Det overrasker absolut ikke professor, overlæge og medlem af Etisk Råd Merete Nordentoft, at kommunerne nu gennem flere måneder har fået offentlige hug for inkonsekvent sagsbehandling, for mange fejl og udbredt forskelsbehandling på handicapområdet.

- Presset på det kommunale handicapområde er vokset enormt gennem flere år. Det er svært for kommunerne at følge med, både økonomisk og kapacitetsmæssigt. Det anerkender jeg. Men kommunerne bør altså kunne gøre det bedre. Også uden at det nødvendigvis bliver dyrere, siger hun.

Uheldig usikkerhed

Det er især psykiatriske diagnoser indenfor autismespektret, adhd og angst, der gennem flere år har givet handicapområdet vokseværk. Og som forsker undrer Merete Nordentoft sig ofte over, hvor inkonsekvent man behandler borgere med psykiatriske diagnoser fra den ene kommune til den anden.

- Jeg hører for ofte patienter sige, at “vi bor det forkerte sted til at få den slags hjælp”. Nogle kommuner har “Cool Kids” programmer til børn med angst og nogle har “Back2School”. Andre har ikke. Det er uklart hvorfor, og selve sagsbehandlingen bliver af mange borgere oplevet som stressende og uforudsigelig, hvilket i bund og grund er noget skidt, for psykiatriske patienter har helt fundamentalt behov for ro og forudsigelighed, siger hun.

Videndeling er vejen frem

I KL's trepunktsoplæg, der skulle styrke hele det specialiserede socialområde for fem mia. kr., indgik faktisk en fælleskommunal forskningsindsats, og selvom der ikke blev sat midler af til KL's plan i økonomiaftalen for 2022, mener Merete Nordentoft godt, man kan sætte gang i en landsdækkende dataindsamling i andet regi.

Det kunne foreksempel koordineres af Sundhedsstyrelsen ligesom De Nationale Kliniske Retningslinjer eller af KL, foreslår hun og understreger, at initiativet skal komme fra kommunerne.

- Viljen er god, men vi oplever alt for stor usikkerhed ude i kommunerne; hvilke tilbud virker hvordan for hvilke patienter? Hvis vi samler internationale forskningsresultater og på lidt længere sigt kommunale erfaringer i fælles databaser, vil vi fremover kunne gå ind og søge på fx “angstbaseret skolevægring” og se, hvad der har virket hvor og hvordan, siger hun.

Regionerne inspirerer

På lidt længere sigt håber Merete Nordentoft, at kommunerne vil aftale fælles standarder i stil med De Nationale Kliniske Retningslinjer, som er regionernes forløbsprogrammer for de mest almindelige diagnoser.

- Hvis alle kommuner kunne blive enige om et sæt fælles standarder for, hvad der udløser hvilke typer hjælp til borgere med eksempelvis autisme, angst og adhd, kunne det både resultere i færre ressourcekrævende klagesager i Ankestyrelsen, større generel tilfredshed med sagsbehandlingen og mindre belastning af de berørte borgere, siger hun.