Når vælgere i stigende grad bruger ChatGPT til at finde alverdens information, ændrer det spillereglerne for, hvem der bliver set. Ifølge Danmarks Statistik har 48 procent af danskerne brugt generativ AI inden for de seneste tre måneder, og blandt unge mellem 16 og 24 år gælder det tre ud af fire.

Mest udbredt er sprogmodellen ChatGPT, som med få kommandoer kan levere et kort, præcist og overskueligt skema over, hvilke kommunalvalgskandidater i din kommune der deler dine mærkesager.

Det giver en fordel til kandidater med et tydeligt digitalt fodaftryk – og en udfordring til dem uden.

Det kan mærkes i valgkampen, vurderer marketingekspert Mads Mathiasen, som har erfaring med kampagner for både folketings-, EU- og kommunalvalg.

- AI-sprogmodeller bliver fodret med offentligt tilgængelig viden. Hvis de skal vide noget om en kandidat, skal informationen altså ligge et sted på nettet, siger han.

- Dem, der ikke har udtalt sig i medierne eller har en hjemmeside med politik og holdninger, bliver sværere at finde for modellerne — for der findes ganske enkelt ikke viden om dem.

Sidste udkald

Ifølge Mads Mathiasen kan det få direkte konsekvenser for nye kandidater, der endnu ikke har en stærk digital profil.

- De etablerede kandidater, som allerede har hjemmesider og har været synlige i årevis, bliver nemmere fundet af ChatGPT end nye kandidater uden digital tilstedeværelse, siger han.

- Der kan derfor komme en skævvridning i synligheden.

Han anbefaler, at kandidater hurtigst muligt får oprettet en hjemmeside med deres mærkesager - og tænker over, hvordan indholdet bliver læst af maskinerne.

- Det vigtigste er at have en hjemmeside og lægge så meget relevant indhold derud som muligt — og gerne på en måde, der er optimeret, forklarer han.

- AI fungerer på samme måde som søgemaskiner: Modellen skal have et sted at trække viden fra. Hvis jeg bor i Aalborg og spørger ChatGPT, hvem jeg skal stemme på, hvis jeg vil have bilerne ud af midtbyen, så finder modellen svaret ud fra det, der allerede ligger på nettet.

Men tiden er knap.

- Hvis kandidater først begynder at lægge indhold ud nu, er det ved at være sidste udkald, siger han og tilføjer, at det afhænger af, hvor hurtigt modellerne henter nyt indhold. 

- De har travlt, hvis de vil nå at få noget ud af det markedsføringsmæssigt.

Han peger på, at kandidater også kan gøre sig synlige gennem debatindlæg på lokale mediers hjemmesider, fordi “det er sider, som modellerne ofte trækker fra”.

Sociale medier tæller i mindre grad, vurderer han. 

- Jeg ved faktisk ikke, hvor meget AI-modellerne kan læse fra fx Facebook. Så hvis man kun lægger sine budskaber dér, risikerer man, at det ikke bliver fanget.

Når ChatGPT bliver den nye Google

Ifølge Mads Mathiasen er udviklingen allerede tydelig i erhvervslivet — og den kan hurtigt brede sig til politik.

- Flere og flere bruger ChatGPT i stedet for Google. Jeg tror stadig, at kandidattests som TV 2’s bliver brugt, men for mange, der interesserer sig lidt for politik, bliver ChatGPT et supplement eller alternativ, siger han.

 

 

Han fortæller, at hans eget firma har fået kunder via ChatGPT-søgninger:

- De har spurgt, hvem de skulle kontakte for hjælp til ny brandidentitet, og så er vi dukket op, fordi vores hjemmeside er stærk. Det siger noget om, hvor udviklingen peger hen.

Derfor mener han, at det samme mønster højst sandsynligt vil påvirke kommunalvalget.

Samtidig mister kandidaterne nogle af de klassiske digitale kampagnekanaler, påpeger han.

- Man kan ikke længere annoncere på Google og Meta fra den 10. oktober. Så kandidaterne mister nogle af de klassiske digitale kampagnekanaler, siger han.

- Derfor bliver ChatGPT og lignende værktøjer en af de få digitale veje, der faktisk kan bruges indirekte.

Demokratisk værktøj

Mens Mads Mathiasen ser AI som en ny mulighed for synlighed, peger Anders Søgaard, professor ved Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, på et bredere demokratisk perspektiv.

- Kunstig intelligens kan bruges til at oversætte, læse op, forenkle og målrette information på måder, der gør politik forståelig for flere, siger han.

- På den måde kan teknologien faktisk være med til at udligne noget af den ulighed i adgangen til information, som vi allerede har i demokratiet.

Han ser især et potentiale i kommunalpolitikken.

- Hvis man som politiker vil styrke nærdemokratiet, kan kunstig intelligens være en virkelig brugbar del af værktøjskassen – ikke som en erstatning for mødet med vælgerne, men som en måde at nå dem, der ellers aldrig møder op til debatmøder eller på gaden. 

- Det er i virkeligheden en forlængelse af AI’s oprindelige formål: at gøre information tilgængelig for alle. Og det er jo selve forudsætningen for demokratiet.

Men Anders Søgaard advarer også mod de mørkere sider af teknologien.

- Der er allerede eksempler fra internationale valgkampe, hvor kunstig intelligens er blevet brugt. Et eksempel er den siddende regering i Tyrkiet, som for nylig kom i klemme for at have produceret en syntetisk video, der viste oppositionens leder i en uheldig situation. Videoen viste sig senere at være en deepfake.

Ifølge Anders Søgaard er det netop grænsen mellem brug og misbrug, der bliver central ved kommunalvalget.

- Der er et vigtigt skel mellem kunstigt genereret indhold – altså syntetisk indhold – og brugen af AI til at placere manuelt skabt indhold, siger han. 

- Men hvis indholdet er skabt af kunstig intelligens, skal det markeres som sådan.

Anders Søgaard kalder kommunalvalget 2025 et “limbo”, fordi Danmark endnu ikke har afklaret, hvordan EU’s kommende AI-forordning skal håndhæves i praksis.

- Det betyder, at vi står midt i en overgangsperiode, hvor potentialet er enormt, men hvor grænserne stadig er uklare, siger han. 

- Kommunalvalget er en oplagt lejlighed til at gøre kommunalpolitikere opmærksomme på den lovgivning, der allerede findes, og på den, der er på vej.

Samtidig efterlyser han, at partierne melder klart ud om deres linje.

- Det giver også mening, at partierne melder klart ud, hvordan de vil forholde sig til brugen af kunstig intelligens, så de kan stå på mål for det.