Det er et solbeskinnet Middelfart, der tager imod de mange mennesker, der i en lind strøm bevæger sig fra banegården i retning af de hvide telte, der danner ramme om dette års Klimafolkemøde.

Det altoverskyggende tema på dette års Klimafolkemøde er handlekraft. Opfordringen til handling er målrettet både borgere, virksomheder og offentlige beslutningstagere på alle niveauer. Alle parter må mobiliseres, hvis ambitionerne på klimaområdet skal realiseres. 

Folkemødet skydes i gang fra den overdækkede fællesscene, hvorfra talerne kan skue ud over KulturØpladsen, der danner centrum for arrangementet og er fyldt til bristepunktet med et veloplagt publikum

Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito og del af Klimafolkemødets advisory board, har et klart budskab til de mange ansigter vendt op mod hende.

- Vi kender efterhånden løsningerne. Derfor er Klimafolkemødets fornemmeste opgave i år at facilitere den vigtige samtale om, hvordan løsningerne føres ud i livet. Hvad der helt konkret skal til for, at flere vindmøller bliver opført.

Og lige nu er der et stort potentiale i kommunerne for mere vindenergi. Ifølge beregninger gennemført af Ingeniøren på baggrund af tal fra Energinet og et estimat fra brancheorganisationen Green Power Denmark, er det kun fem af landets 98 kommuner lever op til deres potentiale for at sætte vindmøller op på land – og i 43 kommuner er under halvdelen af potentialet udnyttet. 

Borgmestre sat stævne 

Det var ikke kun politikere og klimaeksperter, der kom til orde på årets Klimafolkemøde. Mikrofonen blev også rakt frem til en række unge mennesker, der i en workshop havde udarbejdet grønne forslag til borgmestrene i Danmarks syv energibyer, som tæller Frederikshavn, Skive, Horsens, Sønderborg, Høje Taastrup og værtsbyen for folkemødet, Middelfart. 

Energibyerne er nationale frontløbere, når det gælder grøn omstilling gennem forpligtelse, partnerskab og vidensdeling. Ringkøbing-Skjern deltager sammen med kommunerne. Byernes borgmestre var efterfølgende sat stævne til en dialog om de unges idéer, der særligt gik på, hvorfor det ikke går hurtigere med den grønne omstilling. 

- Det er langt mere kompliceret, end man skulle tro. Det er en juridisk nød, der skal knækkes, svarer Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) 

Borgmester i Skive, Peder Chr. Kirkegaard, (V) erklærer sig enig: 

- Det er besværligt at installere solceller på offentlige bygninger på grund af lovgivningen. Det strander simpelthen i administrationen. 

Der bliver nikket samtykkende fra samtlige borgmestre på scenen fra de syv energibyer. De mener kollektivt, at der skal en langt større del tilbage til lokalsamfundet end det er muligt med de nuværende regler. 

Yes, in my backyard!

Et tema på klimafolkemødet har da også været en omskrivning af udtrykket “not in my backyard” til det modsatte “yes, in my backyard”. 

 Spørgsmålet om arealanvendelse til grønne energianlæg har vist sig at være en af de helt store barrierer. Det handler om, at der skal være en større gevinst for lokalsamfundet, hvis der skal opføres grønne energianlæg tæt på borgerne. 

- Vi ønsker en lovgivning, der giver større fordele til dem, der bor tæt på nye energianlæg. Ellers får vi rigtig svært ved at finde steder, hvor vi kan opføre anlæggene, siger udvalgsformand Rikke Christensen (R) fra Horsens kommune.

Ifølge hende er det et problem, at lovgivningen begrænser, hvad de i kommunerne må give til folk, der får vindmøller i baghaven. 

Henrik D. H. Müller, klimachef i Aarhus Kommune, mener, at Folketinget har glemt det lokale demokrati: 

- Ambitionerne på klimaområdet er århundredets største politiske tiltag, og Folketinget har ikke øje for kommunernes udfordringer. 

Behov for mere end procentmål

Debatterne på klimafolkemødet  handler i store træk om handlekraft og at accelerere implementeringen af de grønne initiativer. Derfor er det helt centrale spørgsmål også, hvordan man undgår at udviklingen i en grønnere retning stagnerer ude i kommunerne i implementeringsfasen. 

- I dag er det bydende nødvendigt ikke kun at måle politikerne på deres ambitionsniveau, men i høj grad også hvor hurtige og dygtige de er til rent faktisk at få alle de gode idéer ført ud i livet, siger Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito.

I fællesskab med en bred vifte af talere på dette års Klimafolkemøde, synes han, at der bør være meget mere fokus på de udfordringer, der melder sig i implementeringsfasen, end det er tilfældet i dag.

Er der ikke kræfter nok ude i kommunerne til at implementere løsningerne, kan idéerne være nok så gode, men uden reel værdi, hvis de ikke leder til reduktioner i klimaregnskabet. KL efterlyser et langt større fokus på den slags udfordringer.

Det har desuden skabt en del usikkerhed om, hvordan regeringens mål om at vindmøllekapaciteten på land næsten fordobles frem mod 2030 skal komme i mål – og særligt hvilke kommuner, der skal lægge jord til og overbevise sine borgere om det samme. 

Minister afviser kritik

På folkemødet forholdte Kommunen.dk klimaminister Dan Jørgensen (S) til netop udfordringerne med at få implementeret de grønne tiltag som et stort antal borgmestre gav udtryk for i teltene.

- Vi kan ikke nå i mål med den grønne omstilling, hvis vi ikke får civilsamfundet med. Dialogen med borgerne er vigtig, når de grønne tiltag skal implementeres ude i kommunerne, siger Dan Jørgesen til Kommunen.dk

Han mener, at kommunerne har en vigtig opgave med at få etableret en god dialog, der kan reducere borgermodstanden mod arealanvendelse til grøn omstilling: 

- Selvfølgelig er det en udfordring, at energianlæggene ikke altid er populære naboer. Imidlertid findes der heldigvis mange gode eksempler på, at inddragelse og dialog med borgerne kan løse mange af de konflikter, der opstår i forbindelse med arealanvendelse til eksempelvis vindmøller. 

Borgmestrene har dog efterlyst redskaber af den mere slagkraftige slags som økonomiske kompensationer, der helt konkret går ind og skaber en større værdi for de borgere som må lægge jord til vindmøller og andre grønne energianlæg, end den gør i dag. 

Ministeren erkender at dialogkaffe ikke kan gøre det alene, og at de økonomiske kompensationer er en central løftestang for at nå i mål. Der er dog ikke umiddelbart større økonomiske kompensationer på tegnebrættet til borgere berørt af opførelsen af nye energianlæg som solceller og vindmøller:

- Vi mener, at vi har indgået en fornuftig aftale på området for økonomisk kompensation. 

En henvisning til, at kompensationen til berørte parter ved opstilling af grønne energianlæg blev hævet ved en bred aftale tilbage i november 2020. 

Borgmester i Sønderborg Erik Lauritzen (S) mener dog ikke, at de nuværende budgetter i kommunen er tilstrækkelige: 

- Hvis politikerne på Christiansborg virkelig mener, at tingene skal følges til dørs, så skal politikerne være med til at skabe de økonomiske rammer, der gør det muligt at eksekvere i kommunerne. Hvis man ikke giver kommunerne musklerne, så kommer de ikke til at handle.