Alvorlig økonomisk kriminalitet. Store summer af kommunale velfærdskroner, som er havnet i lommerne på private aktører. Midler, der egentlig skulle bruges på omsorg og støtte til nogle af landets mest sårbare borgere. 

Nu har flere politikere fået nok. Flere partier er utålmodige med regeringens manglende reaktion, efter en stribe af sager har været belyst i medierne.

Heriblandt SF, der sammen med Enhedslisten mandag havde indkaldt socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og justitsmininster Peter Hummelgaard (S) til et samråd om en efterretningsvurdering, der kobler alvorlig kriminalitet med private bosteder.

Kommunen.dk og Politiken kunne i august berette om de opsigtsvækkende konklusioner i vurderingen fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som også justitsministeren understregede alvoren af på samrådet 3. november.

Han kaldte eksemplerne med kriminelles indblanding på sociale tilbud for et “angreb på velfærdsstaten” og varslede mulige stramninger på området fra justitsministeriets side.

- Det er misbrug af den offentlige tillid, der er forbundet med det at drive et socialt tilbud. Tilbud som tilmed rummer de mest sårbare i vores samfund. Jeg ser derfor med stor alvor og med stor vrede på de forhold som afdækkes i efterretningsvurderingen. 

- At organiserede kriminelle kan være involveret i omfattende kriminalitet i anbringelsessektoren, svindle med offentlige midler og tilskud og bedrive hvidvask må og skal kalde på konsekvent handling fra regeringen og myndighederne, sagde han. 

Advarselslampe til andre myndigheder

Samrådet, der varede tre timer, var præget af et markant fremmøde fra SF, hvor blandt andre Karina Lorentzen, Mads Olsen og Charlotte Broman Mølbæk udfrittede ministrene om økonomisk kriminalitet på socialområdet. 

Her blev det nævnt, hvordan en række sager om misbrug af offentlige midler er kommet frem i medierne. 

Men til trods for at landets socialtilsyn har uddelt en række sanktioner om stærkt problematisk drift af tilbud til udsatte borgere, er der foretaget få politianmeldelser.

Her henviste justitsministeren til, at det ikke har været muligt at få kortlagt antallet af sager, men at Rigspolitiet vurderer, at “der er et begrænset antal anmeldelser vedrørende private bosteder”. 

Og det mener ministeren, at der skal laves om på. Der er brug for flere politianmeldelser, sagde han og erkendte samtidig, at “opdagelsesrisikoen har været for lav” på området.

- Så er det selvsagt, at der skal jo gøres mere for at rejse de sager der, hvor der rejses sager kan.

Og her har efterretningsvurderingen også været advarselslampe om, at vi i samfundet har “et kriminalitetsfænomen, som desværre nok er stigende, og som vi behøver øget opmærksomhed på,” lød det fra ministeren.

Velfærdskriminalitet som fokuspunkt

Sophie Hæstorp Andersen har tidligere løftet lidt af sløret for, hvilke tiltag hun overvejer til at dæmme op for snyd og svindel på bosteder. 

I et interview med Kommunen.dk og Politiken talte hun for udvidet mulighed for brug af lederkarantæner, at skærpe reglerne for straffeattester for at kunne afvise ansatte med alvorlige pletter kan passe på udsatte borgere, at begrænse reglerne for ikke-godkendte tilbud og at pålægge revisorer yderligere krav til at sikre god forvaltning af skattekroner på de private bosteder. 

Hun gjorde det klart, at man er åben over for andre mulige tiltag. Hver en sten skal vendes for at dæmme op for at brodne kar udnytter sociale tilbud, sagde hun:

- For jeg hverken kan eller vil acceptere at nogle af samfundets mest udsatte bliver udnyttet af kyniske kriminelle.

Justitsministeren sagde også, at man i forhandlingerne om et kommende politiforlig arbejder på at skrive velfærdskriminalitet ind som et fokusområde for politiet. 

- Hvordan det så kommer til udtryk, hvor mange ressourcer, hvordan det kommer til at bo i givet fald hos NSK og så videre, det skal vi jo drøfte videre med hinanden, sagde han. 

Han understregede dog, at det er NSK’s egen vurdering, at de ikke mangler politifaglige redskaber til deres opgave med at bekæmpe svindel med offentlige midler til sociale tilbud. 

Han overvejer dog, om man bør skærpe straffen for denne type kriminalitet.

- Jeg er i øvrigt åben over for at se på, om det kan give mening målrettet at sikre, at det i forbindelse med straffastsættelsen for økonomisk kriminalitet indgår som en skærpende omstændighed, at kriminaliteten er begået i relation til sociale tilbud, fordi jeg synes, det er supergroft og anstødeligt, sagde han. 

- For hvis det kan bevises, at der begås kriminalitet som led i driften af et socialt tilbud, og hvor det går ud over de svageste i vores samfund, så er min holdning klar, så skal hammeren falde hårdt.

Og hammeren bør ikke kun falde hårdt, men også gerne snart. 

Utålmodigheden blandt partierne ved mandagens samråd var tydelig. Flere gav klart udtryk for deres utilfredshed med processens fart. 

- Der er et kæmpe hul. Hvornår ser vi handling?, lød det blandt andet fra Karina Adsbøl (DD), som var med på netforbindelse. 

Også Katrine Daugaard (LA) spurgte ind til, hvornår der kommer forhandlinger om stramninger på området:

- Det her, det haster og det går ud over udsatte borgere, som bliver mærket for livet. Vi ved i forvejen, hvor meget de fylder i hjemløsestatistikkerne. Det her er mennesker, der bliver ødelagte af, at kriminelle udnytter den på denne måde. Det er fuldstændig uacceptabelt, sagde hun.

Socialministeren tilkendegav på samrådet, at hun er parat til at fremsætte et lovforslag i den indeværende folketingssamling. Hun har dog endnu ikke indkaldt til forhandlinger på området. Det vil dog ske “meget snart”, lød det. 

- Selvom jeg er lige så utålmodig, så er der ting, der tager tid, sagde Sophie Hæstorp Andersen.