Borgmestre harme over Folketingets udskamning af kommunerne
Borgmestre harme over Folketingets udskamning af kommunerne
- Jamen, jeg blev bare så gal! Det er altså ikke i orden, det her! Faktisk er jeg glad for, at jeg ikke så debatten i folketingssalen, for så var pulsen da kommet op i det røde felt!
Borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær (K) bliver stadig harm, når man nævner folketingsdebatten op til andenbehandling af et borgerforslag om at fyre kommunerne fra handicapområdet. Forslaget blev afvist, men utilfredsheden med kommuner og kommunale sagsbehandlere lever fortsat.
- Det er en udbredt men skrupforkert påstand, at kommunerne bare er elendige til at varetage handicapområdet. At stort set alle andre ville kunne gøre det bedre. Det er som om, folketinget har glemt, at kommunerne fik den bundne opgave at få styr på udgifterne og indsatserne for mennesker med handicap. Det er som om, alle bare vælger at glemme, at det her område i årevis har været i voldsom vækst, siger siger Benedikte Kiær.
Man kunne også spørge, hvorfor de her fejl sker. Måske er lovgivningen blevet for kompliceret.
I Helsingør er udgifterne steget med 12 pct. siden 2014, hvilket betyder, at kommunen hvert år skal ud og finde ekstra 110 mio. kr., forklarer hun.
- Og dem er vi altså ikke blevet kompenseret for.
Hængt ud fra Folketinget talerstol
Og det er bare én af flere grunde til, at Benedikte Kiær og hendes partifælle og borgmester i Høje Taastrup Michael Ziegler nu går til modangreb på Borgen.
- Hvad der forarger mig mest, er den helt urimelige udskamning af de mange dygtige dedikerede sagsbehandlere, der igen og igen skal hænges ud fra folketingets talerstol som inkompetente, fornærmede og ligeglade med de handicappede. Det er altså ikke særlig morsomt, når man har viet sit liv til at hjælpe de svage. Og det har virkelig intet på sig. Hvad skulle medarbejdernes motiv dog være, spørger Benedikte Kiær.
Det er som om, folketinget har glemt, at kommunerne fik den bundne opgave at få styr på udgifterne og indsatserne for mennesker med handicap. Det er som om, alle bare vælger at glemme, at det her område i årevis har været i voldsom vækst.
Lidt mere end hver femte dansker mellem 16 og 64 år har i dag et handicap eller længerevarende helbredsproblem.
Kommunerne brugte i 2019 34,2 mia. kr. alene på udgifter til voksne med handicap og psykisk sygdom. Fra 2018-2019 steg beløbet med 700 mio. kr., viser tal fra KL.
Blandt børnene er antallet af diagnoser steget med 27 pct. og lønkompensation til forældrene er en af de store og hurtigtvoksende kommunale udgiftsposter.
Hvad der forarger mig mest, er den helt urimelige udskamning af de mange dygtige dedikerede sagsbehandlere, der igen og igen skal hænges ud fra folketingets talerstol som inkompetente, fornærede og ligeglade med de handicappede
Antallet af klagesager i Ankestyrelsen er imidlertid ikke fulgt med voksende sagsbunker. Det ligger stabilt omkring 10.000 klager om året.
Andelen af kommunale afgørelser, som ændres af Ankestyrelsen er heller ikke steget. Det har siden 2014 ligget omkring ti pct. Men antallet af klagesager, som Ankestyrelsen sender tilbage til kommunerne, fordi der mangler oplysninger o. lign., er steget markant og ligger nu oppe på omkring halvdelen af klagesagerne.
Det har fået både borgere og politikere til at spørge, om kommunernes sagsbehandlere ved tiltrækkeligt om handicap.
Helsingør mangler 50 mio. kr.
- Man kunne også spørge, hvorfor de her fejl sker. Måske er lovgivningen blevet for kompliceret, foreslår Ziegler, som også er skuffet over Christiansborg.
- For os i kommunerne ser det påfaldende ud som om, folketingspolitikerne fører strudsepolitik på det her område: En dag om året indgår de en økonomiaftale, hvor der ikke er afsat ekstra midler, selv om området er i voldsom vækst. De andre 364 dage skælder de ud på kommunerne, fordi der sker fejl, og fordi kommunerne ikke lever op til et stadig højere serviceniveau. Det hænger jo ikke sammen, siger Michael Ziegler.
En dag om året indgår de en økonomiaftale, hvor der ikke er afsat ekstra midler, selv om området er i voldsom vækst. De andre 364 dage skælder de ud på kommunerne fordi der sker fejl og fordi kommunerne ikke lever op til et stadig højere serviceniveau.
- Vi står med nogle meget svære prioriteringer ude i kommunerne. Vi prøver at undgå fejl og at lære af de fejl, vi alligevel begår. Men ingen vil nogensinde kunne sikre, at der aldrig bliver begået fejl, siger Benedikte Kiær.
Da det viste sig, at der i økonomiaftalen for 2022 ikke var sat flere midler af til det specialiserede socialområde, som handicapområdet er en del af, gik hun til tasterne for at oversætte budskabet til et tweet:
“… I aftalen står der, at der er behov for prioriteringer på området. Det betyder besparelser,” skrev Benedikte Kiær.
For i Helsingør må politikerne nu ud og finde 50 mio. kr. ekstra.
- Jeg kommer ikke til at lukke skoler eller spare på ældreplejen. Det bliver der jo bestemt heller ikke lagt op til i økonomiaftalen. Skatten har vi allerede sat op for at dække regningen til udligning, og konsulentområdet kan vi ikke skære mere på uden at bryde loven. Så vi bliver nødt til at kigge på socialområdet for at få budgettet til at gå op. Det bliver hårdt, men vi må gøre det så skånsomt, vi på nogen måde kan, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
