It-systemer der ikke “ser”, at prøver er udført i en anden sektor, enhed eller afdeling. Forsinkede opdateringer af medicinkort og patienter, der indlægges på trods af aftaler om det modsatte, men som overses, fordi it-systemer ikke taler sammen. 

Dagligt er it-udfordringer skyld i, at der spildes tid og ressourcer i sundhedsvæsenet på unødvendige aktiviteter. 

Artiklen fortsætter under grafikken...

Det viser en rundspørge om spild i sundhedsvæsenet blandt 133 repræsentanter for autoriserede sundhedsprofessionelle, som Kommunen.dk har foretaget sammen med Gravercentret og fire andre medier. 

I spørgeundersøgelsen svarer mere end halvdelen af repræsentanterne for de 28 specialebærende lægevidenskabelige selskaber, der har deltaget, og mere end fire af ti repræsentanter for de øvrige autoriserede sundhedsprofessionelle, at it-udfordringer hver dag er årsag til spild.

Undersøgelsen tegner et billede at et fragmenteret landskab af sundheds-it-systemer, hvor manglende integration af journalsystemer i almen praksis, kommuner og på sygehuse skaber tidskrævende arbejdsgange og gør det svært at danne sig et overblik over patientforløb på tværs af sektorer.

Flere peger desuden på, at billeddiagnostik og data i mange tilfælde ikke kan genbruges af andre sektorer. 

I sig selv spilder det de sundhedsprofessionelles tid hver gang, de ad omveje må forsøge at sammenstykke et retvisende grundlag at handle ud fra. Men det har også den konsekvens, at viden går tabt, at risikoen for fejl øges, og at de samme undersøgelser gentages. 

Regionsrådsformand: “frustrerende at høre”

Det kommer ikke bag på formand for Danske Regioners politiske arbejdsgruppe om digitalisering og datadeling Lars Gaardhøj (S), at it “kan drille eller være bøvlet at bruge”. 

Men det gør indtryk på ham, at sundhedsprofessionelle selv peger på, at it-systemer er skyld i, at viden går tabt, og at undersøgelser gentages. Ikke mindst at så mange giver udtryk for, at systemerne skaber spild.

- Jeg er ærgerlig over at høre at 40-50 pct. peger på det, siger han. 

- Det er ikke nyt for mig, at der kan sidde nogen på et hospital, der ikke kan få et billede eller et prøvesvar frem. Det er et reelt problem. Men at så mange oplever det, og at det bliver nemmere at tage en ny prøve, er frustrerende at høre.

Ikke mindst i en tid, hvor der er fokus på, at finde ting, som sundhedsvæsenet skal stoppe med eller gøre på en anden måde. 

Det vil både være til glæde for patienterne og sundhedsvæsenet, hvis det lykkes at skabe bedre it, understreger han, så det er kun godt, at kritikken og frustrationen kommer frem. 

Hurtigere at lave ny undersøgelse

En undersøgelse fra Danske Patienter viste sidste år, at hver femte patient har oplevet at blive sendt til den samme undersøgelse flere gange, fordi de forskellige dele af sundhedsvæsenet ikke delte informationer og data med hinanden.

Af Kommunen.dks rundspørge fremgår det, at det kan opleves hurtigere at foretage nye undersøgelser end at indhente og vente på undersøgelser fra andre systemer. 

I det hele taget kan tunge og langsomt fungerende it-systemer være skyld i, at udredningsforløb trækker ud, og at der derfor laves ekstra undersøgelser for at overholde tidsfrister.  

Man risikerer også, at behandlinger, som det tidligere er konstateret ikke har virket, bliver forsøgt igen, fordi det ikke er muligt at se langt nok tilbage i Fælles Medicinkort, FMK, som  giver borgere, læger, vagtlæger, tandlæger og andre relevante sundhedspersoner adgang til medicinoplysninger og vaccinationer. 

Bl.a. indeholder den centrale database alle danske borgeres elektroniske recepter og indløste papirrecepter, samt en liste over borgerens aktuelle lægemiddelordinationer, men altså kun for de seneste to år.

Kan reducere medarbejdertrivsel og føre til direkte og indirekte skade

Sidste år viste en rundspørge  blandt kommunale sygeplejersker foretaget af Dansk Sygeplejeråd, DSR, at hver tredje ikke har nem adgang til relevant viden fra almen praksis og hospitaler.

Af Kommunen.dks undersøgelse fremgår det, at det også gælder den anden vej, når patienter indlægges. F.eks. kan det ikke ses på tværs af systemer, om en borger har fravalgt såkaldt hjertelungeredning, hvis vedkommende får hjertestop.

Tilsvarende er der meget manuelt tastearbejde forbundet med indlæggelser, fordi oplysninger ikke automatisk tilflyder sygehuset. 

En Vive-rapport fra 2023 om uhensigtsmæssig dokumentation og behandling i sundhedsvæsenet peger på, at manglende sammenhæng på tværs af sektorer netop skaber uhensigtsmæssig dokumentation og behandling. Bl.a. fordi it-systemer taler dårligt sammen på tværs af sektorer. 

Det går ikke kun ud over ressourceforbrug og kapacitet, lyder det i rapporten. Det kan også reducere medarbejdermotivation og -trivsel og føre til “direkte og indirekte skadelige virkninger for patienter og pårørende.”

Ikke designet til at dele

I Danske Regioner er man udmærket klar over, at der er udfordringer. 

I et notat fra februar sidste år om Digitalisering af et samlet og sammenhængende sundhedsvæsen står der, at  “udfordringen er, at digitaliseringen ikke er designet til at dele data på tværs af sektorer”. 

Her hedder det også, at løsningen indtil nu har været at forbinde systemer og data via såkaldte integrationer eller meddelelser, og at sundhedsvæsenets samlede digitale fundament yderligere er forbundet af nationale løsninger som f.eks. sundhed.dk, FMK og Et Samlet Patientoverblik. 

“Resultatet er et solidt, men også tungt teknologisk fundament, som er omkostningsfuldt at udvikle på, og som ikke er designet til sømløst at understøtte brugere, der bevæger sig på tværs af sektorer.”

Sidste år havde flere end 1,2 millioner borgere ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen aktivitet på tværs af sygehus og speciallægepraksis. 358.115 borgere havde både aktivitet i kommune, almen praksis og et sygehus. 

Ifølge regeringens digitaliseringsstrategi for 2024-2027 skal der da også investeres mere i den digitale kommunikation mellem kommunerne, praksissektoren og sygehusene, “så relevante sundhedsoplysninger kan sendes og deles smidigt, når patientbehandlingen går på tværs af sektorer.”

Med økonomiaftalerne for næste år er regeringen, KL og Danske Regioner enige om at videreføre finansieringsniveauet på 151 mio. kr. til den fælles digitale infrastruktur fra 2025 til 2026. Mens kommunernes bidrag lyder på 49,7 mio. kr., skal regionerne stille med 75,5 mio. kr. til arbejdet.

Fælles organisation skal skabe bedre sammenhæng

Fra 1. januar 2027 skal en ny landsdækkende organisation ved navn Digital Sundhed Danmark desuden som led i sundhedsstrukturreformen styrke den digitale udvikling og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Organisationen får mulighed for at stille krav til standarder og it-arkitektur og vil være ejet af kommuner, regioner og staten i fællesskab. 

Allerede fra årsskiftet etableres Det forberedende Digital Sundhed Danmark, og i løbet af 2026 udpeges der medlemmer til en bestyrelse.

Lars Gaardhøj, der er formand for Region Hovedstaden og Socialdemokratiets spidskandidat til den nye Region Østdanmark, mener, det er fornuftigt, at der kommer en enhed, som samler aktører og skaber overblik. 

- Det er en kæmpe udfordring for os alle sammen, og it spiller en kæmpe rolle i forhold til sammenhæng, siger han.

“En enormt stor opgave" 

I et debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor op til folketingsvalget for tre år siden, forsvarede han ellers regionernes måde at udvikle og drive it-systemer på.

Blandt andet skrev han: “Vi samarbejder tæt om en lang række digitale løsninger og sikrer, at forskellige systemer spiller sammen, så patientoplysninger og data kan deles på tværs af landet og på tværs af sektorer.”

Spørgsmålet er, om regionerne har gjort det godt nok, når så stor en andel af repræsentanter for de sundhedsprofessionelle kan pege på så mange udfordringer og alvorlige konsekvenser.  

- Jeg tror, det er et udtryk for, at digitaliseringen udvikler sig hurtigt, siger Lars Gaardhøj. 

- Der kommer kun mere it og flere systemer, det er en enormt stor opgave. Vi står i regionerne med tusindvis af apparater, som alle er digitale, og som kører på forskellige systemer.

Kræver investeringer

Hvad vil du gøre for at sikre, at it-systemer ikke fører til unødvendige undersøgelser, indlæggelser, og at vigtig viden går tabt?

- Jeg bakker op om reformen. I øst (Region Østdanmark, red.) skal vi både implementere en ny reform med nye snitflader og sundhedsråd og fusionere og integrere to store regioner. Det er rigtig vigtigt, at vi investerer i det, siger han.

- Vores it-afdelinger er nødt til at kunne håndtere udfordringen med at lave et sammenhængende sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne. Den er stor og forsvinder ikke. It må ikke være en hindring. Jeg tror, der kommer mange investeringer i it de kommende år. Det bliver vi nødt til. Der skal være flere it-systemer, der er mere ensrettede, som flere bruger, og det skal være systemer med en brugerflade, siger han.

Hvad vil du gøre? 

- Politisk er it, og it der virker, nødt til at være højt på dagsordenen. Vi skal have skabt et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen, hvor borgere kan blive behandlet derhjemme, få adgang til prøvesvar og selv booke tider. I den anden ende, skal det også kunne ses, om fru Hansen har fået taget prøver derhjemme, siger Lars Gaardhøj og fastslår, at man ikke kan have et moderne sundhedsvæsen uden it. 

- Tallene viser, at der bøvl og spild, og det skal der gøres noget ved.

Mange formål skaber “datasump”

Men det er komplekst, fortæller lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet Tariq Osman Andersen.

Han underviser i sundheds-it-infrastruktur, som er et obligatorisk fag på kandidatuddannelsen i Sundhed og Informatik på universitetet.

Hvis man skal lave it-systemer til sundhedsvæsenet, er det både nødvendigt at forstå de tekniske og organisatoriske sammenhænge og det samspil, der er mellem systemer, klinisk praksis og de organisatoriske rammer for at anvende og udvikle sundheds-it. 

- Det er systemer, som skal fungere på tværs af organisatoriske, sektor og professionelle skel og som skal anvendes af mange forskellige brugergrupper: borgere, læger og hospitalslæger med mange forskellige specialer, siger Tariq Osman Andersen.

Gennem mange år har lektor i organisationssociologi ved Aalborg Universitet Helle Sofie Wentzer studeret digitalisering af det danske sundhedsvæsen, og hvordan informations- og kommunikationsteknologi (IKT) påvirker patienters forløb gennem sundhedsvæsenet og sundhedsprofessionelles samarbejde på tværs af fag- og sektorgrænser. 

Hun fortæller, at der er flere grunde til, at it-systemer kan give udfordringer, når forskellige organisationer skal samarbejde om en patient.

For det første har de grundlæggende forskellige opgaver: Kommuner arbejder primært forebyggende, mens almen praksis holder øje med, om folk er syge og henviser videre, og sygehusene koncentrerer sig om dem, der er syge.

Hver har de deres specialiserede opgaver, som it-systemerne skal understøtte, og som ikke kun handler om, hvad der er relevant for den enkelte borgers eller patients forløb. 

Man producerer data til mange forskellige formål og mange forskellige læsere, hvilket både øger dokumentationsbyrden og skaber en “datasump”, hvor det kan være svært at finde den information, man som sundhedsprofessionel skal handle på.

- Systemer er ikke kun udviklet til klinisk arbejde. Nogle skal måske også være ledelses-,  administrations- og økonomisystemer, siger Helle Sofie Wentzer og forklarer, at journaler også bruges til f.eks. ressourcestyring, effektivisering og alt muligt andet.

Ikke skabt til komplekse forløb

Samtidig er de ikke designet til, at folk ikke bliver raske, bemærker hun. Eller til at samarbejde på tværs, hvilket der ellers i stigende grad er brug for. 

For takket være teknologiske fremskridt og bedre behandlingsmuligheder lever vi længere med sygdomme som f.eks. kræft, KOL og diabetes. 

Det udfordrer forestillingen om, at man er rask, når man bliver udskrevet, og jo ældre vi bliver, des flere sygdomme og desto mere komplekse forløb får vi. 

Det stiller større krav til, at det er let at kommunikere, og at alle er trygge, fortæller Helle Sofie Wentzer og sammenligner det med en operation, der netop kræver mange forskelligartede kompetencer i et team-samarbejde. 

- Det kan kun lade sig gøre, hvis man er trygge og stoler på hinanden.

Det forudsætter, at man ved, hvad hinanden gør. 

Men næsten lige så svært det kan være for en patient at finde rundt i systemet, kan det være for de sundhedsaktører, der er en del af det.

- Der er mange, der skal kunne tale sammen, og alle har brug for, at det er effektivt, siger Helle Sofie Wentzer, der ikke kan pege på nogen snuptagsløsning.

Men det er muligt at lave en sammenstilling af data, som giver klinikere og andre sundhedsaktører bedre mulighed for at få overblik, påpeger hun. 

Ét er, at man forstår sin egen rolle, noget andet er at have blik for, hvad de andres rolle er, og hvordan man får orkestreret det til en plan. 

Og det kan kræve, at man ser lidt ud over sine egne lokale arbejdsgange og specialisering for at gøre informationer mere tilgængeligt for flere.

- Skal vi gøre det bedre på tværs, skal vi rette opmærksomheden mod det, siger hun.

- Tænk, hvis man hver gang ‘taggede’, hvad der egentlig er relevant for hvem, når en patient bliver udskrevet. Hvad er vigtigt for kommunen, hvad er vigtigt for almen praksis. 

Anderledes organisering af data

Christian Gradhandt Nøhr er professor ved Institut for bæredygtighed og planlægning på Aalborg Universitet, hvor han forsker i sundheds-it-systemer, bl.a. i regi af universitetets Dansk Center for Sundhedsinformatik.

Ifølge ham er der blevet arbejdet på, hvordan man kan understøtte et bedre samarbejde på tværs af sektorer og organisationer i sundhedsvæsenet med it-systemer de sidste 30 år.

Meget er løst, forklarer han, men Bermudatrekanten – kommuner, almen praktiserende læger og hospitaler, udgør stadig et problem, og også han kalder opgaven “vanvittig kompleks”. 

Digitaliseringen har i sig selv været med til at tydeliggøre forskellige personalegruppers modsætninger og forskellige måder at arbejde på. 

- Når man pludselig får systemer, der kan bringe data fra ét sted til et andet, bliver de modsætninger eksponeret, og de er ikke så nemme at reparere og designe for, siger han. 

Det betyder ikke, at man ikke i højere og højere grad gør det, men det er ikke klaret i løbet af en nat. 

Hans bud på, hvordan man får mere fart i processen, er f.eks. at se på, hvordan man organiserer data. I dag er journaldata typisk ordnet kronologisk, men man kunne også vælge at samle bestemte typer af undersøgelser ét sted eller sortere data på en måde, så ikke alt kommer frem. 

Det kunne filtrere noget af støjen fra og gøre det nemmere at finde frem til, hvad der er relevant. Det kræver standarder, og at man på tværs af organisationer forstår det samme med de samme ord, påpeger professoren. 

Han nævner også, at man i mange år har arbejdet med et nationalt patientindeks, der via borgerens cpr-nummer danner en form for indholdsfortegnelse over hvilke informationer om den pågældende, der ligger i hvilke databaser. 

Arbejdet har været sat på pause, men det kunne måske være en vej til at få samlet data, foreslår han.

Begynd med brugerne

Hvordan man bedst bruger 151 mio. kr. på for alvor at få taget et ryk, er han usikker på. Ét er dog sikkert.

- Man skal prioritere at arbejde bredt med at få uddannet de personer, som skal bruge systemerne, siger han og påpeger, at det ikke bare indebærer at undervise dem i, hvilke knapper de skal trykke på.

De skal også forberedes på, hvordan deres arbejdsgange skal forandres. Det er ikke nok at købe en licens til et program. 

I det hele taget kommer penge i sig selv ikke til at løse problemerne, omend de selvfølgelig udgør en betydelig faktor. Der er langt flere ting, som har indflydelse på, om systemerne rent faktisk understøtter, at sundhedsprofessionelle nemt kan hente de informationer, de har brug for om en bestemt patient i en given situation, påpeger Christian Gradhandt Nøhr.

Og ifølge ham er det ikke kun systemerne, der skal tilpasses, det skal medarbejderne også.

- Begge ting skal bøjes mod hinanden. Man kan ikke få kloge mennesker til at bruge dårlige systemer, og man kan ikke få gode systemer til at virke med dårligt uddannede mennesker, siger han.

Hans råd til at få bedre it-systemer, der ikke unødigt spilder sundhedsvæsenets ressourcer, er at begynde med dem, som skal arbejde i dem.

- Jeg ville starte med brugerne og få deres ‘take’ på, hvad der vil være relevant, siger han.

- De ved, hvor skoen trykker, og det er vigtigt.