet, erhverv og skov fortsat vil støde sammen, mens pladsen bliver mere og mere trang. 

- Det bliver en kampplads, siger Jarl Krausing.