I det første halvår af 2022 har regeringen hevet flere esser frem i den grønne omstilling i form af nye havvindmølleparker og en ny europæisk aftale for udnyttelse af vindpotentialet i Nordsøen.

Men regeringen har også gjort det klart i sit Danmark kan mere II-udspil, at kommunerne også skal levere fire gange så meget grøn strøm på land, hvilket stiller kommunerne med en enorm opgave. Det er ikke fordi, at der mangler interesse, fortæller Simon Hansen (S), borgmester i Guldborgsund, tværtimod.

- Min største udfordring er måske lige nu, at der er så mange aktører, som gerne vil være med. Der ligger enormt mange henvendelser og projekter på mit borgmesterbord, og det handler derfor om at prioritere mellem de mange forslag, siger Simon Hansen. 

Selvom der også er lokal modstand mod en række af de grønne projekter lokalt, så høster man nu en del af frugterne for at have førende på området: 

- Vi producerer meget mere grøn strøm end vi kan bruge i vores kommune. Det er med til nu at tiltrække en masse virksomheder, der gerne vil bruge den strøm, og det er med til at skabe arbejdspladser lokalt, fortæller Simon Hansen. 

Statslig eller lokal udpegning

Produktionen af den grønne energi er dog ikke lige fordelt i dag. Det kan skabe splid, frygter borgmester i Albertslund, Steen Christiansen. 

- Jeg er bekymret om forholdet mellem land og by, og altså hvor vi skal producere den grønne strøm, og hvor det er, vi forbruger den. Her er der brug for en fælles snak mellem kommunerne og fælles løsninger, hvordan vi kan se os selv i den fordeling, siger Steen Christiansen. 

Men selvom den vedvarende energi er med til at skabe arbejdspladser i sydsjællandske, mener Simon Hansen, at for mange kommuner slipper for let udenom at levere deres del af den grønne energi. 

- Vi har brug for en bedre fordeling, end der er i dag. Det er derfor godt, at regeringen vil være klar til at udpege de områder, hvor energiøerne skal være. Det vil også kunne betyde, at de løser en del af de planmæssige udfordringer samtidig. 

Steen Christiansen er dog ikke enig i, at staten er bedst til at udpege de nødvendige områder. 

- Det bør være en samtale, som vi skal have i og mellem kommunerne, siger han. 

Borgerne skal med på råd

Et andet vigtigt perspektiv bliver at få borgerne med på den fælles dagsorden. 

- Hele klimaloven har fyldt utroligt meget inde på Christiansborg og senere er den diskussion rykket ud til kommunerne, men det er på tid, at vi rykker den diskussion ud til borgerne. Vi bliver nødt til at italesætte, hvordan vi sørger for, at man lokalt føler et ejerskab til projekterne, siger Steen Christiansen, som peger på, at det fx kan handle om arbejdspladser, at der følger uddannelsesmuligheder med eller lignende muligheder med. 

- Vi skal finde en bedre systematisk måde at inddrage borgerne på og lave borgerinddragelse. Det kan både give nye perspektiver i debatten, men det kan også være med til at skabe en form for ejerskab til projekterne og dermed være med til at forhindre en del af modstanden lokalt, siger Steen Christiansen. 

Simon Hansen er enig i, at borgerne skal inddrages meget mere i processen end tidligere – også i borgernes eget forbrug og handlemønstre. 

- Vi vil meget gerne til at tale mere med borgerne om deres rolle, og vi vil gerne nudge dem i en grøn retning. Også selvom det kun flytter en lille smule, så er det med til at skabe en fælles bevægelse, siger Simon Hansen. 

- Vi skal ud og snakke med borgerne, arrangerer borgermøder og så videre for at tale med dem om, hvad hele denne dagsorden kommer til at betyde for dem, siger han.