Blot 15 dage efter det første sættemøde kunne regeringen og Konservative på et pressemøde i dag præsentere aftalen om næste års finanslovsaftale.

Regeringens bedste til dato, hvis man skal tro kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der sammen med finansminister Nicolai Wammen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V) og aftaleparterne i Konservative sammen serverede udvalgte bidder fra aftalen for den fremmødte presse. 

Aftalen lander midt i kommunalvalgkampen, og der er da også mindst ét element i aftalen, som ifølge Konservatives formand Mona Juul mener skal fylde i kommunalvalget, nemlig klimasikring. 

Med aftalen afsættes der i alt ca. en mia. kr. i 2026-2029 til at øge tilskudsmulighederne for klimasikring. Det gælder f.eks. en forlængelse af kystpuljen på 82 mio. kr. årligt i 2026-2028. 

Puljen kan bl.a. ansøges af kommuner til etablering af fællesløsninger for kystbeskyttelse mod stormflod, og efter aftalen fordobles den med yderligere 82 mio. kr. i 2026. Yderligere forhøjes og forlænges kystpuljen med 150 mio. kr. årligt i 2027-2029.

Bedre børneliv

På børneområdet afsætter aftaleparterne over 1,6 mia. kr. årligt til, hvad de kalder “bedre og billigere dagtilbud”. 

Udover at nedsætte forældrebetalingen til i gennemsnit ca. 3.200 kr. årligt pr. barn, skal midlerne gå til flere voksne i daginstitutionerne.

Målsætningen er at sikre mere ledelse og pædagogisk personale ved at lade de pædagogiske ledere udgå af opgørelsen af minimumsnormeringer.

Med udgangspunkt i den nuværende fordeling af pædagogisk personale vil det ifølge finanslovsaftalen betyde, at der skal ansættes knap 1.400 årsværk for at kunne opfylde lovens krav om minimumsnormeringer.

På pressemødet blev finansministeren spurgt om, hvorvidt han vil garantere, at kommunernes faktiske udgifter til de flere voksne i daginstitutionerne bliver dækket.

Som svar henviste han til en igangværende dialog mellem Undervisningsministeriet og KL om, hvordan man får det skruet sammen på den bedste måde. 

KL: Regnestykket går ikke op

I KL frygter formand Martin Damm, at det vil betyde, at kommunerne kommer til at spare på andre områder for at kunne leve op til loven.

For ifølge ham, går regnestykket ikke op.

Aftalen betyder nemlig, at man fjerner cirka 2.900 ledere fra at tælle med i normeringsopgørelsen, men kun kompenserer kommunerne med midler, der giver mulighed for at ansætte 1.400 ekstra personer.

- Det betyder jo i al sin enkelthed, at der mangler penge til at ansætte 1.500 personer. Og derfor vil kommunerne få problemer med at leve op til kravene i loven om minimumsnormeringer, siger Martin Damm i en presemeddelelse.

Det kan ifølge ham få den konsekvens, at mange kommuner må spare på ledere i dagtilbud, som ikke længere tæller med i statistikken.

- Vi har lige fået en kvalitetsundersøgelse, der viser, at der er et stort arbejde i vores dagtilbud med at løfte kvaliteten. Alt peger på, at ledelse er en helt afgørende faktor her. Men når lederne ikke tæller med i statistikken, og når pengene ikke rækker til at leve op til lovkravet, så vil det mange steder være hér, man sparer. Og dermed forsvinder de ledere, der skal sørge for at arbejde med kvalitetsudviklingen lokalt og sikre, at børnene får endnu bedre dagtilbud. Med andre ord risikerer finanslovsaftalen at få den stik modsatte effekt af, hvad regeringen ellers har lovet danskerne, siger Martin Damm.

Flere voksne øger ikke nødendigvis kvalitetet

Ifølge formand for pædagogernes fagforening, Bupl, Elisa Rimpler er det positivt, at parterne med initiativet viser, at minimumsnormeringer vitterligt blot er et minimum, men det øger ikke nødvendigvis kvaliteten.

- Det er et godt skridt i den rigtige retning, og vi skal videre ad den vej. Det er nemlig rigtig godt, at der er kommet flere ansatte i daginstitutionerne, men vi har samtidig brug for, at mange flere er pædagoger. Det er afgørende for at sikre høj kvalitet for alle børn hver dag, siger hun i en pressemeddelelse.

Ifølge hende står man midt i en faglighedskrise, hvor pædagogandelen er faldet fra 57 til 51 pct. i daginstitutionerne siden 2019. Derfor glæder hun sig over, at aftalen næste år lægger flere penge i den eksisterende opkvalificeringspulje til pædagogisk personale.

Til gengæld ærgrer hun sig over, at puljen på 130 mio. kr. om året til sociale normeringer i fritiden ikke videreføres.

- Det er et stort forebyggelsesarbejde, der nu risikerer at gå tabt, siger Elisa Rimpler. 

- Jeg ved, at mange kommuner har set, hvilken forskel det gør, når vi styrker kvaliteten i fritiden særligt omkring de børn, der har det største behov. Derfor håber jeg, kommunalpolitikerne vil kæmpe videre for at redde de sociale normeringer i de enkelte kommuner.

Til kamp mod ufrivilligt skolefravær 

Regeringen og Konservative vil også sætte ind over for ufrivilligt skolefravær. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet var ca. 25.000 elever i skoleåret 2023-2024 fraværende 40 skoledage eller mere.

Med 30 mio. kr. årligt i 2026-2029 vil aftaleparterne finansiere initiativer, der kan hjælpe til at få børnene tilbage i skole og forældrene tilbage på arbejde.

En del af midlerne skal bruges til etablering af et videnscenter for ufrivilligt skolefravær, der kan understøtte kommunerne i deres arbejde med at hjælpe elever med langvarigt ufrivilligt fravær. 

I forvejen har regeringen igangsat et arbejde med en national handlingsplan på området, og første del er udarbejdet, mens anden del forventes offentliggjort til foråret.

Kritiseres for at svigte de fattigste 

Sidste år var SF sammen med de Radikale regeringens aftaleparter for den gældende finanslov. For nylig beskyldte SF-formand Pia Olsen Dyhr i et interview med Information regeringens finanslovsforslag for at svigte de fattigste familier. 

Selv lancerede partiet et alternativt udspil, der med 2,5 mia. kr. målrettet skulle bekæmpe børnefattigdom. Men det fik ikke et ben til jorden ved årets forhandlinger.

Så sent som i tirsdags gik SF's Karsten Hønge til møde med beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) i håb om at få lovning på tiltag, der kan afbøde konsekvenserne af kontanthjælpsreformen. Det skete efter flere kommuner har ytret frygt for, at reformen vil føre til flere hjemløse.

Men der var ikke noget at komme efter.

I finanslovsaftalen har parterne dog afsat fire mio. kr. årligt 2026-2029 til foreningen Home-Starts arbejde med at yde praktisk hjælp og støtte til småbørnsfamilier. 

Organisationen har lokalafdelinger i en række kommuner og hjælper familier med alt fra frivillig økonomisk rådgivning til portionsnedfrosset mad - eller ‘kærlighed på frost’, som generalsekretær Sisi Ploug Pedersen kaldte det, da Kommunen.dk talte med hende tidligere på året.

Alligevel kritiserer både Kirkens Korshær og Mødrehjælpen aftalen.

- Regeringen har haft chancen for at holde hånden under de mennesker, der akut står og mangler hjælp til de mest basale, men har valgt ikke at gøre det. Det er både uforståeligt og uværdigt. Det er rigtige mennesker, det handler om – ægte mennesker med ægte problemer, som kan løses politisk, siger politisk chef i Kirkens Korshær Morten Østergaard Sørensen i en pressemeddelelse. 

I Mødrehjælpen kalder direktør Ninna Thomsen aftalen for tonedøv, fordi den ikke tager højde for den virkelighed, lavindkomstfamilier i Danmark står i lige nu.

- Fødevarepriserne er på rekordhøje niveauer, og i Mødrehjælpen møder vi hver dag forældre, der kæmper for at få mad på bordet, lyder det i en pressemeddelelse.