Svimlende prisstigninger  for varme og el er effektueret eller varslet hos forbrugere flere steder i landet. Heller ikke kommunerne slipper uden om konsekvenserne af energipriser i fuld galop. 

Dels er der udsatte forbrugergrupper, som står i kø efter kompensation for stigende varmeudgifter hos kommunen, dels slipper de kommunale anlæg og vognparker ikke for at mærke effekten, når priserne på olie, gas og strøm bliver højere.

Men ligesom hos forbrugerne rammer prisstigningerne kommunerne vidt forskelligt. Det viser Kommunen.dk’s rundspørge. Cirka to tredjedele af kommunerne har svaret. Kun et fåtal har endnu justeret budgetterne for 2022, mens adskillige er i gang med en løbende vurdering af situationen.  

Der er stor forskel på, hvordan energikrisen rammer. I Viborg har man allerede indkalkuleret et budgetmæssigt minus på 20-25 mio. kr. først og fremmest på grund af stigende gaspriser, mens Hjørring slet ikke kommer til at mærke markedets bølgeskvulp på grund af fastprisaftaler.

Mange kommuner forventer en ekstraregning af større eller mindre omfang, men for flertallets vedkommende forventer man ikke at iværksætte drastiske spareforanstaltninger som for eksempel at sænke rumtemperaturen fra 21 til 20 grader, som Svendborg luftede i december.

Budgetterne er for manges vedkommende bygget på KL’s fremskrivningsprocenter for omkostninger for energiforbrug, som er 4,29 pct. fra 2020 til 2021 og 7,92 pct. fra 2021 til 2022, så en del af prisstigningerne er der allerede taget højde for. Men mange steder må man allerede konstatere, at fremskrivningsprocenterne var for optimistiske i forhold til den faktiske udvikling.

Ingen særlig kompensation til særligt ramte

Bolden lander givetvis hos KL igen, når kommunerne får endeligt overblik over ekstraudgifternes omfang. Og så bliver beløbet en del af budgetforhandlingerne med staten, når parterne mødes igen om nogle måneder, oplyser kommunikationschef og vicedirektør Ida Thuesen Nielsen.

I Viborg har økonomidirektør Claus Christiansen en forventning om, at kommunen bliver kompenseret, når KL og staten mødes om budgetreguleringen midt på året. Men han tror ikke, midtjyderne slipper for selv at skulle finde besparelser på driftsbudgettet.

- Som tingene normalt foregår, bliver pengene, staten kompenserer kommunerne med, ikke fordelt i forhold til, hvem der er ramt, og hvem der ikke er. Derfor er det ikke realistisk, at vi får de 25 mio. kr. retur, vi forsigtigt kalkulerer med at have i underskud i forhold til budgettet, siger han.

Som en af de formodentlig hårdest ramte kommuner står Viborg til at blive sorteper i det regnestykke, hvor andre kommuner - med fastprisaftaler for energiudgifterne i år - kan ende med at tjene på kompensationen.

Det får dog ikke Claus Christiansen til at ligge søvnløs, selv om energiudgifterne i kommunen ser ud til at blive 50 pct. større end budgetteret.

- Det skal ses i forhold til et samlet driftsbudget på fire mia. kr. Vi skal nok finde pengene, men derfor kan det da være slemt nok for den enkelte institution, siger han.

* I vores nyhedsbrev d. 17/2 skrev vi, at det var kommunaldirektør i Viborg Kommue, som udtalte sig om de stigende energipriser i kommunen, men det er selvfølgelig økonomidirektør Claus Christiansen, som vi har talt med. Vi beklager fejlen. 

Kommunernes svar

61 kommuner besvarede Kommunen.dk’s rundspørge om effekten af de voksende energipriser. Her er status på situationen ved årets begyndelse:

Albertslund: Har ikke lavet beregninger. Kommunens fjernvarme er baseret på affaldsafbrænding og derfor i mindre grad påvirket af energipriserne. Der vil være en merudgift til el, men den er ikke beregnet på nuværende tidspunkt og kan blive vanskelig, da kommunen gennem nyligt udbudt el-aftale afregner spot-pris (timepris). De øgede energiudgifter udløser i sig selv ikke spareinitiativer.

Ballerup: Arbejder med scenarier på hhv. 15 og 30 pct.  prisstigninger. Nuværende energiaftaler udløber april 2022. Der arbejdes p.t. på en orientering til økonomiudvalget

Billund: Budgetterer med KL’s fremskrivningsprocenter fra 2021 til 2022 (el 3,9 pct. og varme 4,6 pct). 

Bornholm: Har ikke lavet beregninger. Alle varmeværker opvarmes med enten flis eller halm, som p.t. ikke rammes af prisstigninger. Bornholm har solceller på mange af de større bygninger og producerer megen strøm selv. Forventer en lille merudgift, som vil gå ud over midlerne til øvrig drift/vedligehold.

Brøndby: Har ikke lavet beregninger.

Brønderslev: Har ikke beregnet økonomiske konsekvenser, da man forventer, at energipriserne vender tilbage til normal indenfor nogle måneder. Brønderslev har overskud på energien, idet der løbende arbejdes med energibesparende foranstaltninger.

Dragør: Opererer med fastlåste priser i 2021 og 2022 og rammes derfor ikke af prisstigninger. Har anslået sparet en merudgift på ca. to mio. kr. i 2021 og ca. fire mio. kr. i 2022. 

Egedal: Har ikke regnet på 2022 endnu, det sker ved budgetopfølgningen i marts. 

Faaborg/Midtfyn: Har endnu ikke færdigberegnet tal på de økonomiske konsekvenser for 2022. Der er ikke taget højde for evt. merudgifter i budgettet. 

Haderslev: Har ikke lavet beregninger.

Halsnæs: Forventer samlet ekstraregning på cirka tre mio. kr.  for el og varme i 2022, hvor kommunen primært betaler til dagspris. Beløbet er ikke med i budgettet, men kommer med i regnskabet.

Helsingør: Kortlægger pt. konsekvenser af prisstigningerne på energi, men er ikke klar med endelige tal. Overvejer, hvilke tiltag der kan tages for at imødegå de øgede omkostninger.  Har aflåst en stor del af elprisen for 2022 og energirenoveret en stor del af bygningsmassen, hvorfor konsekvenserne bliver mindre end de aktuelle stigninger. 

Hillerød: Har ikke lavet beregninger endnu, men forventer at gøre det i lyset af prisudviklingen.

Holstebro: Budgetter er pris- og lønfremskrevet, hvilket betyder, at man overordnet tager højde for udsving i priserne både i kommunernes samlede budgetter og på de enkelte institutioner. 

Fanø: Har ikke foretaget beregninger.   

Favrskov:  Har ikke foretaget beregninger.  

Fredensborg: Budgetterne revurderes i forbindelse med forårets budgetrevision med baggrund i den faktiske prisudvikling. På nuværende tidspunkt har man ingen forventning om, at en forhøjelse af energibudgetterne for 2022 isoleret set vil afføde spareinitiativer.

Frederiksberg: Kommunen forventer merudgifter til el for ca. 4,5 mio. kr. Varmeprisen på Frederiksberg stiger ikke. 

Frederikssund: I gang med at undersøge de økonomiske konsekvenser af prisstigningerne på energi. 

Furesø: Kommunen har haft faste priser på el og gas indtil 31. december 2021. Fra 2022 varetages el-købet eksternt ved en forvaltningsaftale. Når de konkrete merudgifter er kendt, vil de blive indarbejdet i budgetopfølgningerne i løbet af 2022.  

Gribskov: Er i gang med årsregnskabet, mulighed for korrektioner senere. Gribskov har fast pris på el, prisstigninger på el bliver først relevant året efter.

Herning: Har ikke lavet beregninger, holder løbende øje med forbruget og justerer, hvor det giver mening i forhold til indeklimaet. 

Hillerød: Eventuelle konsekvensberegninger foretages decentralt, så der foreligger ikke nogen samlet vurdering.

Hjørring: Har fastprisaftaler for 2022 på el og gas. Skal senere i år træffe beslutning om 2023 og 2024 og afventer anbefalinger fra ekstern rådgiver.  Har rundt regnet en samlet besparelse på gas på en mio. kr. i år ved at have en fastlåst aftale.

Holbæk: Har ikke lavet beregninger. Afventer om KL prisregulerer budgettet  til sommer. 

Holstebro: Grundlæggende bliver budgetter pris- og lønfremskrevet med højde for udsving i priserne både i de  samlede budgetter og på de enkelte institutioner. 

Kolding: Forventer ikke betydelige prisstigninger på el og varme for 2022 i forhold til budgettet. Ganske få ejendomme er opvarmet med naturgas, men her har man i forvejen planlagt udfasning, så det er en marginal udfordring. For el har kommunen lavet aftale med 60 pct. med fast takst og de resterende 40 pct. afhængig af prisudviklingen. 

Lejre: Har ikke foretaget beregninger.

Lemvig: Har ikke regnet på konsekvenser.

Lolland: Tager udgangspunkt i KL’s forventninger til pris- og lønudviklingen. Eventuelle reguleringer vil blive medtaget i forbindelse med en af budgetopfølgningerne i løbet af 2022.

Middelfart: Har endnu ikke foretaget beregninger. Er i gang med at undersøge forskellige spareinitiativer.

Morsø: Arbejder p.t. med kortlægning af konsekvenserne af prisstigningerne på energi, men har ikke endelige tal endnu. Morsø har aflåst en stor del af elprisen for 2022. Beregningerne skal afdække nødvendige tiltag i forhold til øgede omkostninger. 

Nordfyn: En væsentlig del af kommunens institutioner får varme via Fjernvarme Fyn, og her ses der ikke væsentlige prisstigninger. Området vil blive fulgt i løbet af 2022.

Næstved: Har ikke lavet beregninger. Efter  normale procedurer vil budgetterne blive rettet op i budget 2023, hvis energipriserne stadig er på det høje niveau, men der korrigeres ikke i 2021 og heller ikke i 2022.

Odder: Hvis energipriserne falder eller stiger, reguleres budgetter henholdsvis op eller ned. Derfor vil der blive taget højde for prisstigninger på området. 

Odense: Odense Kommune vurderer p.t. et merforbrug på forbrug af el på ca. 20 til 22 mio. kr. På varme er der ikke merudgifter i 2022, men budgettet påvirkes indirekte af kollektiv trafik og udgifter til brændsel og drivmidler. Prisstigningerne vil indgå i den midtvejsvurdering af pris- lønsatser for 2022, som indgår i økonomiaftalen for 2023.

Odsherred: Har ikke foretaget beregninger.

Randers: Rammes ikke, da  kommunen har indgået fastprisaftaler frem til udgangen af 2023, inden energipriserne steg.

Roskilde: Kalkulerer foreløbig med et minus i underkanten af fire mio. kr. på fjernvarme, naturgas og el. 

Rødovre: Har ikke foretaget beregninger, men følger udviklingen tæt.

Samsø: Varmeværkerne kører hovedsageligt på halm eller flis, som ikke er steget meget i pris.  Kommunens varmeselskab Grøn Varme har endda sænket priserne, hvilket kommer de fleste kommunale bygninger til gavn. Derudover har Samsø faste priser på el og har derudover el-produktion fra egne solceller.

Silkeborg: Indgår gennem konkurrenceudsættelse årelange aftaler på indkøb af el og naturgas. Størstedelen af de kommunale energiudgifter påvirkes derfor ikke af prisstigninger. Dog er det ikke muligt at indgå fastpris aftaler på indkøb af fjernvarme, hvorfor varslede prisstigninger også vil ramme de kommunale bygninger. Såfremt de varslede prisstigninger fastholdes i hele 2022, forventes det at medføre et merforbrug på ca. to mio. kr. om året. 

Skanderborg: Har ikke foretaget beregninger.

Skive: Har ikke foretaget beregninger.

Slagelse: Noterede i 2021 en ekstra udgift til varme og el på 6,5 mio. kr. Den største påvirkning på budgettet er de store prisstigninger på el. Er indregnet i det samlede budget. De øgede priser udløser ikke nogen direkte spare initiativer (endnu).

Solrød: Har ikke foretaget beregninger.

Sorø: Ikke beregnet endnu, men planlægger at kigge ind i de stigende el og varmepriser i forhold til de afsatte budgetter i begyndelsen af året. 

Stevns: Har ikke foretaget beregninger. Forventer moderate merudgifter i 2022, fordi kommunen i vidt omfang har indgået fastprisaftaler efter udbud. Fortsætter en mangeårig investeringsindsats med energibesparende løsninger.

Struer: Har timeafregning på energi, udgifter følger dagspriserne. Voldsomme prisudsving gør det svært at beregne troværdige energiudgifter. Struer har ikke mulighed for at øge energibudgettet. Konsekvensen af stigende udgifter rammer bygningsvedligeholdelse.

Syddjurs: Ekstraudgiften løber op i  3,5-4 mio. kr. hvis priserne forbliver høje hele året, ekstraudgifterne er fortrinsvis på el. Konsekvenserne har man ikke taget stilling til endnu.

Thisted: Har ikke foretaget beregninger.

Tønder: Har beregnet meromkostninger for 2022 til 5,6 mio. kr. – 4,1 mio. kr. for el og 1,5 mio. kr. for gas. Der er ikke nogen politisk beslutning om at nedjustere på diverse forbrug. 

Varde: Er netop i gang med beregninger af de økonomiske konsekvenser af prisstigningerne og kan derfor ikke på nuværende tidspunkt levere tal.

Vejen: Er i gang med at indsamle data for at vurdere konsekvenserne. Der er budgetteret med, at udgifterne til energi stiger, men ikke i et omfang, der svarer til de nuværende priser.

Vejle: Eludgifterne skønnes cirka fordoblet i 2022 fra 6,1 til cirka 11 mio. kr.  ved uændret forbrug. Vejle Kommune er i 2022 tiltrådt en ny aftale om levering af gas, der i høj grad er påvirket af de stigende energipriser. Det estimeres, at det årlige forbrug kan beløbe sig til ca. 7,2 mio. kr. mod ca. 1,6 mio. kr.  i 2021. Anvender KL’s pris- og lønskøn. Heri var der ikke indlagt disse prisstigninger.

Viborg: Skønner merudgifter til el- og varme i størrelsesordenen 20-25 mio. kr., det meste i varme, da en stor del af elforbruget er fastsat i prisaftaler. Merudgiften er ikke budgetteret, men forventes håndteret inden for de almindelige rammestyringsprincipper, hvor både plusser og minusser holdes inden for rammerne i de udmeldte budgetter. 

Vordingborg: Har ikke foretaget beregninger.

Ærø: Forventer øgede udgifter, men har ikke indregnet besparelser udelukkende som følge af stigende priser på energi.

Aabenraa: Har ikke lavet beregninger, men har et rammebudget. Hvis økonomiaftalen i juni 2022 indeholder en justering af priserne, vil budgetterne tilsvarende blive justeret.

Aarhus: Udbyder el-kontrakter, som optimerer priser og minimerer risici. I sommer vurderede man, at markedet i forhold til udsigterne var gunstigt,og dækkede lidt over 80 pct. af forbruget for 2022 til “meget gunstige priser” og vil derfor kun i minimalt omfang blive ramt af prisstigningerne. Tilsvarende er en stor andel af forbruget for årene 2023, 2024 og 2025 afdækket. Kommunen skønner forsigtigt, at det samlet set over de kommende år maksimalt medfører en prisstigning på 10 pct. på priser, der over de seneste syv-otte år har ligget væsentligt under markedsprisen. Kommunens varmeudgifter forventes ikke at stige i 2022.