En pædagog siger til en beboer med en hjerneskade: “Ej, ved du hvad? Vi skal alle sammen på ferie.” Beboeren går ind og finder sin kuffert frem og glæder sig, for nu skal vi på ferie. “Nej, der er jo en måned til,” siger pædagogen. Men beboeren har en skade i højre side af hjernen og har ikke evnen til at overskue, at der skal gå fire søndage, før der er gået en måned.

Eksemplet kommer fra Birgit Hansen, der er leder af Bo- og Naboskab i Vordingborg Kommune. Hun beskriver, hvordan pædagoger tidligere misforstod hjerneskadede beboere. Noget, der alt for ofte førte til magtanvendelser på bostederne.

- Jeg tænkte, at nu går jeg ud og spørger folk, hvilke metoder og teorier de bruger. Alle kiggede lidt på mig og sagde, at de tog lidt her og tog lidt der. Jeg nåede frem til, at det var en gang bolsjeblanding, fortæller Birgit Hansen, der er leder for syv teams med i alt cirka 200 pædagogiske medarbejdere.

Birgit Hansen besluttede, at der var brug for en ny pædagogisk tilgang til beboerne. Valget faldt på neuropædagogik, og et langt forløb med indsamling af viden og uddannelse af medarbejdere gik i gang. Hun indså, at for at lykkes måtte hun få medarbejderne til at brænde lige så meget for forandringen, som hun selv gjorde.

- Jeg er sådan en type, der bider sig fast. Jeg brændte for det, fordi jeg kunne se, at det var det rigtige. Det kommer ikke på et eller tre år, men pludselig var den der, så det kræver vedholdenhed. Det er vigtigt at få medarbejderne med på den, for hvis de ikke er med, kan det ikke nytte en dyt. Ikke i min optik i hvert fald. Så kan jeg sidde og råbe neuropædagogik så meget jeg vil, siger den 61-årige leder, der selv deltog i undervisningen og holdt oplæg for at smitte andre med sin begejstring.

- Det var mig, der hele tiden sagde: Hey! Prøv lige at se! Hér lykkedes det for os. Her behøvede vi ikke at bruge en magtanvendelse, fordi vi gjorde sådan og sådan, fortæller Birgit Hansen.

Antallet af magtanvendelser er faldet fra 350 til 0, og medarbejdernes sygefravær er også bragt ned.

- Jeg kan godt lide at være leder, fordi jeg godt kan lide at præge den retning, vi skal gå. Jeg kan godt lide at have den magt, man har som leder i forhold til at tingene bliver gjort. Hvis jeg har været ude til en temadag for at lade mig inspirere af, hvad der foregår ude i den store verden, så kommer jeg hjem og siger: Nej, nu skal i bare høre! Jeg har fået den og den idé.

På et tidspunkt sagde min teamleder til mig: Kan du ikke lade være med at tage til alle de temadage, for du får så mange gode ideer?! Haha. Jeg får altid mange gode ideer. Mit hoved popper rundt med utroligt mange gode ideer, og som leder har jeg jo mulighed for at sætte nogle af alle dem i gang, siger Birgit Hansen.