Kommunerne har fået en stor opgave i forbindelse med regeringens Danmark kan mere II-udspil. Der skal findes plads til fire gange så meget VE-anlæg på land. Det er dog ikke just fordi, at kommunerne mener, at de har masser af plads i overskud til vindmøller og solceller. Derfor er KL nu klar med sit bud på, hvordan man løser det svære regnestykke. 

I stedet for at hver kommune skal finde plads til sin mængde grønne strøm, vil KL samle produktionen i klynger i de bedst egnede dele af landet i såkaldte energiøer. Det fremgår af et debatindlæg hos Jyllands-Posten. 

KL foreslår, at der etableres kommunale arealudviklingsselskaber, som skal udbyde retten til at etablere solceller, biogasanlæg, PtX-anlæg og vindmøller til egnede udviklere, samtidig med at selskaberne igangsætter initiativer, der skal være med til at udvikle lokalområdet og gøre det mere attraktivt til for borgere, der bor tæt på. 

Konstruktionen bruges allerede i flere kommuner i forhold til byudvikling, som fx By og Havn i København. Det kommunale udviklingsselskab skal altså stå for dialogen med lokale aktører, høringer og tilladelser, og skal altså kunne servere projekterne til store udviklere. 

- Pilen peger klart på kommunerne i forhold til udpegning af områder til solceller og vindmøller på land, siger Birgit Hansen (S), formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg til Kommunen.dk.

Mange kommuner har længe været meget optaget af den grønne omstilling, herunder udpegning af områder til vindmøller og solceller, men det går for langsomt og der er ikke tilstrækkelig mængde energi i syne i lokalplanerne.  

- Nu har vi så fået en fast hånd i ryggen, som er med til at skubbe os fremad. Det skal gå stærkere, siger Birgit Hansen. 

Flere må ind i kampen

Det kan være nødvendigt med en ny tilgang til energi på land. Selvom de fleste  kommuner har været optaget af den grønne omstilling, er der stor forskel på, hvor meget grøn strøm de enkelte kommunerne lægger jord og giver tilladelser til. 

Ti kommuner stod for 72 pct. af udbygningen af vedvarende energi på land mellem kommunalvalget i 2017 og sidste år. Næppe overraskende er det landkommuner, der fører an med Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig kommuner som de forreste 

- Vi kan i Lemvig løfte endnu mere, siger Steffen Damgaard (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lemvig. 

Steffen Damgaard henviser blandt andet til, at man alene ved at udskifte ældre vindmøller med nye og mere effektive vindmøller kan hente en stor del af de nødvendige effekter. 

Selvom det ikke er afgørende for kommunens indsats, så håber Steffen Damgaard, at der også kommer til at følge fordele enten i form af økonomiske incitamenter, lokale afkast eller jobs, når kommunen går i spidsen med at finde den nødvendige strøm. 

Steffen Damgaard ser dog gerne, at flere kommuner stempler ind i klimakampen og er med til at bære den fælles byrde. Det samme gælder Karsten Filsø (SF), formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget i Holstebro. 

- Jeg så meget gerne, at flere kommuner har modet til at træffe de nødvendige beslutninger, siger han. 

Ikke plads til vindmøller

I Holstebro har man netop indviet en ny solcellepark, der strækker sig hele 2,7 kilometer fra øst til vest, og det kræver politiske prioriteringer, mod og ikke mindst plads at opsætte vindmøller og solcelleanlæg. 

Netop plads har været en sten i skoene for mange kommuner. Efter regeringens udspil kunne lokalmedier spørge borgmestre i deres område om, hvorvidt der var plads til vindmøller i deres kommune. I mange af kommunerne i Nordsjælland står der ikke en eneste vindmølle – og der er fortsat ikke plads, lyder det. 

- I Hørsholm er vi jo en fuldt udbygget kommune, og vi har heller ikke i år arealerne til vindmøller. Der er ikke steder, som er ubebyggede og har mulighed for at have vindmøller. Jeg kan ikke se, hvor vi kan placere vindmøller overhovedet. Det vil jeg være helt ærlig at sige, siger Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K) til TV2 Lorry.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen var efter regerings udspil ude og sige, at vindmøller i stedet hører til havs. 

Men hvis man spørger borgmestre i nordsjælland, hører vindmøller til i provinsen: 

- Jeg anbefaler, at man stiller dem op, hvor det bedst kan svare sig for de penge, man betaler for vindmøllerne, og det blæser altså mere i Jylland, end det gør i Fredensborg Kommune, for nu at sige det ligeud, siger borgmester i Fredensborg Thomas Lykke Pedersen (S).

En grøn mellemvej

KL lægger derfor op til indsatser i flere spor; mindre lokale tiltag som fx solceller på offentlige bygninger, der leverer lokal strøm, og store energiprojekter, der for alvor kan skubbe på omstilling. 

- Der er stor forskel på kommunerne, men det er klart, at vi alle skal være med til at trække en del af læsset, selvom vi kan gøre det på forskellig vis. Alle kan noget, som kan hjælpe os i mål, siger Birgit Hansen. 

Det er dog nødvendigt, at regeringen får skabt tilpas attraktive incitament for at lægge jord til energiøerne. Birgit Hansen fortæller, at man stadig venter på et oplæg fra regeringen for, hvad de præcis forventer af kommunerne, og hvilken økonomi, der følger med opgaven. 

Men med et udspil for energiøer er det muligt at nå en volume og effekt, der gør det muligt at nøjes med færre, men større anlæg i udvalgte kommuner, hvor der er plads – og altså gerne hvor det blæser. 

Hvorvidt regeringen vil spille med på KL’s udspil er uvist. Det er dog klart, at regeringen inden sommerferien kommer med et udspil, som skal gøre det klarere, hvordan kommunerne skal nå i mål. 

Det er desuden uklart, hvorvidt kommunerne kan blive tvunget til at finde pladsen. På KL’s Tenik- og miljøkonference svarede bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad (S) kun vagt på det spørgsmål. 

- Det er en del af diskussionen, som vi skal have, sagde han.