Kommunale bygninger er i forfald flere steder i landet, og regningen bliver større for hvert år, kommunerne venter med at reparere. 

Da Licitationen sidste år bad landets 98 kommuner oplyse deres efterslæb på vedligehold af kommunale bygninger, viste svarene et billede af udbredt forfald.

90 kommuner svarede, og blandt de 43, der kunne sætte tal på, lød den samlede regning på 9,2 milliarder kroner.

Frederiksberg Kommune topper listen med et efterslæb på en milliard kroner. 

Økonomiekspert foreslår, at give kommunerne rabat, hvis de prioriterer at bruge pengene på vedligehold. 

“Vi er ti år bagud”

I september i år adresserede borgmester Michael Vindfeldt (S) problemet i et opslag på Facebook.  

“Det er meget vigtigt i vores økonomi, at se på, hvor stort et efterslæb på vedligeholdelse Frederiksberg har. Det er opgjort til en milliard kroner,” skriver han. 

En milliard kroner skal der altså til, hvis alt skal fixes. 

“Det svarer til, at vi er ti år bagud med at vedligeholde de kommunale bygninger,” skriver han. 

Men betyder det så, at kommunen er i mål om ti år? 

Desværre ikke. 

“For selvom vi vedligeholder, så er der jo andet, der går i stykker i mellemtiden, og det, der burde laves nu, bliver dyrere, fordi vi venter lidt længere,” skriver han i opslaget. 

Et problem, der har vokset sig stort over årtier

Ifølge Henrik Garver, der er direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), er Frederiksbergs situation langt fra unik. 

“Problemet bliver forstørret af, at det er over en meget lang årrække, at der år efter år er blevet gjort mindre, end hvad der er nødvendigt. Så går det pludselig stærkt,” skriver han i et skriftligt svar. 

Ifølge FRI’s nye State of the Nation-rapport fra 2024 er det samlede kommunale efterslæb i dag på omkring 60 milliarder kroner. Det er et fald fra 70 milliarder i 2020.

“Det er fortsat et vanvittigt højt tal, men dog en tydelig forbedring,” skriver Henrik Garver.

“Kommunerne skal have ros for faktisk at have forbedret indsatsen under og efter corona. Det går den rigtige vej, men vi er fortsat meget langt fra at være i mål," tilføjer han. 

Nybyg frem for vedligehold

Ifølge Michael Vindfeldt hænger det store efterslæb i høj grad sammen med tidligere politiske prioriteringer på Frederiksberg.

- Under den konservative ledelse blev skatten holdt meget lavt, og man prioriterede blandt andet at bruge 140 millioner kroner på en ny parkeringskælder, selvom vi bad om at få udsat beslutningen. Der har været en række prioriteringer, hvor man valgte nye projekter frem for vedligehold, siger han.

Derudover peger han på, at Frederiksberg i en længere periode har været under pres for at udvide kapaciteten på skoler og daginstitutioner.

-  Anlægsrammen blev simpelthen fyldt ud med nye byggerier i stedet for vedligehold, siger han.

For få stemmer i vedligehold

Ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er det ingen tilfældighed, at vedligehold ofte bliver skubbet ned ad prioriteringslisten, når kommunerne skal spare.

- Det er en politisk prioritering, siger han.  

- De lokale politikere prioriterer oftest det, som befolkningen vil have i øjeblikket. Så vedligeholdelse af gamle bygninger konkurrerer med at bygge nye skoler og daginstitutioner. 

Ifølge Henrik Garver er det en prioritering, der er tæt på katastrofal.

- At lade den offentlige bygningsmasse forfalde i den grad, som vi har set det i de seneste to årtier er rundt regnet fem gange dyrere at udskyde udbedringer af bygninger end at passe godt på dem, siger han. 

Med et kommunalvalg lige rundt om hjørnet er Per Nikolaj Bukh ikke i tvivl om, hvordan politikerne vil prioritere. 

- Der er jo ikke så mange stemmer i at forklare folk, at det langsigtet bedre kan betale sig økonomisk, siger han. 

- Vedligehold kan udskydes uden, at nogen råber op. Det kan man ikke med andre ting, siger han. 

Michael Vindfeldt kan godt genkende problemstillingen.

- Det er da ikke det mest sexede i hele verden at gå til valg på at renovere skoler og daginstitutioner, men det er ansvarligt. Det handler om at passe godt på det, vi har overtaget fra de forrige generationer, siger han.

Ikke kun et spørgsmål om at hæve anlægsrammen

Ifølge Per Nikolaj Bukh er det en misforståelse, at kommunernes vedligeholdelsesproblemer alene kan løses ved at hæve anlægsloftet.  

- Kommunerne vil nok sige, at hvis vi hæver anlægsrammen med et par milliarder, så er problemet løst, siger han.  

- Jeg er sikker på, at der ville blive renoveret meget mere, men for det anlægsloft, de har nu, så kunne de vælge at renovere noget mere, men det gør de ikke, siger han. 

Derfor er der ingen garanti for, at en højere anlægsramme fører til bedre vedligehold.

- Selv hvis anlægsloftet hæves med to milliarder, så vil de to milliarder stadig indgå i den kommunale prioritering, hvor nogle kommuner vil prioritere anderledes. Så når vi hæver anlægsloftet, er det slet ikke sikkert, at det går til renoveringer, siger Per Nikolaj Bukh. 

- Anlægsloftet er ikke i sig selv en hæmsko for god økonomisk styring, men den sætter selvfølgelig en begrænsning for kommunerne. Det er noget man har lavet, fordi den tjener et formål, siger han. 

Anlægsrammen blev i 2025 løftet fra 19,8 milliarder kroner til 20,3 milliarder kroner, men det er stadig ikke nok, mener Henrik Garver. 

“Det er helt utilstrækkeligt,” skriver han. 

“Anlægsrammen skal løftes, hvis vi skal i mål inden for en ti-årig horisont”. 

Michael Vindfeldt er enig i, at anlægsloftet spiller en stor rolle for, hvor meget Frederiksberg kan gøre hvert år.

- Selv hvis anlægsloftet blev fjernet i morgen, har vi jo ikke en milliard liggende klar til at rette op på alt. Vi har lige sat over 100 millioner ekstra af i budgettet, så vi kan reducere efterslæbet til omkring 900 millioner, siger han. 

- Men det tager tid - blandt andet fordi børnene skal genhuses, mens skolerne renoveres, så vi kan ikke bare sætte flere skoler i stand ad gangen, forklarer Michael Vindfeldt.

Økonomiske incitamenter virker altid
Selvom problemet er så omfattende, at det ikke er lige til at løse, foreslår Per Nikolaj Bukh alligevel at indføre økonomiske incitamenter, der belønner kommunerne for at prioritere renovering frem for nybyg.

- Man kunne forestille sig en model, hvor staten giver 20 procent i rabat på anlægsrammen, hvis en kommune bruger pengene på renovering i stedet for nybyggeri, siger han. 

- Det vil sige, at hvis man bruger sine anlægsmidler til at renovere, får man mere anlægsramme ud af det, og økonomiske incitamenter virker med sikkerhed, fastslår han. 

Et forslag, som Henrik Garver er enig i.  

“Hvis det skulle gøres smart, så kunne det være, at der kom et dynamisk element ovenpå anlægsloftet, så de kommuner, der har en strategisk plan for indhentning af efterslæbet i kommunens bygninger, får mulighed for at investere i det nødvendige vedligehold udover rammerne i anlægsloftet,” skriver han. 

Michael Vindfeldt håber dog, at Frederiksberg gradvist kan indhente efterslæbet. 

- Min drøm er, at den borgmester, der en dag overtager efter mig, ikke står i samme situation. Det bliver dyrere og dyrere at udskyde. Det, vi ikke vedligeholder i dag, bliver dyrere at lave i morgen, siger han.

Ikke kun et spørgsmål om penge

For lærere, pædagoger og børn indebærer ventetiden en hverdag i slidte lokaler med dårligt lys, støj og risiko for skader, der både kan gå ud over sundheden og læringsmiljøet.

Hvis kommunerne ikke får mulighed for at renovere i tide, risikerer de derfor både højere udgifter og at udsætte børn og ansatte for sundhedsskadelige forhold. 

“Konsekvensen er, at kommunerne skal bruge flere penge, over tid, på at vedligeholde bygningerne, samtidig med at vores børn og vores ældre, alle arbejder under ringere forhold indeklimamæssigt, arbejdsmiljømæssigt og læringsmæssigt,” skriver Henrik Garver.  

“Samfundsomkostningerne ved det svigt, kan ikke gøres op i penge,” tilføjer han.