Dårlige karaktergennemsnit, højt elevfravær og mange sygedage blandt medarbejderne. Da Rani Hørlyck i 2008 blev ansat som skoleleder på Søndervangskolen i Aarhus, var det en skole, der klarede sig dårligt på en lang række parametre. Der var en opgivende stemning blandt både elever, forældre og lærere.

- Som ny leder blev jeg ofte mødt med: “Det kan man ikke med vores børn eller forældre.” Der var en udbredt holdning om, at det var synd for børnene, fordi de i forvejen var udsatte. Ergo kan vi ikke kræve det samme af dem som af andre børn. Det var hele forståelsen af opgaven på skolen, der skulle ses anderledes på. Det startede jeg med, fortæller 55-årige Rani Hørlyck, der i dag driver en skole, der klarer sig næsten på niveau - eller bedre på flere områder - sammenlignet med kommunens andre skoler.

Søndervangskolen har elever med 20 forskellige nationaliteter, og 96 procent af eleverne er tosprogede. Og netop elevsammensætningen har gjort skolen til et varmt diskussionsemne i den offentlige debat, og mærkatet som “ghettoskole” har klistret til skolens image.

En ny fortælling
Rani Hørlycks første indsats som skoleleder var at få skabt en ny historie om skolen. En storytelling blandt elever, forældre og medarbejdere, der talte skolen op og begravede fastgroede fordomme og forestillinger om, at “det kan vi nok ikke her”. Der skulle skabes et mindset og et værdisæt, som alle arbejdede ud fra. Skolelederen har i processen også øget kravet til forældrene.

- Vi var også i den triste situation, at mange af børnene ikke selv troede, at de kunne noget, og mange af forældrene tænkte ikke, at de kunne hjælpe deres børn, siger Rani Hørlyck.

Hun fremhæver inddragelsen af forældrene som et af de vigtigste greb i forhold til at vende skolens negative spiral.

- Jeg plejer at sige, at vi er gået fra skæld-ud-samtaler til læringssamtaler. Det er trods alt sjovere og mere motiverende for en forælder at høre, hvordan ens barn klarer sig og udvikler sig, end at komme op for Gud ved hvilken gang for at høre, at ens barn ikke opfører sig ordenligt. Der har vi prøvet at skille de samtaler ad, siger Rani Hørlyck.

Læringssamtalerne med forældrene foregår fire gange om året, og her handler det kun om læring. Hvis der er brug for adfærdsregulerende samtaler, ligger de på et andet tidspunkt.

Giv lidt af dig selv
Rani Hørlyck er også blevet en velkendt stemme i den offentlige debat, og i 2017 var hun nomineret til titlen som Årets Dansker af Berlingske med begrundelsen: “Hvor mange taler om at løse problemet med og på de såkaldte ghettoskoler, er Rani Hørlyck en af dem, der gør noget ved sagen – ude i den konkrete virkelighed.”  Tidligere var Søndervangskolen meget lukket om sig selv, og det er helt bevidst, at Rani Hørlyck blander sig og åbner op.

- Jeg går meget i brechen for den retorik, man tillader at have om skoler som vores. Det bliver jeg rigtig ked af. Børnene og forældrene bliver kede af det, når de hele tiden hører, at tosprogede er til besvær. Her er det min opgave at nuancere debatten og skabe en beskyttelse rundt omkring skolen. Det er ikke småting, børn, medarbejdere og forældre har måttet lægge øre til, siger Rani Hørlyck, der mener, at en god leder giver en lille flig af sig selv som menneske.

- En vigtig egenskab er at være en personlig leder, der kender sig selv, sine egne grænser og er tro mod egne værdier. Meget ledelse for mig handler om værdier. Jeg er grundlæggende leder, som jeg også er menneske. Man er nødt til nogle gange at vise en flig af sig selv som leder, så medarbejdere ved, at man er menneske ligesom alle andre og har svagheder og styrker. Og så handler det om at investere den flig af sig selv, siger hun.

Rani Hørlyck kan godt lide at komme rundt på skolen i dagligdagen og tale med elever, forældre og medarbejdere. Det giver en god fornemmelse af, om det nu også er de aftalte værdier, der praktiseres ude på gangene og i klasseværelserne, så der er mulighed for at korrigere.

- Jeg håber, at medarbejderne ser mig som en leder, der 95 procent af tiden vil dialogen og vil inddrage. De sidste 5 procent er jeg ikke bange for at skære igennem. Jeg er kompromisløs i forhold til de vigtigste ting. Eksempelvis når snakken falder på børnene, som for mig er det allervigtigste, vil man opleve, at jeg er ret kompromisløs, hvis jeg ikke oplever, at vi gør det rigtige, siger skolelederen.

Selvom skolen har forbedret sig markant på en lang række centrale nøgletal, er Rani Hørlyck ikke i mål. Det kommer hun måske aldrig, for der er altid ting, der kan forbedres.

- I fremtiden skal man ikke længere forbinde skolen med en såkaldt ghetto-skole eller hvad man kan finde på af mærkelige ting at kalde den. I stedet vil man på sigt ikke tænke over, at det er en skole, der adskiller sig, fordi vi er blandt de bedste skoler i Danmark. Det er vores erklærede mål, siger hun.