I regeringens nye udspil ”Danmark kan mere III”  er der fokus på at reducere antallet af medarbejdere, overvejende akademikere, som arbejder bag skærm på rådhuset, og i stedet ansætte flere medarbejdere decentralt i børnehaver, vuggestuer, skoler,  hjemmeplejen eller på plejehjemmene. Regeringen har spillet ud med en omstilling på 2,5 mia. kr. Både på Christiansborg og i kommunerne skal vi selvfølgelig vedvarende forholde os til, om vi har de rigtige balancer mellem at skabe drift og udvikling af den bedste velfærd.

Spørgsmålet er blot, om Christiansborg har fingeren på pulsen i kommunerne? Jeg mener, at kommunerne i højere grad selv skal have ansvar for, hvordan flere medarbejdere kommer tæt på borgerne. I udspillet er der efter min mening for stort fokus på styring fremfor en reel ændring af kommunernes rammer.

Velfærdsaftaler virker

Med erfaringerne fra velfærdsaftalerne har vi set løsninger, der øger kvaliteten i velfærden og skaber mere tid i den direkte kontakt mellem medarbejder og borger. Vi har set og hørt, hvor meget god energi og gode erfaringer aftalerne har skabt i de syv kommuner, som regeringen har udpeget som velfærdskommuner, der er blevet sat fri til at tænke nyt i forhold til de regler, man har lagt ned over ældreområdet, skole og dagtilbudsområdet.

Giv nu alle kommuner mulighed for at få de velfærdsaftaler, som de vil arbejde med for at styrke velfærden.

Regeringen fastholder fortsat og på trods af det nye udspil, at den enkelte kommune kun kan få én velfærdsaftale. Det vil sige, at en kommune kun kan frisættes på et enkelt velfærdsområde, og forandringerne bliver derfor begrænsede. Regeringen giver udtryk for, at kommunerne kun kan gå all-in, hvis de får et enkelt velfærdsområde. Men hvorfor ikke sætte kommunerne fri til at omstille på de velfærdsområder, som de finder vigtige at arbejde med, og som de har ressourcer til. Kommunernes ansøgning skal godkendes af de respektive ministre.

KL: Sæt kommunerne fri

Når nu erfaringerne med velfærdsaftalerne er så positive, og vi alle har interesse i at afbureaukratisere for at bruge ressourcerne der, hvor de skaber mest kvalitet i velfærden, er det helt paradoksalt, at regeringen ikke vil bruge et værktøj, som virker og har vist sin værdi hos ledere såvel som medarbejdere i den kommunale drift.

Velfærdsaftalerne er i øvrigt et værktøj, som KL har udtrykt ønske om at bruge til at styrke velfærden, ligesom KL ønsker, at kommunerne får mulighed for at blive sat fri på flere velfærdsområder.  

Lad os samarbejde om de løsninger, som skaber mest værdi for de ressourcer, vi har. Og sæt kommunerne fri til at finde de gode løsninger med flere velfærdsaftaler og mindre detailstyring fra Christiansborg.