Mens krigen fortsat raser i Ukraine, forsøger borgere og myndigheder så godt som muligt at klæde sig på til efteråret og vinteren. Mens energipriserne fortsat er skyhøje, er flere kommuner for længst begyndt at afsøge muligheder for at sænke deres energiforbrug. Det kan fx være at skrue ned for varmen i offentlige bygninger eller at slukke lyset på udvalgte stier om natten for at spare strøm. 

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har i denne uge været ude og advare, at Danmark kan ende i en situation, hvor der ganske enkelt ikke er energi nok.

- Det er en alvorlig situation. Vi skal forberede os på, at det, vi gør – selvom vi har sparet meget allerede i Danmark – ikke er nok. Der skal mere til, siger Dan Jørgensen til TV2. 

Ministeren har nu bebudet, at man kommer til at se på yderligere "nødvendige" tiltag i Danmark for at spare på energien. Regeringen er nu i dialog med de danske kommuner og regioner for at få inspiration til, hvordan man ude i landet allerede har sænket forbruget.

- Kommunerne har haft gang i rigtig mange energieffektiviseringsprojekter de senere år. Det er klart, at der er nogen, der har haft mere fokus på det end andre, ligesom der fortsat er plads til forbedringer, siger formand for KL’s klimaudvalg Birgit S. Hansen (S).

I en ny undersøgelse fra KL svarer 94 pct. af kommunerne, at de enten i meget høj eller i høj grad prioriterer indsatser i kommunen indenfor omstilling til grøn varme, mens 80 pct. svarer tilsvarende i forhold til vedvarende energi. 

- Vi har nu fået et gevaldigt skub i ryggen af energikrisen. Det er ikke længere bare økonomi og klima, der driver os, men også at vi nu har en forpligtigelse til at sænke vores forbrug, så der er nok energi til alle, siger Birgit S. Hansen. 

Ønsker bedre rammer for solenergi

Regeringen kan dog gøre det nemmere for kommunerne at spare på energien – og ikke mindst skaffe mere energi fra vedvarende energikilder. Birgit S. Hansen har særligt to ønsker til Christiansborg i forhold til, hvordan de kan være med til at styrke rammerne for den omstilling for kommunerne og for at kunne klæde sig på til vinteren. 

- Der er virkelig plads til forbedring, når det kommer til solceller på kommunale tage. Vi må gerne sætte solceller op på tagene, men vi skal gøre det i form af en selskabskonstruktion. Det bliver Christiansborg nødt til at gøre mere enkelt, end at vi skal til at oprette nye selskaber. Det bliver svært for en kommune at se incitament i at sætte solceller op på taget under de nuværende forhold, men vi bør jo alle få sat flere op, siger Birgit Hansen. 

Derudover peger hun på, at der er behov for bedre rammer omkring de større energianlæg på land, hvor KL efterspørger bedre økonomiske incitamenter til lokalsamfundet. 

- Det er noget, vi bliver nødt til at kigge på. Det er naturligt, at man lokalt spørger ‘what’s in it for me?’ ude lokalt, og der vil det være meget nemmere for os, hvis der er bedre incitamentsstruktur end de nuværende VE-penge og -kompensationer. 

Videnscenter er et skridt i den rigtige retning

Der er dog stadig mange udfordringer, som kommunerne kæmper med, heriblandt transportsektoren. 

- Vi ved godt, at en af de store udfordringer vi har i kommunerne blandt andet er transport. Der kommer flere biler på vejene, og vi har kæmpet for, at der kan blive sat flere elladestandere op, siger Birgit S. Hansen. 

KL har arbejdet for, at kommunerne kan få mere at få sagt, end hvad markedskræfterne nødvendigvis påskriver, når det kommer til, hvor der skal sættes ladestandere op. Samtidig har KL sammen med 16 øvrige aktører besluttet at gå sammen om et nationalt videncenter for ladeinfrastruktur, der skal yde støtte og rådgivning til kommunerne. 

Ikke desto mindre er området transport fortsat et område, som mange kommuner oplever udfordringer med i forhold til at reducere CO₂-udledningen. 

Således fastslår 73 pct. af de kommuner, der oplever at have en restudledning af CO₂, som de ikke har plan for eller virkemidler til at reducere – en såkaldt manko – at transportsektoren er den primære årsag hertil. 73 pct. af kommunerne mener desuden i enten meget høj eller i høj grad, at transport som sektor er “vanskelig” at reducere CO₂-udledningen for. 

Brug for flere værktøjer til landbrug

Det samme gælder landbruget. Her peger 77 pct. af de kommuner, der forventer at have en manko i CO₂-regnskabet. To ud af tre kommuner mener desuden, at landbruget som sektor er “vanskelig” at reducere udledninger for i kommunens geografi. 

- Vi ved, at der skal forskellige nye tiltag til, som skal hjælpe til at udtage lavbundsjorde, siger Birgit S. Hansen. 

Derfor følger hun og KL spændt de løsninger, som en ny ekspertgruppe nedsat af fødevareminister Rasmus Prehn (S) skal finde frem til. I spidsen for ekspertgruppen står borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S), som i den forbindelse udtalte: 

- Hvis opgaven med udtagning af lavbundsjorder skal lykkes, er der brug for, at vi tænker nyt og får inddraget alle perspektiver. Jeg er derfor optaget af, at vi kommer hurtigt i gang, og at vi kommer hele vejen rundt.

Birgit S. Hansen ser frem til at kommunerne kan få flere værktøjer til at reducere udledninger i landbruget foruden de gode samarbejder i DK2020-regi: 

- Det kan være, vi skal ud mere målrettet og købe nogle jorde op til udtagning af lavbundsjorde eller at lodsejerne skal udtage flere områder. Her står vi lidt som Moses ved Det Røde Hav og tænker "hvordan skal vi gribe det an?". Der er fokus på det, og vi har spillet ind over for regeringen, at vi har brug for flere redskaber til udtagning af lavbundsjorde og multifunktionel jordfordeling.

Nyt land for kommunerne

Men mens energieffektivisering, omstilling til grøn varme og transport er områder, hvor kommunerne i forvejen har masser af erfaring, ønsker flere kommuner nu at bevæge sig ud i såkaldte scope 3-udledninger. Her er der tale udledninger i forbindelse med forbruget i kommunen som helhed. 

Mens godt hver tredje kommune allerede har et klimaprogram, der omfatter forbrug, planlægger 49 pct. af kommunere at gå i gang med at arbejde med scope 3-udledninger i det kommende år. 

- Det bliver lidt nyt land for os, men vi er jo vant til at arbejde i samarbejder både med lokale boligselskaber og virksomheder, ligesom vi har ambassadører for verdensmål og klimamål, siger Birgit S. Hansen. 

63 pct. af kommunerne peger desuden på, at de gerne så en form for understøttende lovgivning, som fx kræver foranstaltninger til bæredygtigt forbrug. Man har dog tidligere set stor modstand mod sådanne lovgivningsmæssige retningslinjer, som fx da regeringen tilbage i 2020 præsenterede et forslag om obligatoriske vegetardage i de offentlige kantiner. Et forslag de kort efter måtte trække i land. 

- Jeg tror, det er vigtigt, at sådan noget vokser nedefra. Det er rigtigt vigtigt at lytte til fx borgere, som har kødfrie dage. Man når længst, når man får lokalt ejerskab over sådanne initiativer, så det er vigtigt, at vi tager debatten sammen og lokalt, siger Birgit S. Hansen.