Konflikten mellem pårørende og handicaporganisationer på den ene side og kommunerne på den anden er historisk betinget. Og økonomisk. - Så begge parter har forsåvidt ret, forklarer Professor i offentlig forvaltning Kurt Klaudi Klausen, Syddansk Universitet.

- Ingen tvivl om, at der er sket kvalitetsforringelser på handicapområdet, og man kan ikke fortænke borgerne i at ønske sig tilbage til amternes tid. Men det er nok tvivlsomt, om en ny struktur i sig selv vil gøre reel forskel, siger han.

- For det store velfærdspolitiske spørgsmål er, hvor godt vi som samfund vil tage os af de allersvageste. Hvad må det koste? Hvor mange skal have adgang til hjælp fra det offentlige? Skal der være grænser og hvor skal de gå? De spørgsmål blev aldrig stillet i amternes tid. Og svarene skal komme fra Christiansborg, for det er ikke noget, man som kommunalpolitiker kan profilere sig på, siger han. 

Usynlig økonomi i amterne

Det lignede ellers en skudsikker vindersag for kommunerne, da de i 2007 overtog ansvaret for hele det specialiserede område fra amterne. Dengang var Danmark verdenskendt for sine veldrevne og anerkendte institutioner.  

- Økonomien var der bare ingen, der talte om, så jeg siger nok ikke for meget, hvis jeg hævder, at de amtslige institutioner ikke var drevet særlig effektivt, siger Kurt Klaudi Klausen.

- For amterne fik aldrig styr på handicapområdet, selvom det allerede dengang var ret bekosteligt. Det må man til gengæld give kommunerne, at det fik de. Udgifterne blev synlige for alle og trimmet. Kommunerne fik også kontrol med stigningstakterne. Det lyder nok kynisk, men kommunerne levede jo i bund og grund bare op til Christiansborgs forventninger.

Men så kom finanskrisen. Og sideløbende fik flere og flere en diagnose. Handicapområdet voksede og knopskød samtidig med at kommunernes indtægter faldt.

- Kommunerne befinder sig stadig i det krydspres mellem for få ressourcer til flere og flere borgere med handicap. Hvis en familie med et udadreagerende barn flytter til kommunen, kan det vælte hele sektorens budget. Den prestigefulde opgave, som kommunerne i sin tid med glæde tog imod, er blevet et dilemmafyldt og uattraktivt ansvar, siger professoren. 

At flytte ansvaret hjælper ikke

Han tror ikke på, at staten eller regionerne for de samme penge vil kunne løfte handicap-området med større succes. Men han undrer sig over, at området ikke forlængst er blevet centraliseret.

- Supersygehusene har ingen sat spørgsmålstegn ved. Når vi bliver syge, vil vi gerne køre langt for at få den helt rigtige behandling. Sådan tænker vi af uransalige grunde ikke i forhold til handicappede. Det, der er sket efter kommunernes overtagelse, er nærmere en afspecialisering, og det undrer mig virkelig i en tid hvor vi ellers hylder specialisering og store enheder, siger han.

- Lige nu kan Christiansborg uden videre skubbe ansvaret fra sig og pege på kommunerne, som hverken har ressourcer eller handlemuligheder til at løse problemerne. Og får man et handicappet barn, skal man kæmpe en evig kamp for alt: Tøj, sko, specialtilbud. Det kan ingen vist være tilfredse med, siger Kurt Klaudi Klausen.