Kommunen.dk
MENU

“Jeg holder sygeplejemøder og ikke personalemøder, for vi er her for at yde sygepleje”

Irmgard Birkegaard overtog ledelsen af en kriseramt sygeplejegruppe, hvor sygefraværet var højt og arbejdsglæden i bund. Vejen til bedre trivsel var klare rammer og retning, en lyttende leder og høj faglighed.

“Jeg holder sygeplejemøder og ikke personalemøder, for vi er her for at yde sygepleje”

Irmgard Birkegaard overtog ledelsen af en kriseramt sygeplejegruppe, hvor sygefraværet var højt og arbejdsglæden i bund. Vejen til bedre trivsel var klare rammer og retning, en lyttende leder og høj faglighed.
God ledelse handler om at lytte. Til medarbejderne, til organisationen, til samfundet, videnskaben og den politiske dagsorden. Det mener Irmgard Birkegaard, der er leder af sygeplejen i Kerteminde Kommune.
God ledelse handler om at lytte. Til medarbejderne, til organisationen, til samfundet, videnskaben og den politiske dagsorden. Det mener Irmgard Birkegaard, der er leder af sygeplejen i Kerteminde Kommune.
Foto: Privatfoto

Da Irmgard Birkegaard for snart tre år siden blev ansat som leder af sygeplejen i Kerteminde Kommune, lød den presserende opgave: Skab trivsel! Sygeplejerskerne havde højt sygefravær, budgetterne var rødglødende, og der “var ballade på alle måder,” fortæller Irmgard Birkegaard.

- Jeg får at vide, at jeg skal gøre noget for trivslen, for sygeplejerskerne trives ikke. Men jeg siger, at jeg er ikke ansat til trivsel, så jeg går fuldstændig hårdt på den faglige del. Hvad er det, vi er i verden for? Hvad satser vi på, og hvad prioriterer vi? Min tese er, at hvis man får nogle ordentlige rammer omkring sine opgaver, så giver det trivsel, siger den 59-årige leder.

   Jeg er meget ude ved sygeplejerskerne, og jeg har hele tiden et øre ude i driften. Jeg er hele tiden med og ved, hvad der foregår. Det gør, at jeg strategisk er meget stærk. Der er for mange, der sidder for fast på kontorskolen. Det er rigtig vigtigt at være ude i sin egen organisation.

Den kommunale sygepleje har ændret sig meget efter strukturreformen, og ifølge Irmgard Birkegaard er kravene til sygeplejerskerne steget. Før havde de “borgere”, nu har de “patienter”, forklarer Irmgard Birkegaard om udviklingen.

- Struktur er helt afgørende. Jeg har planlagt sygeplejemøder for et helt år ad gangen. Meget med vilje kalder jeg det sygeplejemøder og ikke personalemøder, for vi er her for at yde sygepleje. Vi skal hele tiden holde fokus på, hvad vi er her for. På sygeplejemøderne er jeg meget lyttende. Hvad rør sig, og hvad er reaktionerne? Hvor mener de, at vi skal prioritere? Hvor trykker skoen?

Irmgard Birkegaard har desuden sørget for at ansætte flere sygeplejersker, så behovet for vikarer er faldet.

- Med flere sygeplejersker dækker vi os selv ind, så vi bruger ikke vikarbureau. Det giver en bedre faglig kvalitet hos borgeren, og det giver et bedre arbejdsmiljø, for det er jo frustrerende at få fremmede folk ind. Og det giver effektiv drift, hvor budgettet holdes. Det er meget bedre at klare opgaven med de kollegaer, de kender. Det har ført til stor arbejdsglæde, høj trivsel og lavt sygefravær, fortæller Irmgard Birkegaard.

Fem hurtige om ledelse:

En god leders vigtigste egenskaber: At lytte til forskellige stemmer - både til medarbejdernes, organisationens, videnskabens og samfundets.


Offentlige ledere er generelt… dedikerede.


Som leder øver jeg mig i at blive bedre til at… være strategisk


Mit stolteste resultat som leder: At yde virkelig god sygepleje i fællesskab med en meget dygtig sygeplejegruppe og kollegaerne i hjemmeplejen.


Mit ledelsesmotto: “Hvad er det, vi er her for?”

Væk fra skrivebordet
For Irmgard Birkegaard er det afgørende at have en tæt dialog med medarbejderne og et stort øre ude i verden, så hun både kan lede opad og nedad.

- Jeg er meget ude ved sygeplejerskerne, og jeg har hele tiden et øre ude i driften. Jeg er med og ved, hvad der foregår. Det gør, at jeg strategisk er meget stærk. Der er for mange, der sidder for fast på kontorskolen. Det er rigtig vigtigt at være ude i sin egen organisation, siger hun.

Men det er ikke kun internt, at hun lytter. Hun deltager i konferencer og holder sig orienteret.

- Al den information giver mig et strategisk stærkt afsæt. Nogen tror, at driftsledere ikke skal lave strategi, men det er tværtimod rigtig vigtigt. I driftsledelse er strategi endnu vigtigere end i øverste ledelse. Det er jo her, soldaterne skal ud i marken og slås. Det er ikke på tegnebrættet. Her skal strategien faktisk føre til, at der kommer god sygepleje til borgerne, siger hun.

Blå Bog: 

Navn: Irmgard Birkegaard

Alder: 59 år

Stilling: Leder af Sygeplejen i Kerteminde Kommune

Uddannelse: Sygeplejerske, 1-årig underviseruddannelse, 1-årig konsulentuddannelse samt en master i kvalitet og ledelse

Ledererfaring: Leder i 16 år; 10 år med udvikling og 6 år i ledelse. I nuværende stilling i tre år

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR