To ud af tre lærere i 6. klasse svarer i en stikprøve, at de har elever, der er i risiko for skolevægring. En landsdækkende undersøgelse blandt folkeskolerne viser, at fem pct. af eleverne har haft fravær på grund af sociale og psykologiske udfordringer siden sommerferien. 

I gennemsnit svarer det til én elev i hver eneste 6. klasse. 

- Det er mange børn. Men jeg er ikke overrasket, siger børneforsker og ekstern lektor på Aarhus Universitet Christina Holm Poulsen, der forsker i mistrivsel og skolefravær. 

Skolevægring er de seneste år kommet tårnhøjt op på den politiske dagsorden. Men de officielle fraværsstatistikker fra Børne- og undervisningsministeriets uddannelsesstatistik skelner ikke mellem fravær, som skyldes influenza, et brækket ben eller ferie, og det fravær der handler om mistrivsel eller skolevægring. 

Stikprøven er lavet i samarbejde mellem fire medier og tegner et aktuelt billede af den del af fraværet, der har årsag i sociale eller psykologiske problemer.

De nye tal flugter ifølge Christina Holm Poulsen med den tilgængelige viden og hendes egne erfaringer som forsker i praksis.

- Det passer meget godt med, at vi allerede ved fra statistikken, at tæt på hvert femte barn har over 10 pct. skolefravær. Jeg har været i mange klasser, og der har jeg oplevet, at i næsten hver klasse er en elev, som har det særligt svært, siger hun og fortsætter:

- De børn, jeg har fulgt, har haft svært ved at være en del af klassefællesskabet. Børn, som jeg har set ofte blive forbigået og fravalgt og ignoreret. Det har været børn, som virkelig kæmper for at blive en del af det her klassefællesskab.

Omfattende problem

Antallet af folkeskoleelever med over 40 fraværsdage på et skoleår er steget fra ca. 17.000 til 24.500 på blot seks år. 

Tallene dækker fravær, der kan skyldes alt fra influenza, alvorlig sygdom, mistrivsel, pjæk og skiferier og viser derfor ikke hvor stor en del af fraværet, der reelt skyldes skolevægring.

Journalister fra de fire medier, Folkeskolen, Børn&Unge, Kommunen.dk og Kristeligt Dagblad har i fællesskab undersøgt omfanget af skolevægring.

Journalisterne har interviewet lærere på 6. årgang om omfanget af bekymrende fravær og skolevægring blandt deres elever i dette skoleår. I alt har 52 lærere på 51 tilfældigt udvalgte folkeskoler deltaget i undersøgelsen.

32 lærere svarer, at de har et eller flere børn i klassen med sociale eller psykologiske problemer, som betyder, at de nogle gange bliver hjemme fra skole. Det kan være børn med diagnoser eller som er i udredning, børn i krise på grund af skilsmisse eller dødsfald i familien, men også børn med forældre, der har svært ved at stille krav, er blandt de problematikker, som lærerne peger på.

Om billedet er det samme på samtlige af landets skoler, kan undersøgelsen ikke fastslå. Men den giver en indikation af, at der allerede i begyndelsen af skoleåret er betydelige problemer. 

Flere af lærerne, der er blevet interviewet, nævner, at fraværet på grund af skolevægring bliver højere, som skoleåret skrider frem. 

Det understøtter Børne- og undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. I de tre seneste skoleår er det generelle fravær vokset hen over skoleåret. Det gælder i alle regioner i landet, og meget tyder således på, at tallene vil vokse i løbet af skoleåret.

Grib børnene tidligt

Forsker Thyge Tegtmejer fra VIVE understreger, at der ikke er én årsag til bekymrende skolefravær, men at problemet består af mange lag og forskellige typer udfordringer.

- Når vi kigger ned i problemet med bekymrende skolefravær, der pludselig eskalerer, og børn der får det rigtig svært ved at komme i skole, er det en god idé at se det som en form for symptom på noget bagvedliggende, som kan variere temmelig meget fra barn til barn, siger han.

Det kan være alt fra angst og social tilbagetrækning til børn, der bliver voldsomt optaget af andre sociale fællesskaber – for eksempel online – og mere og mere vælger det sociale fællesskab i skolen fra. Det kan også være børn, der ikke oplever, at de kan leve op til de faglige krav, og som ender i en strategi, hvor de håndterer det ved at melde fra på skolen.

- Så der er faktisk en lang stribe af forskellige udfordringer, som, hvis ikke de bliver adresseret i skolen, for nogle børn vil eskalere til et niveau, hvor eleven trækker sig fra skolen og slet ikke vil afsted.

Ifølge Thyge Tegtmejer peger på, at bag de mest alvorlige tilfælde er en langt større gruppe børn med vidt forskellige støttebehov, som skolerne i dag har fået sværere ved at imødekomme end tidligere.

- Det eskalerende, bekymrende fravær er toppen af isbjerget. Lige nedenunder står en lang række elever med støttebehov, som skolesystemet i dag ikke har kapacitet til at række ud til med nogle indsatser, inden problemerne eskalerer, siger han.

Ifølge Thyge Tegtmejer er mange skoler over en årrække sat under et større økonomisk pres, fordi specialområdet lægger beslag på en stadig større del af den samlede pose penge til skolerne. Der betyder færre ressourcer til almenområdet og dårligere betingelser for, at lærere og pædagoger kan reagere tidligt, mens problemerne stadig er overskuelige. Han kalder det et strukturelt problem, som ses i de fleste kommuner.

- For det er meget lettere at gribe ind, mens problemerne er i deres vorden, end når en elev helt har trukket sig helt fra skolekonteksten. Når først det sker, bliver opgaven langt mere kompleks og også mange gange dyrere, siger han.