De hænger over det hele. 

I lygtepæle, ved rutebilstationen og langs parkeringspladsen foran supermarkedet. Portrætfotos, navne og partibogstaver i en velkendt og formel æstetik. 

Men midt mellem de mange klassiske valgplakater dukker der flere op, som får folk til at kigge én gang til: en stor pande, en morgenbajer, en kandidat forklædt som Pippi Langstrømpe.

Flere kommunalpolitikere vælger i år humor, ordspil og visuelle greb, der bryder forventningen til valgplakaten. 

Men hvad betyder det egentlig for vælgernes blik og for kandidatens chancer på valgdagen?

- Det kan være knald eller fald. Og humoren er der mange kommunale kandidater, der netop satser på, fordi det er enormt svært at få opmærksomhed i kommunalvalget, lyder det fra ekspert i politisk retorik og kommunikation Nanna Vestgård. 

Stor pande, større ambitioner

Da Jonathan Kristensen (SF), nuværende byrådsmedlem i Egedal Kommune, første gang i forbindelse med KV21 viste sit valgplakatfoto til sine venner, var reaktionen måske en smule mere direkte, end han havde håbet på:

- Jeg viste mine kammerater min valgplakat, og det første, de sagde, var: “Hold da op, hvor har du en stor pande!” Jeg havde håbet på lidt bedre respons, men tænkte, at jeg måske kunne bruge det til noget konstruktivt, fortæller han med et grin.

I år valgte han at tage joken på forskud og gøre den til sin egen. Derfor står der på flere af hans plakater: “Stor pande, større ambitioner.”

- Jeg ville lave en plakat, der fangede folks blik, men stadig var lokal og jordnær. Jeg troede måske, at nogle venner ville tage et billede og dele det,  siger han.

At plakaten endte hos den kendte Instagram-profil “andershemmingsendk” og nåede tusindvis af brugere, kom bag på ham.

- Jeg har stadig lidt svært ved helt at forstå det. Mange kender mig kun på grund af plakaten, men det er faktisk ret sjovt, når de kommer hen og siger hej, fortæller han.

 

 

Især det yngre segment har reageret positivt.

- Mange af de unge mennesker, som normalt ikke interesserer sig for lokalpolitik, har reageret virkelig positivt. Flere er kommet op til mig og sagt, at de synes, plakaten var fed. Det er jo lidt det, jeg håbede på.

Men at bruge humoren i en politisk valgkamp kan også være risikabelt, er Jonathan Kristensen bevidst om. 

- Men netop derfor har jeg også en mere seriøs side i kampagnen. For dem, der kun ser mig som useriøs, er nok heller ikke dem, der ville stemme på mig alligevel.

Den 22-årige kandidat er sikker på, at han med humor kan nå sit publikum på en anden måde, end han ellers ville være i stand til. 

- Hvis man bringer lidt humor og noget, folk kan relatere til, bliver det hele mindre fjernt. Jeg ser det faktisk som en vigtig demokratisk opgave for kandidater at kommunikere på måder, der får folk til at engagere sig.

 

 

 

Plakaten sikrer, at folk opdager, at du eksisterer

Valgplakaten dukkede for første gang op i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Og selv i en digital tidsalder over 100 år senere, står den gamle og velkendte valgplakat stadig stærkt, vurderer rådgiver i politisk retorik og kommunikation, Nanna Vestgård.

- Jeg synes valgplakater er sådan et sjovt levn fra fortiden, som vi bare ikke kan slippe. Og det er der en ret god grund til. De er den eneste måde, hvor kandidaterne kan være næsten sikre på, at vælgerne faktisk ser deres ansigt, siger hun.

Nanna Vestgård, som er tidligere cheftaleskriver for flere ministre og i dag retorisk rådgiver for politikere, peger på, at medielandskabet i dag er fragmenteret, og at den fælles offentlige samtale ikke længere findes ét sted.

- Der findes ikke længere én avis, alle læser. Ikke ét socialt medie, der samler alle. Man kan ikke være sikker på, at ens vælgere overhovedet er på sociale medier - og hvis de er, så kan de være godt spredt, så det er svært at ramme mange på én gang. Og det er langt fra alle, der ser regional tv eller følger lokalpolitik, siger hun og tilføjer:

- Så plakaten bliver ved med at være sådan en grundsøjle i den kommunale valgkamp. Ikke nødvendigvis fordi den overbeviser - men fordi den sikrer, at folk opdager, at du eksisterer.

Og netop derfor kan humor være en fornuftig strategi.

- Det kan være humor, sexappeal, provokation - alt muligt. Der var fx en kandidat sidste valg, der var på plakat med bar overkrop. Og det var altså nok til, at han kom ind. Og bagefter kan han jo bare tage jakken på og være “seriøs” politiker.

Kommunalvalg har, som hun udtrykker det, et strejf af “cowboyland.”

- Der er noget lidt cowboyland over kommunalvalg. Det er dér, mange får deres indgang til politik. Man laver noget opsigtsvækkende, nogen hader det, nogen elsker det – men nu kender vælgerne dit navn. Og det kan du bygge videre på.

Som ny skal man tænke sig om

Men det er ikke uden risici, når man som kommunalpolitiker gerne vil forsøge sig i at være sjov og skille sig ud fra mængden. 

- Det kan være knald eller fald. Og det er der mange kommunale kandidater, der netop satser på, fordi det er enormt svært at få opmærksomhed i kommunalvalg, forklarer hun. 

 

- Kommunal- og regionsvalg er der, hvor vælgerne er mindst engagerede og ofte beslutter sig allersenest. Mange synes lidt, at det “ikke er så vigtigt”, selvom det jo faktisk er her, der bliver besluttet ting, der påvirker vores hverdag på allernærmeste hold.

Ifølge hende hænger accepten af humor også sammen med, at vælgerne opfatter kommunalvalg som mindre højtidelige.

- Vælgerne er mere afslappede, mere “jamen jeg ser lige, hvem der ser rar ud”, og derfor tåler valgkampene også mere humor og falde-på-halen-stil end folketingsvalg, hvor man bliver straffet hårdere for useriøsitet.

Der er ikke nogen universel grænse for, hvornår noget er for meget, pointerer hun. Derimod er grænsen fuldkommen individuel og handler om, hvor langt man er villig til at gå. 

 

 

- Vi har set Jacob Haugaard blive valgt på “medvind på cykelstierne” og andre blive valgt på ren gimmick. Og nogle kandidater bliver hadet af nogen og elsket af andre - men kendt. Det kan man senere bruge konstruktivt politisk, forklarer hun og tilføjer: 

- Og så har vi Frie Grønne, der i København lige nu har plakater med “Stop zionismen" i København, det synes jeg også er meget voldsomt. Men det er jo en konflikt, som lige nu giver dem ekstremt meget opmærksomhed. Og dermed nok også vælgere.

På trods af at der ikke er decideret grænse for, hvornår noget er “for meget” eller “for sjovt”, så bør man alligevel træde varsomt, hvis man sidder i spidsen. 

- Hvis man er ny, eller man sidder på et usikkert mandat - ja. Så ville jeg helt klart anbefale noget opsigtsvækkende. Det behøver ikke være topløshed på en bro i november. Men gerne noget, der får folk til at stoppe op, siger hun og tilføjer:

Hvis man derimod er borgmesterkandidat, spidskandidat til regionen, eller allerede et kendt og respekteret ansigt lokalt - så ville jeg være mere forsigtig. Der har man mere at tabe.

Morgenbrød og morgenbajer?

Venstrekandidat Mathias Morgen stiller for anden gang op til kommunalvalg i Herning Kommune og har valgt at spille på sit efternavn. 

Derfor hænger der rundt om i kommunen plakater med Morgen-bajer, Morgen-brød og en god Morgen.

For Venstre-kandidaten har det været vigtigt at vise, at politik ikke altid behøver være så højtideligt. 

- Mange går jo forbi hundredvis af valgplakater uden at lægge mærke til dem, siger han.  

 

 

- Jeg ville gerne skabe noget genkendelighed og humor - få folk til at stoppe op, smile og have lyst til at snakke om politik.

Den vigtigste erfaring for ham har været, at humoren åbner døren til samtalen.

- Folk kan huske mig på navnet. De kommer hen og siger, at de så plakaten og syntes, den var sjov, og så får vi en snak, siger han.

- Humor gør det ofte lettere at tage skridtet ind i samtalen om mere alvorlige ting.