Valgplakaterne hænger tæt. Debatterne ruller, løfterne bliver større, og konflikterne skarpere. Men midt i tempoet og tonen kan man godt glemme, hvad et valg egentlig handler om. Det handler om tillid. Om ordentlighed. Og om, at vores demokrati begynder dér, hvor mennesker møder hinanden med respekt – også når de er uenige.

Jeg møder ofte borgere, der føler sig overset. En datter, der har ventet alt for længe på udredning af sin mor. En ung mand, der ikke ved, hvor han skal henvende sig, når mistrivsel sætter ind. For dem er politik ikke abstrakt – det er hverdagen. Det er forskellen mellem at blive set og hørt, og at blive efterladt i systemets mellemrum.

Derfor gør det mig trist, når overskrifterne bliver hårdere end virkeligheden, og når politiske uenigheder gøres til personlige angreb. Ordentlighed er ikke et svaghedstegn – det er en styrke. Det er forudsætningen for at kunne samarbejde om løsninger, der faktisk gør en forskel.

Vi har brug for politik, der skaber tillid. I en tid, hvor flere borgere oplever, at beslutninger træffes langt væk, og hvor mange føler sig overset, bliver ordentlighed og nærhed vigtigere end nogensinde. Demokratiet skal ikke kun være noget, der foregår i medierne – det skal kunne mærkes i hverdagen.

Respekt og samarbejde

En vigtig del af ordentligheden er respekten for forskellige ideologier. Politik er ikke kun et spørgsmål om ret eller forkert – det er et møde mellem forskellige værdier, prioriteter og visioner for samfundet.

Når vi anerkender hinandens synspunkter, selv når vi er uenige, styrker vi demokratiet og skaber grobund for kompromiser, der gavner borgerne. Ofte er vi enige om, hvor vi vil føre vores region hen, men vejen dertil kan se meget forskellig ud. Og netop i regionerne, hvor beslutningerne rammer tæt på mennesker, kan respekt og samarbejde på tværs gøre hverdagen bedre for borgere med helt forskellige behov.

Og netop derfor betyder det “glemte valg” noget. Regionsrådsvalget bliver sjældent omtalt i medierne i forbindelse med valget 18. november. Men det handler om noget helt grundlæggende: hvordan vores sundhedsvæsen hænger sammen, hvordan vi tager hånd om de sårbare, og hvordan vi sikrer, at kvaliteten i behandlingen ikke afhænger af, hvor man bor.

Det er i regionerne, vi beslutter, hvordan vi bygger vores psykiatri op, hvor langt der er til nærmeste fødeafdeling, og hvordan samarbejdet mellem kommuner og region fungerer. Det er her, vi gør forskellen mellem et system, der hænger sammen – og et, der falder fra hinanden.

Rettighed og ansvar

Når for få stemmer til regionsrådsvalget, er det ikke kun et demokratisk problem – det er et tegn på afstand. En afstand mellem borger og beslutning, som vi skal bygge bro over. For politikken er kun noget værd, hvis mennesker føler, at den angår dem.

At stemme er både en rettighed og et ansvar. Det er en mulighed for at vise tillid til dem, der træffer beslutninger på vegne af borgerne, og for at insistere på, at værdier som ordentlighed, respekt og nært samarbejde ikke er til diskussion – de er fundamentet for et velfungerende demokrati.

Ordentlighed i valgkampen handler derfor ikke bare om tonen – men om respekten for borgernes tillid og for de forskellige ideologier, der former vores samfund. Når vi går til valg, uanset om det er lokalt, regionalt eller nationalt, giver vi et lille stykke af den tillid til dem, vi vælger. Det er et ansvar, der forpligter.

Så lad os insistere på ordentligheden.
Lad os huske, at det regionale demokrati ikke er et mellemled, men en forudsætning for, at velfærden hænger sammen.

Som afslutning vil jeg sige, at dette er mit sidste klummeindlæg for Kommunen.dk for denne gang. Jeg har sat stor pris på muligheden for at dele refleksioner om demokrati, velfærd og borgerperspektivet – og håber, vi alle fortsat vil engagere os, stemme og bevare troen på ordentlig politik, der mærkes tæt på borgerne.