Vi kalder det cirkulær ansvarsfralæggelse
Vi kalder det cirkulær ansvarsfralæggelse
I #enmillionstemmer har ca. 500 vidnesbyrd fra mennesker rundt om i landet og historier fra mennesker på vores Facebook side dokumenteret, at der skal rettes op i den kommunale sagsbehandling. Det er uomtvisteligt, at mennesker med funktionsnedsættelser og deres pårørende skal have den rigtige hjælp første gang.
Når en familie må klage over 32 afgørelser og får medhold i de 30, så har systemet ikke lært af sine fejl. Handler det om evne eller vilje?
#enmillionstemmer har udgivet et løsningskatalog med over 80 forslag til, hvordan målet om den rigtige hjælp første gang og mennesket i centrum kan nås. Det følgende er taget fra løsningskataloget, som kan læses i sin helhed HER.
I nuværende situation, lider handicapområdet under systemets manglende erkendelse af egne fejl, og det vi ser som en cirkulær ansvarsfralæggelse. Når en familie må klage over 32 afgørelser og får medhold i de 30, så har systemet ikke lært af sine fejl.
Handler det om evne eller vilje?
I evighedsring
Ansvarsfralæggelsen kører i evighedsring: Lokalpolitikere henviser til forvaltningen, der sender bolden retur. Bolden kastes ind på Christiansborg, der sender bolden retur med svaret “vi går ikke ind i enkeltsager, kommunen må lave en plan”. Bolden er menneskers liv. Der er akut behov for, at politikerne tager et reelt ansvar for de massive problemer på handicapområdet, og at det sker øjeblikkeligt.
Alt starter og slutter med ledelse. Der er brug for et paradigmeskifte hos såvel kommunalpolitikere som forvaltningens ledelse, hvis det skal lykkes at hjælpe mennesker med funktionsnedsættelse og deres pårørende.
En modernisering af værdier skal tage udgangspunkt i et massivt behov for et tidssvarende menneskesyn. Moderniseringen skal komme oppefra for at signalere, at politikerne ønsker et samfund, der bygger på en accept af diversiteter og en forståelse og respekt for variationen af funktionsnedsættelser. Politikerne skal gå forrest.
Sagsbehandlingen skal tage udgangspunkt i et tidssvarende menneskesyn og værdier, hvor ethvert menneske ses som værdifuldt og med potentiale.
Moderniseringen skal komme oppefra for at signalere, at politikerne ønsker et samfund, der bygger på en accept af diversiteter og en forståelse og respekt for variationen af funktionsnedsættelser. Politikerne skal gå forrest.
Livskvalitet som måleparameter
Bedste måling er at spørge de mennesker, det handler om. Om den bevilgede hjælp har gjort en forskel, og om mennesket har fået bedre livskvalitet på grund af den bevilgede hjælp. Der kan drages inspiration fra resultater inden for forskning på sundhedsområdet, hvor livskvalitet bruges til vurdering af patienters egne vurderinger af deres livskvalitet.
Retssikkerhed som måleparameter
Der skal måles grundigt på både de påklagede sager og ikke påklagede sager. Målingen skal afdække, hvor mange fejl der begås, hvilke fejl der begås, og hvorfor de begås. Der skal også måles grundigt på sagsbehandlingstider. Ligeledes skal overholdelse af FN’s Handicapkonvention bruges som målestok for kvaliteten af retssikkerheden.
Funktionsniveau som måleparameter
Der skal måles på, hvilke indsatser der virker for hvem og hvorfor, for således at skabe et evidensniveau i forhold til tilbud og indsatser. Et evidensgrundlag vil gøre det nemmere at udbrede “best practice”, men udbredelse skal ikke hvile alene på kvantitativ evidens. Menneskers egne erfaringer og oplevelser af en indsats, kan være lige så gyldige og valide, når de bruges til at vurdere kvaliteten af en given indsats.
Tydelige grænseflader og forløbsbeskrivelser
Der udvikles forløbsbeskrivelser med standarder i forhold til, hvem der gør hvad og hvornår i hvilke situationer. Her kobles tidsfrister på samt garantier.
Synlige standarder for kvalitetsniveau
Der indføres standarder i forhold til kvalitetsniveau, evt. en smiley ordning, som man kender på fødevareområdet. Indførelse af en lignende ordning på handicapområdet vil kunne bidrage til at sikre transparens, åbenhed og tilstrækkelig kvalitet af den tilbudte hjælp.
Begrænsning i antal af sagsstammer
Der indføres begrænsning på antal sager pr. socialrådgiver, f.eks. max 30 sager pr. socialrådgiver.
Mentor til nyuddannede socialrådgivere
En nyuddannet socialrådgiver må ikke sidde alene med sagerne de første seks måneder af sin ansættelse men skal tilknyttes en erfaren sagsbehandler som mentor, der kan guide og vejlede.
Efteruddannelse af socialrådgivere
Socialrådgivere skal sikres jævnlig efteruddannelse om funktionsnedsættelser og lovgivning.
Der tales ofte om gensidig tillid mellem borgerne og kommunerne. Men intet kommer af ingenting, undtagen lommeuld, citat Storm P.
Når det er målbart, at mennesker får den rette hjælp og når mennesker vurderer, at deres livskvalitet er god, fordi de får den rigtige hjælp, har socialrådgiverne, lederne og politikerne succes med opgaven og ansvaret. Retssikkerheden er sikret, og der vil kunne opbygges tillid til, at socialrådgiverne vil dem det bedste, og derved etableres tilliden til kommunerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.