Klimatilpasning er et nyt fænomen, men i Danmark gik man allerede under Anden Verdenskrig i gang med det første af slagsen. Strandparken ved Køge Bugt fremstår i dag som skoleeksempel på effektiv klimatilpasning. Et samarbejdsprojekt mellem stat, kommuner og hovedstadsområde blev over tid afløst af det nuværende samarbejde mellem fem kommuner om finansiering og drift resulterede i brugbare løsninger.  Det høster området gevinsterne af i dag.

Strandparken omfatter et syv kilometer langt strandområde med hvidt sand og rent badevand 15 km fra Københavns centrum. Strandparken er et kunstigt skabt natur- og friluftsområde, som samtidig fungerer som beskyttelse mod oversvømmelse fra havet af de lavtliggende byområder tæt på kysten. 

Her er skabt et landskab med klitter, søer, enge og overdrev, som i dag fremtræder som et sammenhængende naturområde, hvor dyre- og plantelivet trives side om side med en lang række friluftsaktiviteter.

Nok så vigtigt: Klitterne fungerer som effektiv kystsikring uden diger, så klimatilpasningen er kombineret med et rekreativt område. Vigtigt for projektet var fra starten, at områdets private beboere ikke kom til at bidrage økonomisk, ligesom styringen forblev en mellemkommunal opgave.

- Anlægget tog 80 år at udvikle, men det er særdeles velegnet til at håndtere klimaudfordringerne i et område med høje vandstande og lavtliggende byområder. 

Vi fik  bløde kystbeskyttelser, kunstig strand, klitter (som diger), og søer,  som teknisk set gav klimasikring, men også plads til alt mulig andet, fortalte ingeniør Dan Hasløv, som rådgiver Strandparken. 

- Det rigtig spændende er, at vi stadig kan lære af det. Strandparken er designet på 1970’ernes præmisser, men det er forberedt på forstærkning og kan både løse udfordringer med stigende havvand og storme, tilføjede han.

Havn og boliger smelter sammen i Svendborg
Helt så langt er man ikke kommet på Fyn, men i Svendborg er man i gang med et udviklingsprojekt, som også skal kombinere klimatilpasning med respekt for kulturarv og nye, rekreative områder i byens tidligere erhvervshavn midt i byen.

Her er området særdeles udsat i forhold til stormflod og havvandstigning, og det spillede afgørende ind i den udviklingsplan, kommunen vedtog i 2014.

Vinderforslaget i arkitektkonkurrencen afgjort i 2018 kom fra Tyskland, og det skal få by og havn til at smelte sammen og klimatilpasse med fremskudte diger, moler og sluser efter en Venedigmodel i stil med løsninger i den norditalienske kanalby.

- Vi har en enorm kulturarv, og vi skal kunne genkende havnen - i Svendborg handler det også om at passe på, fortalte arkitekt Anna Als Nielsen fra Svendborg Kommune.

Finansieringen er endnu ikke på plads for hele det omfattende projekt til over 700 mio. kr., som blandt andet omfatter højvandssikring for 450 mio. kr. og regn- og skybrudsikring for 154 mio. kr. Men vigtigst for projektet i Svendborg er at få klimasikring til at understøtte respekten for kulturarv og byudvikling.

Stigende grundvand er et voksende problem
Andre steder i landet kommer udfordringen ikke fra havet, men fra undergrunden i form af stigende grundvand, og det har tvunget kommuner og forsyningsselskaber ud i tilpasningsløsninger udviklet alene eller i samarbejde med grundejere og nabokommuner.

I Herning har kan med held benyttet mulighederne i det EU-finansierede grundvandsprojekt Topsoil, som i en femårig periode frem til 2020 har understøttet forskning og forebyggelse af grundvandsproblemer.

- Kommunen sagde i første omgang nej tak, men efter at have tænkt over tingene kom vi med, og det gav os en fantastisk viden med indsamling af data, som var vigtig for at blive klogere på effekten af kloaktætning, mindre nedsivning, skovrejsning og ændret klima i fremtiden, sagde Søren Brandt fra Herning Kommune, der har byområdet Sunds som caseområde.

I Lemvig har man gode erfaringer med samarbejdet mellem private, samlet i et pumpelag, kommune og forsyningsselskab i Harboøreland med 1250 sommerhusgrunde, hvor grundvandet står højt, og spildevandet er et problem at komme af med.

Her er buddet på en effektiv struktur, at kommunen agerer myndighed og planlægger i samarbejde med forsyningsselskab som procesledere og initiativtagere, mens beboere og lokale virksomheder bliver medudviklere, anlægsejere og bidragspligtige.

På det helt nære plan fortalte projektleder for klimatilpasning i Frederiksberg Kommune, Lene Stolpe Meyer, om Frederiksbergs strategi i forhold til at tænke klimatilpasning ind i samtlige anlægsprojekter i kommunen.

- Vi vil gerne være i front - udvikle og dokumentere, at vores anlægsplaner virker, fortalte hun med Langelands Plads som aktuelt eksempel. Her har kommunen bygget et regnmagasin under jorden med plads til 900 kubikmeter vand under legeplads, men over p-kælder.