Der kommer flere og kraftigere skybrud i Danmark. Det viser DMI's fremskrivninger for nedbør. Allerede i juli og august har skybrud medført trafikale problemer i Fredericia, lavet vandskade på Regionshospitalet i Viborg og forurenet badevandet i Aarhus.

Men mange steder kan kommuner undgå oversvømmelserne.

I dag fås asfalt, fliser og anden belægning i en permeabel (hullet) løsning. Det virker ved, at der er ekstra mellemrum i det øverste lag, hvorfra vandet siver ned til et lag kaldet bæredelen. Her bliver vandet opmagasineret, hvorefter det løber ud i jorden eller ud i et dræn.

Omkring 15-20 kommuner har forsøgt sig med de permeable løsninger, men Kim Falkenberg, der er næstformand for belægningsgruppen i Dansk Byggeri og en del af teknisk afdeling i Ikast Betonvarefabrik (IBF), ser gerne, at flere prøver teknologien af.

Permeabel asfalt eller permeable betonsten er velegnet på mindre veje, parkeringspladser, i skolegårde og på andre offentlige arealer, hvor vand ellers har svært ved at løbe væk. Alligevel tøver mange kommuner med at gå i gang.

- Vi har været ude og fortælle om det i hele landet, men folk stejler og bliver ofte skeptiske, når de hører, at vi leder vand ned i bæredelen under det øverste lag. Det er de vant til at skulle undgå, men bæredelen her er altså udviklet specielt til det. Så kommunerne er interesserede, men det er langt fra alle, der kommer i gang, siger Kim Falkenberg.

Det nikker Michael Brask genkende til. Han er projektchef for permeabel asfalt i NCC.

- Det kan jeg godt følge ham (Kim Falkenberg red.) i. Der er nogle kommuner, der er meget innovative, og som gerne vil prøve tingene af, og så er der nogle, der afventer, før de vil bruge borgernes penge på det. Så vi arbejder meget på at komme tættere ind på kommunerne og fortælle dem om fordelene, siger Michael Brask.

Koster næsten det samme
Jan Støvring er senior forskningskonsulent hos Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og har skrevet ph.d. om permeable belægninger Han forklarer, at teknologien giver kommunerne mange muligheder i byudvikling.

- Den store fordel er, at det ikke tager plads fra noget andet til at lede regnvand væk. Det har potentiale i byområder, hvor det er svært at finde plads til grønne løsninger som regnvandsbassiner, grøfter og regnvejrsbede, siger Jan Støvring.

Permeabel belægning kan også optage væsentligt mere vand end almindelige kloakløsninger, og der danner sig derfor ikke store vandpytter og oversvømmelser på overfladen. Derfor slipper kommuner også for at anlægge render og brønde ved vejene.

Ifølge Kim Falkenberg er der heller ikke de store økonomiske forhindringer i at lave permeable løsninger.

- Rent økonomisk ligger prisen ofte på samme niveau, når man tager alle facetter med over hele levetiden. Materialerne er dyrere, men selve arbejdsgangen kan gøre, at kommunen sparer nogle penge. Enkelte gange har det faktisk været billigere. Men vi kan ikke helt generalisere prisen, for jordens sammensætning spiller en rolle for, hvor dyb bæredelen skal være, siger Kim Falkenberg.

Steder med med sandjord kan nøjes med en bæredel på 40 cm, mens lerjord skal have 70 cm, hvilket koster mere at anlægge.

Horsens glæder sig
For to år siden blev koncertområdet ved Fængslet i Horsens lavet fuldstændig om. Tidligere, når kraftig regn ramte pladsen, og 35.000 gæster var til koncert, fik det lokale vandværk problemer med at optage al regnvand og spildevand på samme tid.

En af løsningerne blev, at en del af koncertområdet nu er belagt med permeable betonsten, og det er afdelingschefen for Affald og Trafik i Horsens Kommune, Allan Lyng Hansen, godt tilfreds med.

- Projektet ved Fængslet var ret stort, og det er gået rigtig fint uden de store problemer. Det er et areal, som fungerer godt, og som lever op til vores forventninger. Kort tid efter, det blev færdigt, kom der et skybrud, hvor vandet forsvandt helt, som vi håbede på, siger Allan Lyng Hansen.

Horsens overvejer derfor at udvide med flere permeable løsninger rundt i kommunen.

For dyrt at udskifte
NCC har udviklet en permeabel asfalt kaldet Permavej. Det længste stykke Permavej er den 1,7 kilometer lange Lufthavnsvej, hvor der dagligt er meget trafik med blandt andet tunge køretøjer. Det er et af de projekter, Michael Brask fra NCC fremhæver som særligt succesfulde.

Han fortæller, at NCC har lavet permeable løsninger i omkring 15 kommuner.

- Jeg ser kæmpe muligheder i det. Det er klart, at det skal vælges til de rigtige steder. Der er mange steder, hvor man skal tage hensyn til nogle ting, og det er dyrere at udskifte almindelige veje til Permavej, fordi man skal lægge en ny bæredel. Men det passer godt til nybyggeri med mindre byveje, tætte boligveje og specielt til parkeringspladser, siger Michael Brask.

NCC's Permavej ligner almindelig asfalt til forveksling. Men det øverste lag har huller i, så vandet siver ned til den del, der bærer vejen. Flere forsøg er lavet, hvor man hælder flere tusinde litter vand ud, som lynhurtigt forsvinder fra asfalten. Foto: Daniel Hjorth, Ritzau Scanpix

Det er senior forskningskonsulent Jan Støvring enig i. Han påpeger, at kommuner skal investere enormt i håndtering af regnvand i de næste 30 år for at forberede sig på klimaforandringerne.

- Frederiksberg er en kommune, som virkelig prøver det af. De har lagt det på forskellige typer veje, og så følger de op med tests og løbende evalueringer. Det gør de, fordi de ved, at de skal tilpasse byen til fremtiden, og at de lige så godt kan komme i gang nu, siger Jan Støvring.

Spuler asfalten
En hage ved permeable belægninger er vedligeholdelsen. Asfalten skal spules en gang årligt, mens betonsten får en tur hvert tredje år. Det sikrer, at der ikke sidder grus og andet skidt i det øverste lag, som forhindrer regnvand i at trænge igennem.

Til gengæld sparer kommunen vedligehold af blandt andet afløb, lyder det fra NCC's Michael Brask.

- Nogle gange vil det være lidt dyrere over levetiden på asfalt og nogle gange lidt billigere. Det plejer at gå nogenlunde lige op. Men man skal være opmærksom på driften af vejen. Det er vigtigt. Vi ser dog også veje, hvor vi ikke skal vedligeholde lige så meget, som vi regnede med, siger han.

Flere kommuner har udtrykt bekymring til NCC og Dansk Byggeri om miljømæssige påvirkninger af, at vandet siver ned til grundvandet og potentielt kan forurene. Og det er en berettiget bekymring, fortæller senior forskningskonsulent Jan Støvring.

- Vi er stadig i begyndelsen af teknologien, så vi har ikke 70 års erfaring med det som med andre belægninger. Man skal formentlig ikke anvende det i områder med særlige drikkevandsinteresser, men det vil være fordelagtigt alle mulige andre steder, siger han.

Lande som Tyskland, Belgien, Holland, USA og Australien har lavet permeable veje i mange år med gode erfaringer.